“Det her…“, sagde min makker i dag, mens han holdt fingrene op, ”…det er afstanden mellem E og B, frøken Bech… Engel og Bitch“.

Hrmpff.

Somom.

Eller noget!

Nå, han har vel ret. Jeg er et besværligt menneske. Jeg kan blive helt latterligt dum, vred og ked af det… over ingenting… og jeg ved det. Han er langt fra den eneste, der har luret mig. Heldigvis har jeg har omgivelser, der er rummelige og tilgivende. Og er de ikke, forsvinder de ret hurtigt igen.

Sådan må det være. Tænker jeg.

Mit personlige efterår falder meget tilfældigt sammen med årstidens. Åbenbart. Sidste år i oktober måtte jeg ty til Melbrisoa for at klare de tiltagende hedeture, det svingende humør og de søvnløse nætter.

De hjalp lynhurtigt, men da jeg havde spist mig gennem den første pakke glemte jeg (typisk mig) at købe flere. Og det gik så’n set meget godt. Længe. Indtil for en uges tid siden, hvor termostaten igen gik grassat og jeg igen mærkede alle de irriterende symptomer. Og begyndte at savne min nattesøvn i særdeleshed.

Nu er jeg så igen på Melbrosia. Og igen i oktober.

Jeg har begået mange dumheder, og det påtænker jeg at fortsætte med.
Det er dem, der sætter kulør på tilværelsen.

Så kom vi dertil, hvor vi her i huset fandt det nødvedigt at linde lidt på radiatoren. Lørdagmorgen er en tro kopi af gårsdagens… regn og rusk men tilmed altså også kold. Poden mente oven i købet, at det måtte være tid til at finde vinterdynerne frem… og måske har hun ret.

Den rødhårede og jeg var kolde og drivsjaskvåde efter blot en lille tur derude og det bli’r vist ikke i dag, vi tager en time i skoven eller ved stranden. Heldigvis er hun af en race, som ikke kræver den helt store motion og hun løber ikke på væggene, hvis hun ikke bliver rørt en enkelt dag.

Efteråret er okay… man kan se en ende på det. Værre er det når ens liv løber ind i den slags efterår. Med regn, rusk og masser af modvind. Her er ikke helt så nemt at se foråret forude, hvis der overhovedet er et forår. Her er det ikke nok bare at lade tiden gå og vente.

Jeg befinder mig lige midt i mit livs værste efterår. Både privat og på jobfronten. Og selvom jeg prøver at finde det positive, prøver at smile, prøver at hanke op i mig selv og sige det går nok… så har jeg rigtig rigtig svært ved at se lyset!

Det er desværre ikke bare at finde vinterdynen frem, kravle ned under den og vente på foråret… sådan fungerer det ikke, men gid det var så enkelt!

Det er ikke altid nemt. Hverken at være teenager eller mor til en. Humøret svinger op og ned. Hun kan det hele, vil det hele, vil gerne behandles som en voksen - men er endu ikke klar til at tage det fulde ansvar for sit liv eller tage de svære konsekvenser, hvis noget går galt.

Vi har ikke haft de store problemer. Hun er som regel både sød, omsorgsfuld, ansvarsbevidst og omgængelig, men lige pt. sker der ting, som jeg ikke er glad for og tryg ved og hun har derfor for første gang længe fået et nej! Et klart nej. Det er accepteret uden vrøvl… så godt kender hun mig… jeg er ubøjelig, når jeg har truffet en beslutning!

Men jeg er med garanti både dum, irriterende, gammeldags og pinlig i hendes øjne. Men jeg ved - eller håber i hvert fald - at hun om nogle år vil forstå, at de få grænser der sættes bliver gjort for hendes egen skyld, fordi jeg elsker hende og fordi jeg vil beskytte hende så længe det overhovedet er muligt.

Men det er ikke altid nemt!

Nogle dage er bedre end andre. Nogle dage er meget bedre end andre.

