Vi er kommet dertil i giardia behandlingen, at Bob igen må socialisere med andre hunde. Det udnyttede vi til en date med Onkel Jack på Englænderpladsen.

Jack var mest interesseret i at humpe Bob, så det blev ikke til meget leg. Bob lod sig nu ikke anfægte af den noget overvældende behandling.

Jeg troede, at man satte lighedstegn mellem humpen og dominans, men kan nu læse mig til, at adfærden snarere er stressrelateret.


Min skulder er desværre mere medtaget af gårsdagens fald end først antaget. Jeg kunne mærke det i nat, hvor jeg igen have svært ved at ligge på venstre side. Det gik ellers så godt, så det er smadder ærgerligt, hvis sådan et stunt på åben gade skal sætte mig tilbage.

Jeg skal til ‘fys’ i næste uge og så må vi se hvad han siger.

På denne allerførste dag i det nye år har jeg taget Dronningens ord bogstaveligt og kun foretaget mig noget unyttigt.

Travet tur ved stranden med Jack. Ligget på sofaen. Set fjernsyn. Drukket kaffe.

Aldeles unyttigt, men også aldeles hyggeligt.

Jack klarede nytårsaften i fin stil. Opmærksom på at lys og lyde var anderledes, men ikke på nogen måde bange. Tænker det er temmelig vigtigt, at man selv er cool og udviser hunden tegn på nervøsitet er det værste man kan gøre at ynke den og dermed bekræfte at det er skide farligt.

I morgen er det igen hverdag. iGo skal til eftersyn og jeg skal på job. Om 2 uger holder jeg ferie og det glæder jeg mig til af mere end én årsag… en af dem er selvfølgelig Bob D 🙂

Det er ikke kedeligt at være i selskab med Jack.

Han følger mig som en skygge og benytter enhver anledning til lave lidt sjov i gaden, men efter at have travet 1½ time i mosen, jagtet en fasan, spillet bold og nedlagt en ‘kanin’ er han vist alligevel blevet træt og ligger nu rullet sammen i sofahjørnet og sover dybt.

I morgen er det igen hverdag. Uden hund. En lang og travl arbejdsuge venter. En af dem, der blot skal overstås… så står den nemlig på ferie for mit vedkommende.

Det gider jeg godt.

Jeg er ret vild med søndagmorgen, når den starter sådan her… i Trekantskoven med en glad hund ved siden. Og bagefter hjem til morgenkaffen og de gode manitobaboller fra bageren.

Jack D. har igen været weekendgæst og ser ud til at befinde sig ret fint i mit selskab. Han er sjov, sød og omgængelig – så det er det nemmeste i verden at være hundepasser.

I går var vi ved stranden. Desværre var det en af de dage, hvor militæret skyder med skarpt og derfor lukker for adgang, så det blev ikke den lange travetur jeg havde ønsket mig.

Den napper vi i dag i stedet – Hals mose rundt 🙂

Søndagen lakker mod enden og Jack D. er afhentet. Jeg tænker, at vi efter en aktiv weekend nok begge kan trænge til en slapper på sofaen.

Nu er der kun omkring 15 dage +/- en dag eller to til fødsel i Vejle. Jeg er ved at sprænges af utålmodighed for at få vished … er der en hvalp til mig eller ej?

Det har været rigtig godt for mig, at få lov at prøvekøre sådan en lille model – og hvis Jack er prototypen på en Fransk Bulldog, så har jeg kun grund til at glæde mig.

Der er lidt mere go i ham end der var i Felix, men ikke på nogen anstrengende måde. En lille klovn som nok kan holde en ældre model (altså undertegnede) på tæerne.

Jeg håber, at den der flytter ind her, viser sig at havde samme charmerende væsen.

Egentlig havde jeg lagt mig fast på, at det skulle være en hanhund, men nu er jeg ikke længere så sikker på, at det betyder noget. Jeg har jo tidligere haft både hanner og tæver – og lige nu er det meste afgørende for mig, at det er en sund og glad hund jeg får og så kommer kønnet i anden række.

Fik jeg sagt, at jeg glæder mig? (:

Mange sukker over mørket og kulden, vinterdepressionerne står i kø og man ser kun frem til, at det igen bliver forår.

Jeg er vild med vinter. Ikke fordi jeg bruger det som en undskyldning for at holde mig indendøre. Nærmest tværtimod. Der findes ikke noget bedre end at klæde sig varmt på og være ude.

Så når nogen mener, at vinter er en træls tid at have hund på… så er det ikke mig.

De unge mennesker renoverer deres lille nye landhus. Det er noget med en masse maling og et gulv, der skal lægges. Jack går mest i vejen, så ham tog jeg med hjem.


.
Eller det vil sige, først kørte vi en tur til Blokhus og gik en lang tur ved stranden.

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været ved Blokhus strand og det er der en god grund til. Der er der alle andre også kører hen, når de tager til stranden og så er det ikke så velset med løse hunde. Vi gik langt mod syd og nåede det øde sted mellem Blokhus og Rødhus hvor Jack kunne tumle sig både i vand og klitter uden bånd.

Så længe der er fjer på mågerne blæser det ikke. Sådan siger man heroppe og Ingolf gjorde vist ingen skade på nogens fjerdragt.

Vist var der knald på Vesterhavet, men det var altså bare blæsevejr og så snart man kom lidt ind i landet var vinden nærmest ikke mærkbar.

Knald var der også på ham Jack D. Han ser ud til at nyde Vesterhavet mindst lige så meget som jeg og at storme op og ned af klitterne er tilsyneladende ret fedt.

Jeg har nydt selskabet og fik endnu engang  bekræftet at uden hund, er man ikke noget hundemenneske.

Hjemme igen kørte jeg omkring de to gamle til kaffe. Det var dog resterne af kaffebordet jeg kom til. Det var gået deres næse forbi, at vi er overgået til normaltid, så de var en time foran og havde ventet forgæves på mig til den sædvanlige tid (:

Nærmest inden Audien havde passeret bygrænsen i går var iGo pakket med hund og gummistøvler.

Det er ikke så fedt at tage til stranden alene, så jeg er dybt taknemmelig over, at jeg kan få lov at låne Jack, så jeg kan få stillet de værste abstinenser.

Både efter hund og hav.

Jack bor til daglig nær Vesterhavet og om et par timer pakker jeg iGo igen og så vil vi tage ud og mærke resterne af Ingolf inden jeg returnerer ham med et tak for lån.

Tæven i Vejle er nu godt halvgående i sin drægtighed.

Det forventede fødselstidspunkt er omkring 20. november og før de er født, er det umuligt at sige, om der er en hvalp til mig eller om jeg må vente på næste kuld.

I fodboldkampen mellem Hals og Birkelse søndag blev der brugt ufine metoder.

Spilleren fra Birkelse spillede højst uregelmenteret og sneg sig bl.a. til at tisse på bolden. Hvorvidt det er den finte, der har forårsaget skaden på modstanderen vides ikke helt, men i hvert fald er det efterfølgende konstateret, at Hals spilleren har brækket en tå.

Nærmere bestemt er der tale om højre ‘pege tå’ og er dermed på skadeslisten i et par uger.

Og det var så den fodboldkarriere…