• Earcandy

    CAN’T STOP THE FEELING

    Justin Timberlakes sommerhit Can’t stop the feeling fortjener, at blive spillet i sin fulde længde.

    Jeg bliver i hvert fald glad i låget og kroppen vil nærmest ikke holde sig i ro.

    (havde der været webcam på, kunne I ha’ set den kvindelige version af gårsdagens dans… dog uden de røde speedos… men det vil jeg alligevel spare jer for)

    I got that sunshine in my pocket
    Got that good song in my feet…

  • Et øjeblik...

    Vil du med til stranden..?

    Det er næsten lige så ophidsende som DR’s udsendelser med time lange togture gennem Danmark. Her er det dog ‘kun‘ femethalvt minut i en Polo mellem Hals og Gerå (:

    Til gengæld kan du nyde den dejlige musik fra ‘Iron and wine’, som næsten gør det turen værd (:

    Så gik der tid med det… men må nok også konstatere, at der ikke er gået nogen filmmager tabt i mig  (:

  • Et øjeblik...

    Heartquake

    Jeg fik Mads Langers nye album “In these waters” i weekenden og siden har Heartquake kørt på repeat. Næsten.

    En skøn lille feelgood perle på en tirsdag (:

    Feelgood er også tiltrængt ovenpå en ‘underlig’ arbejdsdag.

    Fra morgenstunden blev vi præsenteret for et nyt arbejdstidsregistreringsskema, som vi de næste tre dage skal udfylde – hvert kvarter – arbejdsdagen igennem. Vi skal redegøre nærmest minut for minut hvad vi foretager os. Vi har 54 forskellige kategorier af opgaver, som dækker vores arbejdsområde. Vi skal angive hvilke af opgaverne vi er i gang med og hvordan vi arbejder (mediet). Og bliver vi forstyrret skal vi skrive af hvad, af hvem og hvor længe. HVERT KVARTER.

    Det gav nogen uro, hysteriske grin og negativitet fra morgenstunden.

    NÅ… jamen, hvis det er det de synes vi skal bruge tid på, så gør vi det… men i bund og grund vil vi egentlig helst bare have lov at passe vores arbejde.

  • Et øjeblik...

    “Lotte… lille skiderik”

    Min far roder med sine gamle smalfilm, lægger musik og tekster på og har det sjovt med det. Jeg havde et par stykker, jeg kunne supplere med, som jeg for længe længe siden havde digitaliseret. Kvaliteten er elendig, men sjove er de alligevel. For de medvirkende (:

    Særligt begejstret er jeg for lydsporet. Min har har affotograferet dem (kan man sige det når det er levende billeder) fra de gamle smalfilm med et moderne videokamera og undervejs fuldstændigt glemt, at et sådan også optager lyd. Så ikke blot kan man høre smalfilmsapparatet karakteristiske snurren – men man kan også høre mine forældres kommentarer til filmene, deres diskussioner om hvem der er hvem, hvilket årstal vi var i Italien osv. osv.

    Her er en lille smagsprøve… det er undertegnede med røde sløjfer i rottehalerne (:

  • Et øjeblik...

    Dive for Pearls

    I 1980/81 havde jeg en sød kæreste. Per hed han. Han gik på musikkonservatoriet sammen med Troels, som han også delte en lejlighed med inde i Reberbanesgade. Her spenderede jeg mange mange sjove timer. Ganske naturligt var den lille lejlighed fyldt med musik… både på vinyl, men så sandelig også live og der var ikke dét instrument de to ikke mestrede. Per spillede bl.a. 12 strenget klassisk guitar og de små hår rejser sig stadig ved erindringen, når jeg hører “Cavatina” – det smukke tema fra filmen Dear Hunter…

    Jeg ved, at de begge senere flyttede til hovedstaden. Jeg har set Troels ved flere lejligheder på tv. Han har gjort det rigtigt godt; udgivet flere cd’er, spillet både med Glæsel og flere andre af de store kanoner samt lavet filmmusik til bl.a. “Den store dag”.

    Per har tilsyneladende levet en mere anonym tilværelse og ham har jeg kun set sporadisk de sidste mange år…

    – indtil han dukkede op på YouTube – stadig sammen med Troels! Det er Troels, der synger og Per er guitaristen siddende i mørket til højre 🙂

    Imponerende hvad man kan falde over på nettet… og det blev til endnu en tur ned af Memory Lane (der kommer jeg efterhånden ret tit 😕 )

  • Et øjeblik...

    Frokost med mor

    Start weekenden med et smil eller en latter. Denne her lille film med den højst overraskende slutning fik i hvert fald mig til at skraldgrine 😉

    God weekend!

    ‘.