Da jeg blev skilt for et par år siden, gik jeg længe med sådan en følelse af, at den der underlige tomhed jeg følte, var en del at noget midlertidigt. At jeg var sat i en slags venteposition. Men jeg ventede ikke på noget og det var ikke en midlertidig tilstand. Det var sådan mit liv skulle være fremover. Deal with it! Og tomheden blev med tiden fyldt af noget andet… lige så godt… bedre! I dag kunne jeg ikke forestille mig, at det skulle være anderledes. Jeg har lært at sætte pris på min frihed. Stor pris. Og at nogen skulle komme i vejen for den er helt utænkeligt. Lige nu!

Nu har jeg samme mavefornemmelse. Af venteposition. Af noget midlertidigt. At jeg er kommet på den helt forkerte hylde.

Mon jeg også bare skal vænne mig til det. Eller skal jeg se at komme videre..?

Nogle dage er bedre end andre. Nogle dage er meget bedre end andre. I dag var ikke en af dem.

Jeg forstår mig hverken på gamle biler eller midaldrende mænd. Begge har en vis charme, men er også fyldt med uforståelige særheder og skjulte fejl og mangler. Bilen kan man til nød sende på værksted, hvor fagfolk kan tage sig af problemerne.

Men manden… ham er man pinedød nødt til selv at forsøge at greje. Der findes ingen Betriebsanleitung!

Jeg orker bare ikke. Lige nu. Lege kispus. Enten er vi… eller også er vi ikke! Nemt og ligetil… og nej, der findes ikke noget midt imellem.

Hvor svært kan det egentlig være..?

Steen og Stoffer er ude i skoven

Steen: Se, Stoffer! Der ligger et lille egern her på jorden.
Stoffer: Er den i live?
Steen: Det tror jeg, men han er syg. Se, han trækker næsten ikke vejret.
Stoffer: Du skal ikke røre ham, hvis han er syg.
Steen: Nej. Vent her og pas på ham, så løber jeg hen efter mor.

Tak for den Katrine

• Hvor var du for tre timer siden?  Ude og lufte hund
• Hvem er du forelsket i? Ingen som helst.
• Har du nogensinde spist et farvekridt? Ikke jeg ved af
• Er der noget pink i nærheden af dig? Der er pink i et af stuens billeder 
• Hvornår var du sidste gang i centret? Hvilket center?
• Hvornår kørte du sidste gang ud af byen? I dag 
• Har du været i biffen de sidste fem dage? Nej
• Hvad var det sidste, du drak? Mælk
• Hvad har du på lige nu? Natbukser og t-shirt
• Vasker du selv din bil eller kører du i en bilvask? Jeg har ikke bil
• Det sidste du fik at spise? Knækbrød med brieost
• Hvor var du i sidste uge på samme tid? Jeg lå i min seng og sov 
• Har du købt noget tøj i denne uge? Jeps – to overdele købt på nettet 
• Hvornår var sidste gang, du løb? I lørdags
• Hvad var den sidste sportsevent du har set? Atletik VM i august 
• Hvilket dyr er din favorit? Hund
• Din drømmeferie? Jeg vil meget gerne på krydstogt langs Norges vestkyst fra syd til nord. Og jeg vil også meget gerne til New York igen. 
• Værste skade du nogensinde har haft? Hjernerystelse
• Savner du nogen lige nu? Ja
• Sidste film du så? The Reader 
• Hvad er dit hemmelige våben til at narre det modsatte køn? Sådan et har jeg ikke 
• Hvad er dine planer for i aften? Aftenen er ovre, så jeg er på vej i seng.
• Hvem er den sidste person, du har sendt en Facebook-besked til? Jeg bruger sjældent facebook – men min ven Jimmy tror jeg.
• Næste rejse du skal på? London måske
• Fik du gode karakterer i skolen? I visse fag ja. 
• Hvad vil du gerne vide om fremtiden? Helst ingenting
• Har du parfume eller deo på? Jeps
• Hvor er din bedste ven/veninde? På efterårsferie
• Hvordan er din bedste ven/veninde? Tålmodig, tolerant, tryg, tosset og tæske lækker 
• Er du solbrændt? Ja lidt
• Hvad hører du lige nu? Hunden der snorker. Højt.
• Samler du på noget? Ikke noget specielt… gode oplevelser måske.
• Sidste gang du blev stoppet af politiet? Lige før jul i 2007 i en sprit-razzia. Jeg havde ingen kørekort med, men jeg fik snakket så meget, at den søde politimand glemte alt om at ville se kørekort og jeg slap i øvrigt også for at puste (og nej jeg havde selvfølgelig ikke drukket)
• Hvor stammer du fra? Frederiksberg
• Er du nogens bedste ven? Jeg er nogens ven… om jeg er den bedste… nej, det tror jeg ikke. 

