Alting har en ende

Lige om lidt er sommerferien forbi.

Det er okay, at skal tilbage på arbejde på mandag… havde jeg nu ikke et job var der jo ikke noget at holde ferie/weekend fra.

Så længe det nu varer.

Den 26. august kører firmaet endnu en fyringsrunde. 120 mister jobbet. Om jeg bliver en af dem denne gang, er ikke godt at vide. Jeg gider ikke bruge krudt på at bekymre mig om det. Jeg kan ikke gøre hverken fra eller til… og det er jo bare et job!

Jeg kan komme i tanke om mange beskeder, der var langt værre at få.

Det lykkedes dem desuden ikke at fjerne vores tryghedsaftale da de i foråret opsagde en stor del af vores lokalaftaler. Det betyder, at det fortsat er dyrt for dem at fyre og at jeg med min anciennitet faktisk vil kunne opretholde samme levestandard i 2½ år efter en evt. afskedigelse. Så jeg behøver ikke panikke, hvis jeg ryger ud… jeg har tid til at finde en billigere bolig og en andet job. Hvis altså…

Foreløbig vil jeg glæde mig over at skulle spendere tid sammen med mine kolleger igen. Det er trods alt dem, der gør det sjovt at gå på arbejde.

I går skrev (…) i en mail:

Han vil med garanti hårdnakket nægte, men dét tolker jeg som om han har savnet mig… (: