Ad dødsruten

Ja, sådan blev den præsenteret for mig til morgen, da jeg fortalte, at jeg skulle til Fjerritlev. Der er ikke længere meget liv i de små byer og butikkerne er lukkede eller står tomme. Særlig udtalt var det i Arentsminde og Halvrimmen… her var godt nok ikke noget at komme efter. Deraf betegnelsen ‘dødsruten’.

Jeg havde planlagt, at besøge “Jensen antik og secondhandshop”, men da jeg nåede frem var butikken lukket. Lidt en skuffelse, når jeg nu var kørt så langt.

Fjerritlev er ikke så forfærdelig langt fra Vesterhavet og jeg satte kursen yderligere vest på. ‘Klim’ ringede en klokke og jeg mente bestemt, at det måtte være noget med strand og vand. Det var det – men det var også en fyldt parkeringsplads (to biler) så vi kørte i stedet mod Thorup Strand.

page1

Her kom vi lige tids nok til at se HM17 blive hevet op på stranden.

Folk myldrede til for at købte friske hummere direkte fra kutteren. Men ikke mig. Jeg ville ikke ane hvad jeg skulle stille op med sådan en fætter og var nok endt med, at sætte den ud i havet igen.

Ved ishuset sad en gruppe midaldrende mennesker. De havde åbenbart diskuteret, hvad Lillebror var for en. Da jeg gik forbi lød det: “Det er en Broholmer, men den er ikke ægte” – behøver jeg at sige, at jeg vendte på hælen og liiige fik rettet den misforståelse… selvfølgelig med et smil 🙂

Vi kørte samme vej tilbage. I hvert fald et stykke og nu havde genbrugsbiksen så åbent.

page2

Kæmpe lagerhal, men ikke meget at komme efter. Eller det vil sige, at det var der, men ham Jensen vidste også godt, hvad han skulle have for de fine sager. Det mest seværdige var tre fine gamle biler… men sådan en kunne jeg ikke ret godt have med i iGo’en – og hvis jeg spiser flere af de der is fra Ryå kan jeg snart heller ikke selv være der.

Godt hverdagen starter på mandag!

0

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *