• Jeg er tømresvend, jeg har det godt…

    3 timers træsløjd kræver sin mand… jeg har svedt som en hest og måtte i bad inden sengetid.

    laagepage

    Ikke nok med at man får varmen af at save og pudse… men de fyrer dæleme også op i en kæmpe gammel brændeovn, som står få meter fra ‘min’ høvlebænk… ikke ligefrem nogen nydelse for en kvinde i sin bedste overgangsalder.

    Men lågen er færdig og klar til montering… i morgen (:

    0
  • Husflid

    husflidpage

    Jeg kom overraskende langt i går med min havelåge og havde gang i både høvl, stemmejern, bore/skruemaskine og rundsav.

    Jeg mangler at save overkanten, finpudse og sætte beslag på, så er den klar til montering.

    Overkanten skal bue og der er gjort klar, målt op og streget af.

    Det bliver byens flotteste havelåge.

    Eller noget (:

    Jeg havde nok forventet, at den var vinterens projekt men med den fart jeg skyder kan jeg da godt se, at jeg skal finde på flere projekter.

    Jeg har en øjenbæ af en eltavle hængende i entreen. Jeg forestiller mig, at kunne lave et skab eller en kasse der kan hænge foran. Evt. med en låge malet med tavlelak, så jeg kan skrive mit nye mantra (nøgle, mobil, medarbejderkort, morgenmad) derpå (:

    Og så har jeg da forresten også stor lyst til at prøve kræfter med ‘Blossom‘ kopier – skolen har nemlig også maskiner til trædrejning.

    Der er nok at gøre for en handywoman 😉

    giveaway150

    0
  • Husflid og håndtjek

    Må jeg se dine hænder?

    Mon ‘Bent Sløjdlærer’ tvivlede på om de vendte rigtigt… eller ville han blot tjekke, at jeg ikke havde lange lakerende negle, som måske ikke går så godt i spænd med høvl og skruetrækker.

    Jeg tror mest på det sidste (:

    De blev godkendt og allerede første aften fik jeg vist overbevist ham om, at jeg faktisk godt kan håndtere et stykke værktøj.

    I den kommende uge skal XLbyg besøges og der skal indkøbes materialer til svendeprøven: havelågen!

    haldhusflid

    0