-
Et minde dukkede op
I dag ville verdens bedste Lillebror være blevet 10 år. Chancen for at han havde levet så længe var ikke stor, men 6½ var på den anden side alt for kort.
Det er det eneste minus denne skønne race har – levealderen. Selvfølgelig er der undtagelser. Arabella blev knap 9, hvilket må siges at være en høj alder for en bordeaux, men det er desværre sjældent det sker.
Han var knuselsket. Når jeg ser på billedet, ved jeg præcis, hvor bløde ørerne er, jeg kan genkalde mig duften af hans pels og mærke hans varme nærvær. Han kom til mig som voksen og alligevel er han den, af alle de hunde jeg har haft, der er krøbet mest ind under huden på mig.
Fine bløde Lillebror.
-
En 1 år gammel kladde
Jeg har ryddet op i de gamle kladder, som ligger i stort antal ude i maskinhuset.
Nogle fik jeg aldrig gjort færdige, nogle blev for private, andre ved jeg egentlig ikke hvorfor aldrig kom ud af kladdebunken.
Denne kladde indeholdt kun disse to fotos og er dateret 31. oktober 2016.
Det var en god dag kan jeg se. Langt bedre end denne et år senere, hvor Lillebror ikke længere er med på turen i mosen.
Jeg tror, at man skal have været hundeejer for at forstå, hvor godt selskab en hund er. Og jeg skulle være uden hund i et halvt års tid før jeg rigtig forstod, at jeg hverken kan eller vil undvære en hund.
Når det er sagt, har det været godt for mig at få Lillebror lidt på afstand. Jeg føler mig helt klar til at knytte et nyt firbenet venskab … og nu skal vi kun sove en 21-22-23 gange mere før vi ved, om det allerede bliver til januar.
Fik jeg sagt, at jeg glæder mig? 🙂
-
Tålmodigheden er sat på en alvorlig prøve
Det er i denne uge en scanning skal vise, om tæven dernede i Vejle indholder andet end varm luft.OM der er noget at vente på.
Jeg er SÅ spændt.
OG utålmodig.
I har måske set den sidste tids advarsler mod netop disse hunderacer med korte snuder. Det er muligt, at jeg om nogle år må sande, at jeg har truffet et forkert valg, at jeg har været naiv – men jeg tror på, at den opdrætter jeg har valgt, har gjort sit allerbedste for at vælge forældredyr med god vejrtrækning, ikke for kort snudeparti, ingen eksemer eller allergier og ingen problemer med løse knæskaller.
Midt i glæden over udsigten til et nyt lille liv, der skal gå ved min side, savner jeg fortsat søde bløde Lillebror.
I dag ville det have været hans 7 års fødselsdag. Han døde alt for tidligt, hvilket er en af de skavanker dén race har.
Fik jeg sagt, at jeg er lidt utålmodig?
-
Tyndhudet
Everyone thinks they have the best dog and none of them are wrong.
w. r. purcheDet er omkring tre måneder siden, at jeg sagde farvel til Lillebror.
Kun tre.
Det føles som en evighed.
Den glade logrende hale, hans tilbedene blik, duften af den bløde pels, de mange gåture, selskabet, en at give et kram… sorgen ligger fortsat lige under huden og overmander mig fra tid til anden.
Jeg har fortsat ikke truffet nogen endelig beslutning om hund eller ikke-hund. Der er fordele og ulemper ved begge valg og jeg har svært ved at finde ud ad, hvad der vægter tungest.
Men bliver den rigtige hvalp født i foråret tænker jeg, at jeg bliver overmandet af fristelsen og slår til. Det der med at være et hundemenneske uden hund… det fungerer jo ikke skide godt.
-
Citronbulle
Som nævnt mange gange de seneste uger har jeg sat hundelivet på en midlertidig pause og det har jeg det faktisk ok med.Savnet af Lillebror ligger stadig lige under huden og jeg kan endnu fornemme følelsen af at stikke næsen ned i hans bløde pels.
Han hverken kan eller skal erstattes.
Det nærmest jeg er kommet i at investere i ny hund er denne Bull Terrier – fra fine Norrlandske Lisa, hvis tegninger jeg elsker og efterhånden har en fin lille samling af.
I dag lå den i min postkasse – kuverten (øverst) er en oplevelse i sig selv – og det bliver så den hund det bliver til denne sommer.
“If life gives you lemons, make it work” står der under tegningen – og det gør jeg så!
-
For 4 år siden
I dag er det præcis 4 år siden Nanna og jeg kørte til Skive og hentede Lillebror ♥
-
Så var den der igen
I morges sad jeg fuldt påklædt og var i færd med at snørre mine sko for at gå morgenturen med Lillebror før jeg kom i tanke om, at det skal jeg så ikke mere.
Jeg har fjernet det meste, der kan minde om tilstedeværelsen af en hund. Gemt det væk. Bortset fra billederne, som får lov at hænge både nu og fremover.
Og gerne på en nymalet mørkgrå stueendevæg.
Aftalen om hjælp til at male huset nedenunder er fremskyndet til en af mine lange juli weekends. Jeg havde ellers planlagt, at det første skulle være til august, men jeg har mest lyst til, at få det gjort snarest og selvom det gik fra “hey nem omgang hvid maling” til “nå, helt let skal det så åbenbart IKKE være“, så gider han godt.
Det er skønt at kende en handymand.
-
Lillebror har takket af
Et liv har strejfet mit hjerte. Gået ved min side, sendt mig øjne og spist af min hånd. Vist mig hengivenhed og stædighed. Sagt godmorgen med logrende hale.
Han har været knuselsket tilbage.
I dag var det tid til afsked.
Det var desværre ikke en harmløs infektion. Han blev tiltagende dårligere og jeg hastede igen til dyrlægen. En scanning viste, at han havde blod i brysthulen fra en bristet tumor ved hjertet. Der var intet at gøre andet end at lade ham få fred.
Det er smertefuldt at sige farvel til sin bedste ven.
6½ år blev han. 4 af dem levede han hos os.
Alt for kort.
Men det kan aldrig ha’ været bedre foruden.
Tak til Lene og Henrik for at have ladet ham strejfe mit hjerte.
-
Det var en lørdag aften
Felix har ikke spist i nogle dage.Torsdag slog jeg det hen med hans sædvanlige krukkeri.
Fredag prøvede jeg at gøre maden mere lækker… uden held.
I dag lørdag er han blevet tiltagende mat og jeg tiltagende bekymret.
Jeg fik fat i vagtdyrlægen og han bad mig tage hans temperatur. Den viste 39.8. Hundens normal temperatur er 38.5, så den var noget forhøjet.
Vi aftalte at mødes på klinikken i Vester Hassing.
Der blev taget blodprøve og testet for borrelia. Lunger og hjerte undersøgt. Maven mærket igennem. Intet usædvanligt. Han behandles derfor for en infektion af ukendt art.
Han fik en injektion med både penicillin og smertestillende – og piller med hjem til de næste 8 dage og forventes at have det meget bedre allerede i morgen.
Kryds fingre for, at han får ret.
-
Strandture man ikke vil hjem fra
Jeg lokker med min sødeste stemme og godbidder fra lommen… men det preller af på dyret, der nyder, at køle undervognen i det lave vand. Han lader simpelthen som om han overhovedet ikke hører mig.
Det er en ny adfærd han har tillagt sig. Han benytter enhver lejlighed og enhver vandpyt til at dyppe mavsen i vand. Og ikke kun når det er varmt.
… gamle ‘hanner’ og deres særheder (:
