• Et øjeblik...

    Alting har en ende

    Lige om lidt er sommerferien forbi.

    Det er okay, at skal tilbage på arbejde på mandag… havde jeg nu ikke et job var der jo ikke noget at holde ferie/weekend fra.

    Så længe det nu varer.

    Den 26. august kører firmaet endnu en fyringsrunde. 120 mister jobbet. Om jeg bliver en af dem denne gang, er ikke godt at vide. Jeg gider ikke bruge krudt på at bekymre mig om det. Jeg kan ikke gøre hverken fra eller til… og det er jo bare et job!

    Jeg kan komme i tanke om mange beskeder, der var langt værre at få.

    Det lykkedes dem desuden ikke at fjerne vores tryghedsaftale da de i foråret opsagde en stor del af vores lokalaftaler. Det betyder, at det fortsat er dyrt for dem at fyre og at jeg med min anciennitet faktisk vil kunne opretholde samme levestandard i 2½ år efter en evt. afskedigelse. Så jeg behøver ikke panikke, hvis jeg ryger ud… jeg har tid til at finde en billigere bolig og en andet job. Hvis altså…

    Foreløbig vil jeg glæde mig over at skulle spendere tid sammen med mine kolleger igen. Det er trods alt dem, der gør det sjovt at gå på arbejde.

    I går skrev (…) i en mail:

    jzb

    Han vil med garanti hårdnakket nægte, men dét tolker jeg som om han har savnet mig… (:

  • Et øjeblik...

    De drog vest på

    Vi har været så langt sydvestpå som det er mulig uden at krydse fjorden. Det hedder vist godt nok ikke Limfjorden derude, men det er det samme vand.

    IMG_4891

    Hundene er luftet på Agger Tange, vi har set landskaber og fugle, som vi ikke anede eksisterede og fået så meget vind i håret, at det kræver en hel bøtte voks for at få det ned og ligge igen. Mindst.

    IMG_4906

    Byen Agger er ikke værd at skrive hjem om. Den virkede en anelse død, men på ‘Visit Agger‘ kan jeg se, at de faktisk har en del at byde på. Bare ikke denne torsdag i august.

    IMG_4904

    IMG_4895

    Butik ‘Heavy Agger‘ havde ikke åben. Desværre. Måske kunne jeg have mødt nogen af  ‘typerne’ fra DR’s herlige programmer af samme navn. Kender du dem ikke, kan du se dem på Bonanza – de er absolut værd at se eller gense.

    IMG_4900

    Turen til Agger forgik direkte… via Brovst, Fjerritslev og Thisted, mens hjemturen blev lidt længere da Poloen kørte af kystvejen op omkring Hanstholm og gjorde adskillige stop, bla. ved Slette Strand, hvor hundene fik badet og stormet omkring.

    IMG_4938

    IMG_4942

    Thorup Strand, Lild Strand og Nr. Vorupør, og altså her Slettestrand, er de eneste steder på kysten, hvor der stadig bliver drevet erhvervsfiskeri med både fra åben strand. De hives efter endt fiskeri op på stranden med spil. Jeg gad godt ha’ set spillet være i gang, men kom præcis for sent til at se A37 blive landet.

    IMG_4934

    IMG_4940

    Det har været en lang dag og en lang tur. Poloen runder i disse dage 100.000 km med undertegnede bag rattet. Vi har været undervejs i knap 7 timer, men har haft en herlig tur. Hundene er gået i koma og jeg tænker, at det heller ikke bliver sent før jeg gør det samme.

  • Et øjeblik...

    Sweden here we come…

    20100729_0762Kufferten er pakket, vi medbringer det høje humør og så hepper vi på, at vejrudsigten holder hvad den lover… nemlig sommertemperaturer, solskin og tørvejr.

    Tidligt i morgen drager Poden og jeg på vores årligt tilbagevendende tur til det svenske.

    Den står på shopping, shopping og shopping.

    Lagerhaus må afgjort have fået nye sjove varer, siden vi sidst travede Avenuen tynd. Her har vi fundet mange af de tosserier, som vi elsker at omgive os med og jeg tænker, at der bliver føjet nyt til inden ferien er omme.

    Hundene og huset efterlader vi trygt i kærestens hænder og satser på han kan styre den firbenede afdeling af Cirkus Bech (:

    Vi ses på den anden side.

    Hej då..!

  • Et øjeblik...

    Så så man lige mig…

    Fanden tog ved mig da jeg vågnede tidligt i morges. Bare sådan uden videre.

    Hurtig morgenmad og så i gang.

    Køleskabet er blevet tømt og gjort rent. Det samme er overgået flere af køkkenskabene. Vinduerne er blevet pudset. Støvsugeren halet frem og bagefter har gulvene fået en tur med citronsæbe. Hundetæpperne er vasket og snavsetøjskurven er tømt. Badeværelset har fået en overhaling og resten af huset en tur med en klud. Det er blevet kørt murbrokker på genbrugspladsen, hundene har været på stranden og nu er der kun at læne sig tilbage og nyde resten af lørdagen.

    IMG_4476

    Fik jeg forresten sagt at jeg har ferie (:

  • Et øjeblik...

    Så er den her… ferien!

    16 lange dejlige dage med sol, sommer, Sverige, brune tæer, saltvand, is, afslapning og oplevelser.

    Jeg er så klar!

    IMG_4115

    Ferie, ferie, ferie, slap nu af, du har fri, og syng en glad melodi.
    Op mod solen ler vi, den vil skinne, til ferien er forbi…

  • Et øjeblik...

    Nordpå

    De sidste par år har Poloen transporteret Poden og jeg sydpå til et par dages ophold syd for grænsen – men i år tager vi turen den anden vej og lader Stena Line sørge for transporten.

    Lagerhaus” må have fået nye sjove varer, siden vi sidst travede Avenuen tynd. Her kan vi finde nogle af de tosserier, som vi elsker at omgive os med og jeg tænker, at der bliver føjet nyt til inden ferie er omme.

    Billetterne er bestilt, vi medbringer det høje humør og så hepper vi på, at vejrudsigten holder hvad den lover… nemlig solskin og tørvejr.

  • Et øjeblik...

    Klar-parat-start

    Tjek…

    • Poloen er vasket og støvsuget
    • Naboen har tjekket vand og olie
      og passer desuden hus
    • Den rødhårede er afleveret
    • Der er smurt madpakke og lagt vand på køl
    • Kufferten er pakket
    • Pengene er vekslet
    • Pc og kamera incl. tilbehør er med
    • GPS’en er indkodet
    • Solbrillerne er pudset
    • Bilmusikken er hentet

    Vi er helt klar til nogle dage i det tyske… Auf Wiedersehen!

  • Et øjeblik...

    I år bli’r det bedre

    Det er NU min ferie begynder… lige præcis nu..!

    Sidste år fik jeg en rigtig skod start på sommerferien. Min dengang bedste ven valgte, at ekskludere mig fra “klubben” samme dag jeg gik på ferie. Det påvirkede uden tvivl sidste års sommer. Negativt. Vi blev aldrig venner igen. Venlige, men ikke venner. Og selv om der er løbet meget vand i åen siden og vi stort set er i daglig kontakt, så føles det stadig et eller andet sted akavet. Meget endda.

    For et år siden vidste han stort set alt om mig og han ynder stadig at referere til den viden, særligt når der er andre til stede. Nogen vil af den grund måske tro, at vi stadig er fortrolige. Men det er altså ikke tilfældet. Jeg løfter indimellem en lille flig, når jeg forglemmer mig – men ellers udveksler vi ikke andet end almindeligheder. Hvad der gemmer sig under huden og hvad der sker i privatlivet, holder jeg for mig selv.

    Jeg har lært at leve med det, men det føles fandeme underligt. Og tomt. Stadigvæk. Særligt fordi han er et menneske, jeg rigtig godt kan li’. Stadivæk.

    I år bliver det bedre. Meget. Ingen kan længere ødelægge min glæde. Hverken ham eller nogen anden.

    14 dage venter forude. I det bedste selskab. Og så gjorde det altså ikke noget, hvis også vejret gad være med os. Bare lidt.

    (dét vejr jeg omtaler er ikke det vi har nu, hvor regnen tisser ned i store mængder)

  • Et øjeblik...

    Translokation

    Talerne er holdt og eksamensbeviserne overrakt.

    Der blev krammet og sagt farvel til lærere og kammerater. De spredes for alle vinde nu, men jeg tror, at hver og en af dem vil mindes dette 10. skole år, som rigtig godt. Og ikke, som mange forsøgte at tude vores ører fulde af, et spildt år. Mange har forbedret deres karakterer væsentligt, andre er vokset som mennesker og nogen sikkert begge dele. Og alle som en har de knyttet nye venskaber – også på tværs af de 4 klasser.

    Herunder er det Poden og hendes “gutter”… Mike, Jacob, Mads og Tim. En flok super gode kammerater, som har været utroligt søde til at passe på deres fælles veninde.

    De skal på gymnasiet, til militæret, på teknisk skole, i lære, rejse – alle har de en drøm om den fremtid, der ligger og venter.

    Skoleinspektøren sluttede med at citere Benny Andersen

    Sæt jer store mål.
    Sæt jer tydelige spor.
    Det skal kunne ses at I har været her.

    Vi skød med slangebøsse engang.
    De store drenge skød efter tomme flasker.
    Hvor er de flaskeskår i dag?

    Jeg skød til måls efter månen.
    Mærkerne ses tydeligt den dag i dag.

    Jeg håber, de når deres..!

  • Et øjeblik...

    Tre dage mere…

    Aldrig tidligere har jeg set sådan frem til min sommerferie. Jeg trænger i den grad at komme væk. Langt væk. Både fra mit job, men også fra en rigtig skod situation, jeg er havnet i med en god kollega.

    Jeg er begyndt at geare ned. Havde fri i går. Gik hjem til middag i dag, og har tænkt mig kun at yde samme antal timer de næste tre dage. Jeg har nok frihed at tage af, så hvorfor ikke!

    Når man sådan kommer hjem sådan i utide, bliver man ikke mødt af en logrende hund, der glad præsentere en bold eller et ben… næ, så bliver man mødt af det her syn…

    – ikke så meget som hun lindede på øjenlågene for at se hvem der kom! Hun lader sig ikke sådan forstyrre i sin middagssøvn. Vagthund. Somom!