• Økoriget

    Jeg læste en tråd til morgen om ugentlig levering af frugt og grønt fra Årstiderne, SkagenFood og Øko til Folket – det er sikkert nemt, men også helt latterligt dyrt.

    Her er der da så i hvert fald en fordel ved at bo i ‘udkants Danmark’, hvor leverandøren ligger ved landevejen og varene koster en brøkdel af indholdet i ‘kasserne’.

    IMG_7072

    Herover ses min øko-grønt-butik, hvor produkterne er helt friske og hentet på markerne omkring;

    • 2,5 kg. løg. kr. 10,-
    • 3 små hvidkål eller rødkål kr. 10,-
    • Et stort bundt porer kr. 10,-
    • Stor pose æbler kr. 10,-

    – de har også gulerødder, grønkål, blomkål, rosenkål, kartofler osv. til samme priser.

    Overfor bor ‘æggemanden’, hvor jeg henter store fine økoæg til samme pris, som buræggene koster i supermarkedet.

    Det er skønt at bo på landet (:

    0
  • Udkants Danmark

    Jeg nåede kun til side 2 i dagens avis før jeg faretruende nærmede mig det røde felt:

    Hvis der er brug for skadestuebehandling, kan patienten i telefonen få at vide, hvilken skadestue der på det pågældende tidspunkt har den korteste ventetid.
    – Kirsten Lee (R) –

    Mon Kirsten Lee er klar over hvor mange skadestuer, der er tilbage i Jylland. Eller mener hun mon helt seriøst, at det er rimeligt, at jeg skulle køre til Århus med f.eks. en brækket arm?

    Eller har hun blot, som så mange andre, taget sine snævertsynede københavnerbriller på?

    I Region Sjælland og Hovedstaden er der oprettet en akuttelefon – mens man i resten af landet skal ringe til egen læge eller vagtlæge inden man farer afsted på skadestuen – er der lige nogen, der ved, hvor længe det kan vare at komme igennem der? Det tror jeg næppe!!!

    Bortset fra at vi, der bor udenfor verdens navle (læs: Sjælland), igen er blevet hægtet af, vil det helt sikkert minimere ventetiden på skadestuen, når der på forhånd er sorteret i hvilke skader, der kræver akut behandling og hvilke der godt kan vente og behandles af egen læge – men alle burde som minimum have ret til en ordentlig bemandet akuttelefon.

    0