• Et øjeblik...

    Tekniske ufordringer

    Heldigt (hvis man må sige sådan) var det, at det var firmamobilen, jeg havde valgt at drukne i vaskemaskinen i fredags. I dag fik jeg nemlig en ny fin Nokia 6303 Classic, som jeg nu er flyttet ind i. Det brugte jeg en stor del af eftermiddagen på.

    Min yndlingstekniker mente derfor, at jeg burde ha’ sådan et nyt stykke legetøj hver dag, for så var jeg beskæftiget og de andre havde fred for mig… hvad pokker han så mente med det 😕

    Ved frokostbordet sad jeg og funderede lidt over, om det også var måden at få en af de sprit nye bærbarer på – altså ved at sende den gamle gennem en kogevask for eksempel – men mine flyvske planer blev brat stoppet af chefen for den tekniske afdeling. Den historie ville han godt garantere mig, at han ikke hoppede på og i hvert fald ville han gerne se de bukser, hvis lomme jeg kunne glemme en bærbar i 😕

    Nu sidder jeg så her og kæmper lidt med at få overført lyd fra pc til tv via hdmi. Men heller ikke her har jeg det store held.

    Nå okay… jeg kan vel heller ikke vinde hver gang.

  • Et øjeblik...

    Zaptor

    Det er ikke så længe siden vi fik et sprit nyt fladskærmstv, men det kræver jo ligesom også nogle digitalekanaler for at få ordentlig glæde af det. Det har vi så nu. Vi har nemlig fået Zaptor og 68 digitale kanaler.

    Det var ikke helt uden problemer, at få skidtet til at du´. Men jeg er vel godt oplært 🙂 så selvfølgelig lykkedes det til sidst. Dog ikke uden et enkelt opkald til en ven. I aften hed han Ramses.

     

    Alt var installeret i overenstemmelse med brugsanvsiningen, jeg havde gennemgået startmenuen som foreskrevet og alligevel fik jeg fik hele tiden bare en fejlmelding på tv-kanalerne.

    Som sædvanlig skyldes det blot min utålmodighed. Iflg. Ramses kunne det nemlig tage op til 20 minutter før kanalerne havde fundet vej til mit kort. Godt så… kunne de ikke bare ha’ skrevet det? Han speede processen lidt op og så skete der noget.

    Nu kan vi så se en ufattelig masse fuldstændigt unødvendige kanaler i en helt fantastisk kvalitet 😕 – men vi kan også via Zaptor leje film, holde pause i progammerne eller starte dem helt forfra. 

    Og det vel at mærke uden det koster os mere end det vi gi’r i abonnement i dag.

    Det var vel egentlig en okay deal så!