• Glæde til højre

    Nu bringer jeg dig lige tilbage til din barndom. Du hører radio – vejrudsigt og til slut kommer fiskerimeldingerne “og der er stormvarsel for Humber og Thames og farvandet vest for Hebriderne” og måske også et eller andet ved Doggerbanke…

    Sådan begyndte en samtale for nogle aftener siden.

    Jeg er heldig, at kende et menneske, som øser ud af det hjertet er fuld af og hvis entusiasme i den grad er smittende. Min verden beriges og mine øjne åbnes for ting, jeg ikke har set før. Jeg elsker det.

    IMG_2180

    Bulbjerg er en 47 meter høj kalkstens klippe og resterne af en stor ø som i stenalderen ragede op over havet. Det er Danmarks eneste fuglefjeld. På de stejle skrænter yngler hvert år flere hundrede par Rider.

    Bulbjerg er også omtalt i Allan Olsen’s ‘Seende kærester‘  og det var dén, ovenstående samtale var indledningen til. I dag måtte jeg derud… til Bulbjerget og selv spejde i retning mod Humber og Thames.

    bulpage1

    Jeg var i nærheden i torsdags da jeg kørte ad dødsruten mod Fjerritslev. Jeg vidste bare ikke, at der var mere at komme efter på den egn.

    bulpage2

    Der var masser at komme efter: en landsby, der simpelthen hedder ‘Glæde’, en klippe med indgraverede hjerter og navne fra alle de seende kærester, der har besøgt stedet, fuglefjeldet, smukke rullesten og en udsigt, der havde været i verdensklasse, hvis ikke det var fordi at lørdagens vejr ikke var med os.  Gråt og vådt var det – ellers skulle man kunne se både Hanstholm og Rubjerg Knude fra toppen.

    bulpage4

    Jeg gir’ dig min kikkert – dig der er bedst til at se
    jeg piller æg og lægger mig ned
    og jeg ser dig spejde i retning af Humber og Thames.

    0
  • Ad dødsruten

    Ja, sådan blev den præsenteret for mig til morgen, da jeg fortalte, at jeg skulle til Fjerritlev. Der er ikke længere meget liv i de små byer og butikkerne er lukkede eller står tomme. Særlig udtalt var det i Arentsminde og Halvrimmen… her var godt nok ikke noget at komme efter. Deraf betegnelsen ‘dødsruten’.

    Jeg havde planlagt, at besøge “Jensen antik og secondhandshop”, men da jeg nåede frem var butikken lukket. Lidt en skuffelse, når jeg nu var kørt så langt.

    Fjerritlev er ikke så forfærdelig langt fra Vesterhavet og jeg satte kursen yderligere vest på. ‘Klim’ ringede en klokke og jeg mente bestemt, at det måtte være noget med strand og vand. Det var det – men det var også en fyldt parkeringsplads (to biler) så vi kørte i stedet mod Thorup Strand.

    page1

    Her kom vi lige tids nok til at se HM17 blive hevet op på stranden.

    Folk myldrede til for at købte friske hummere direkte fra kutteren. Men ikke mig. Jeg ville ikke ane hvad jeg skulle stille op med sådan en fætter og var nok endt med, at sætte den ud i havet igen.

    Ved ishuset sad en gruppe midaldrende mennesker. De havde åbenbart diskuteret, hvad Lillebror var for en. Da jeg gik forbi lød det: “Det er en Broholmer, men den er ikke ægte” – behøver jeg at sige, at jeg vendte på hælen og liiige fik rettet den misforståelse… selvfølgelig med et smil 🙂

    Vi kørte samme vej tilbage. I hvert fald et stykke og nu havde genbrugsbiksen så åbent.

    page2

    Kæmpe lagerhal, men ikke meget at komme efter. Eller det vil sige, at det var der, men ham Jensen vidste også godt, hvad han skulle have for de fine sager. Det mest seværdige var tre fine gamle biler… men sådan en kunne jeg ikke ret godt have med i iGo’en – og hvis jeg spiser flere af de der is fra Ryå kan jeg snart heller ikke selv være der.

    Godt hverdagen starter på mandag!

    0
  • Det skulle jo gå galt..

    Da Poden og jeg i går morges startede på tur sydover jokede vi med, at med chaufførens stedsans kunne vi havne både i Rom eller Ribe. Helt så galt gik det dog ikke, men på afveje kom vi. Både på ud- og hjemtur.

    Co-piloten var ikke til meget nytte (det må ligge i generne)… men vi skulle heldigvis ikke nå noget og kunne derfor bare grine af, at vi måtte køre lidt i ring.

    Og det var ikke ligesom i Matador – selvom vi passerede grænsen flere gange indkasserede vi ikke 100 kroner!

    flpage1

    Vi havde på forhånd udset os en parkeringsplads vi kender fra tidligere besøg i Flensburg, men da vi kom lidt skævt ind (!!!) endte vi med en parkeringsplads nede ved havnen. Vi havde hævet lidt euro inden vi kørte over grænsen, men automater spytter sedler ud – ikke mønter – og her startede dagens næste problem.

    Restauranter og forretninger i umiddelbar nærhed afviste os, før vi overhovedet nåede at åbne munden… på den mest sure måde. Bevares, de havde sikker masser af besøgende der, lige som os, havde brug for at veksle penge – men hvorfor søren så ikke gøre det til noget positivt og sørge for at have vekselpenge nok liggende. Med den attitude de viste os, havde vi da i hvert fald ikke lyst til at lægge en eneste euro i deres forretning.

    Efter adskillige afvisninger gik vi ind i en kiosk og købte en sodavand og en pakke tyggegummi – det kunne de i hvert fald ikke nægte os – og fik dermed endelig slået hul på den tyver og dermed mønter til en p-billet.

    IMG_2105

    Mange mange tusinde skridt senere, adskillige euro fattigere men mange oplevelser rigere – vendte vi igen snuden hjemad. Jeg er glad for, at det ikke er mine gamle ben, der skal stå op i Matas hele dagen i dag, men i stedet kan lægge benene op og nyde endnu en feriedag.

    Og når jeg skal ud kan jeg jo så iføre mig mine nye ‘velgørenhedssko’ fra Toms… køb et par og Toms giver et par sko til et barn der trænger. Sådan et par var jeg da nødt til at eje 🙂

    flpage2

    Fik jeg sagt, at jeg fortsat har ferie og solen skinner? 🙂

    0