Det var det, og så kan jeg vel godt sige godnat

Lige så sur, tvær og negativ poden var i går – lige så fornøjet, glad og positiv er hun i dag.

Nanna meddelte mig i dag, at hun efterhånden var “stor” nok til, at hun (sammen med veninden) kunne klare en weekend uden mor… altså bare for det tilfælde, at nogen ville invitere hendes mor et eller andet sted hen. Så kunne jeg altså godt sige ja. For hendes skyld

Sødt og betænksomt. Og jeg er sikker på, at de to unge damer sagtens ville kunne klare både hus og hund uden problemer. Jeg ville ikke engang være nervøs ved at lade dem alene. Endnu.

Det er lidt underligt. De sidste 14 år er det faktisk ikke faldet mig ind, at tage på ferie, weekend eller lign. uden at have hende med. Sådan har det bare været, og det har jeg haft det helt fint med.

Nu må jeg så erkende, at vi er kommet dertil at Nanna faktisk har behov for at løsrive sig endnu et nøk – og det betød altså “løbepas” til mor

.

Hvornår skal jeg egentlig over og holde ferie med far?
.

Hvordan fortæller man en 14 årig pige, at det skulle hun faktisk ha’ været, men at hendes far har prioriteret sin spritnye-færdig-pakke-familie højere end at holde ferie med sin egen datter?

Det gør man ikke… man forsøger at glatte ud (selvom han ved Gud ikke fortjener det) og prøver at aflede hendes tanker, så godt som man nu kan.

.

Jeg kan tydeligt mærke at Nanna for alvor er sprunget ud som teenager. Der er mange mange kameler, der skal sluges i øjeblikket og bliver det sikkert også et par år (eller fire) fremover. Der bliver prøvet grænser og jeg forsøger, det bedste jeg kan, at “vælge mine kampe”. Jeg kan ikke vinde dem alle, det ved jeg godt og det skal jeg da heller ikke - men så består kunsten i at stå fast på de ting, der er vigtigst – og så fire lidt på de, der kan accepteres. Ring i navlen er en af de ting, der på det bestemteste er sagt nej til - til gengæld har hun fået lov til at deltage sammen med et par veninder i karnevalsoptoget i Aalborg den 24. maj – men kun i optoget - for den fest der foregår efterfølgende i Kildeparken er vist for vild for en 14 årig. I hvert fald i følge denne mors mening.

Det bliver garanteret ikke sidste gang, der bliver slugt en kamel herhjemme..!

Bortset fra kamelerne er det nu slet ikke så dårligt at have en teenagedatter, når hun er lige så sød som min. Selvom det er meget anderledes end med en lille pige - og jeg kan godt savne hendes umiddelbare glæde fra dengang. Magien er lige som lidt forsvundet – glæden ved at se hendes øjne tindre ved synet af et juletræ, udsigten til at komme i Tivoli, en gave i utide …. alle de små ting, der kunne få hende til at hoppe op og ned af bar glæde og spænding. Selvfølgelig er der stadig glæde at se i hendes øjne, men ofte er det udefrakommende ting der glæder, ting som hendes mor ikke har indflydelse på; den første forelskelse, oplevelser med veninder osv…