• Et øjeblik...

    Den dag vinteren kom til Vendsyssel

    Det har været en dag med forhindringer… mest som følge af vintervejret, som gjorde sit indtog over Nordjylland.

    Væltede busser, fastkørte busser og busser, der ikke kan forcere den mindste stigning var vist den største årsag til det trafikale kaos.

    Direktør for Nordjyllands Trafikselskab, Jens Otto Størup, afviser, at busser med helårsdæk er mindre trafiksikre end busser, der har vinterdæk på.

    Jeg tænker, at han skulle skifte kontorstolen ud med en plads bag rattet i en af de røde Volvoer i morgen tidlig – her forventes 20 cm sne i nat – så kunne han mærke på egen krop, hvad det er han byder sine chauffører.

    Det var rigtig grimt at køre. Også i en Polo med 5 stjernede vinterdæk. Landevejen mellem Hals og Aalborg er meget åben og den meget kraftige blæst  resulterede i store driver, som ikke er så sjove at havne i. Men jeg kom både ud og hjem i god behold… dog med stor forsinkelse.

    IMG_9007
    Det er IKKE en havareret bus…
  • Et øjeblik...

    Godt jeg tissede af…

    Image-1Fredag er en af de gode arbejdsdage.

    Den slutter nemlig allerede kl. 13.30 og dermed begynder weekenden.

    Troede jeg.

    Jeg nåede kun lige Kridtsvinget før trafikken gik i stå. Jan ringede og advarede mig. 2 minutter for sent. Der var sket en ulykke i tunnellen, som så ofte før og så holdt vi der.

    Vi holdt parkeret med slukkede biler fra kl. 13:42 – 14:37.

    Da der endelig  blev hul skulle jeg ha’ fortsat direkte mod Hals, men jeg skulle jo selvfølgelig lige omkring dyrehandleren efter det halsbånd han havde fået hjem til Félix.

    Det tog kun lige 10 minutter og så holdt jeg forresten i kø igen. Denne gang på Hjørringvej.

    Behøver jeg nævne, at jeg var glad da jeg endelig ramte Halsvej og slap for storbyens trafikkaos?

    Det tog 2 timer at komme hjem.

    Mod normalt 24 minutter.

    Nå, jeg skal ikke klage. Jeg skulle ikke nå noget og havde tisset af inden jeg kørte.

    Værre var det for den bedemand, der holdt i sin rustvogn i samme kø.

    Kisten havde grønt på toppen og så siger man, at der er ‘kød i kassen’. Det vil sige han var på vej til begravelse.

    Tænk at komme for sent til sin egen begravelse… det er dæleme kikset.

  • Et øjeblik...

    Medvind søges

    Både på motorvejen og i livet, tak!

    “Vejdirektoratet har vurderet, at trafikken generes mindst ved at arbejde i døgndrift i en
    kortere periode
    i stedet for at arbejde ved natspærringer over en noget længere periode.”

    Jeg tænker, at vejdirektoratet skulle tvinges til at køre gennem tunellen morgen og eftermiddag de 3 næste uger – og så vil jeg forresten gerne høre dem sige bagefter, at døgndrift er den mest fordelagtige  arbejdstid…

    Hrmpff…

    De næste dage skal jeg “heldigvis” til hovedstaden på job og skal ikke syd for fjorden. Heldigvis er sat i gåseøjne for det var bestemt ikke med min gode vilje. Den meget korte varsel, der blev givet på den LEAN workshop gav mig en masse bøvl på hjemmefronten. Jeg måtte spørge en ven om noget praktisk hjælp.

    Det skulle jeg nok ikke ha’ gjort, for det kostede vedkommende en søvnløs nat… og måske også vores venskab :-/

    Men jeg har det sådan lidt, at hvis ikke jeg, som en ven, kan spørge om en simple tjeneste uden det kræver SÅ store overvejelser… tja… så bare glem det (sjovt nok er der ingen overvejelser af “den slags”, når tjenesterne går den anden vej!?!).

    Nå, never mind… med min chefs gode vilje fik jeg løst problemet. Jeg har fået lov at rejse frem og tilbage hver dag i stedet for at overnatte og workshoppen er dagligt reduceret med en time, så jeg kan nå mit fly. Så hænger det sammen for mig.

    Samme chef har givet grønt lys til, at jeg flytter arbejdstiden fra 06.00 – 14.00 i den periode tunellen er lukket. Det minimere forhåbentlig transportiden en del… så lidt medvind på motorvejen har jeg fået.

    I livet er der ingen tegn i den retning… men det var nok også for meget at forlange.

    Nå ja… jeg holder forresten stadig ferie… fra cyberspace 🙂

  • Folkebil

    Club Polo

    Det begynder at gå op for mig, at jeg som ejer af en fin gammel VW Polo automatisk er medlem af en eller anden slags hemmeligt broderskab… man hilser, når man mødes ude i trafikken!

    De fleste er ganske diskrete og løfter blot hånden til hilsen. Men i dag var der et par ungersvende, der fik øje på mig på deres vej rundt i rundkørselen uden for Vodskov og inden de nåede ud, var vinduerne rullet ned og de hujede og vinkede. Måske fordi deres Polo var akkurat magen til min… også farven (-:

    ” Polo… da weiß man, was man hat”

  • Et øjeblik...

    Overvejelser

    Da jeg forlod jobbet i går eftermiddag blev jeg overhalet med 180 i timen først af politiet og siden af en af Falcks store fejeblade. Som daglig bruger af Limfjordstunnelen ved jeg godt hvad det betyder… kø!!!

    Og ganske rigtigt, et øjeblik efter holdt jeg her… fanget i en enorm kø af biler.

    Der gik noget der ligner en time, før der var opløsning og vi kunne komme gennem flaskehalsen.

    Hvergang jeg bruger tid i sådan en kø overvejer jeg om ikke Poden og jeg burde hive teltpælene op og flytte syd for fjorden. Tilbage til Aalborg. Og således også i går. Havde vi ikke haft den rødhårede havde jeg ikke betænkt mig et sekund.

    Vi gør det nok lige pludselig en dag.

  • Sure opstød

    Busser er noget fanden har skabt…

    Jeg har afgjort fortjent de sprøde hvide tulipaner, der havnede blandt dagens indkøb.

    Kl. 6.40 forlod jeg den hjemlige matrikel for at tage bussen, som efter planen skulle køre kl. 06.52. Den var nogle ganske ubetydelige minutter forsinket, som blev indhentet undervejs. Men ganske udnødvendigt, hvis du spørger mig. Den bus der skulle bringe mig videre fra midtbyen var nemlig så meget forsinket, at jeg første havnede på min arbejdsplads kl. 8.20.

    Halvandens times transport for at køre 14 km… behøver jeg at sige, at jeg var ved at gå op i en spids, da jeg endelig ankom til min pind?

    Jo, jeg har afgjort fortjent de tulipaner!

  • Et øjeblik...

    Andre boller på suppen…

    Poden piver ad pommeren til, når hun skal tage bussen til Langholt, hvor hendes hest står opstaldet. Det er vel omtrent 5-6 stoppesteder herfra, varer kun ganske kort og bussen holder lige foran gården. Alligevel synes hun, at det nærmest er uoverskueligt. At det ta’r en evighed. At buschaufførene er skumle. At…

    I morgen skal hun til Ulsted. Også med bus. Og vi taler ikke engang om Ulsted City… vi taler langt-ude-på-landet-uden-for-Ulsted-agtigt. Men piver hun over dét..? Nej nej, overhovedet ikke. Ikke et eneste surt eller negativt ord er faldet i den anledning. Problemerne går mere i retning af, hvilket tøj hun skal have på, hvordan håret skal sidde, osv.

    Der er vist en ung Hr. Enevold, der trækker i den anden ende 😉

  • Et øjeblik...

    Glæder på forskud

    Poden og jeg har taget forskud på glæderne. Vi har været ude og kigge bil… ja ja, jeg ved det godt… få nu lige nogle penge først!

    Det skal nu ikke forhindre os i at kigge, ønske, prøve, køre, mærke, høre, snakke, røre, pille, skrue…

    Turen gik forbi Toyota. Vi var nødt til at se deres lille IQ og for pokker den er sej, rap, gedigen, smart, veludstyret… den passer lige til Frøknerne Bech, den rødhårede og en Netto pose. Og skal den rødhårede og Netto posen ikke med, kan der, med lidt god vilje og hvis rejsen ikke er for lang, sidde to bagi også 🙂

    Den var næsten købt.

    – nu kan Patientforsikringen altså godt snart (…)