• Et øjeblik...

    Mens jeg venter

    Mens jeg nu venter på mine nye støvler, var det vel meget passende, at falde over den her test: Hvilken skotype er du?  

    Iflg. den er mit køb ikke helt hen i vejret…

    Du er den flade sko
    Resultat: Hedder du “ballerina” til efternavn? For du forstår at være lige så praktisk, som du er trendy og feminin. Du foretrækker komfort og slapper bedst af, når du kan mærke jorden under dine fødder. Du er nem at omgås, og går ikke af vejen for en omgang billard eller en iskold fadøl – og det gør dig populær hos begge køn! Du elsker at afsøge grænser og udfordre dig selv, men du er samtidig utrolig jordbunden og forudsigelig. Du er både loyal, trofast og hjælpsom. Dine venner er aldrig nogensinde i tvivl om, hvor de har dig!

    Prøv selv her

  • Et øjeblik...

    Ystad ligger i Sverige!

    I aftes så jeg Wallander… i den engelske version!!!

    Arjmen altså… kunne man så for pokker ikke ha’ taget skridtet fuldt ud og givet personerne engelske navne. Kurt og Kalle… på engelsk… nej, det går altså bare slet ikke.

    Selve filmatiseringen var der ikke noget at udsætte på. Kenneth Branagh var skam ypperlig i hovedrollen. Men det virker altså på en eller anden måde langt mere autentisk, når Krister Henriksson siger Kalle Svedberg og spiser köttbullar. Desuden er han jo den småkoleriske og sentimentale kriminalkomissær Kurt Wallander og det kan nok så mange nyindspilninger ikke lave om på.

    Musikken herunder er fra den engelske filmatisering… den er smuk… nøjagtig som den musik, der er valgt til de nye svenske film.

    Enjoy!

    Emily Barker & The Red Clay Halo – Nostalgia

  • Et øjeblik...

    Der ER grænser…

    Almindeligvis er jeg ret large og siger gerne ja, hvis nogen ønsker at bruge nogle af mine fotografier. Jeg vil dog gerne vide hvor og til hvad. For selvfølgelig er der grænser. Så når Poden kommer og fortæller, at hun har set et billede af vores gamle hund Dagmar på DcH  Svendborgs side under pinden “kamphunde” – så er den grænse nået..!

    Ikke bare har de ikke spurgt om lov til at benytte mit billede, de har også placeret min hund i en kasse, hvor den ikke hører hjemme.

    Jeg røg lige i tasterne til klubbens formand… han fik den lange version… I får den korte: &%””€#%#”

    Og mon så ikke det billede er skiftet ud snarest!

  • Et øjeblik...

    Test dig selv

    Jeg er Fuckig flink med en score på 16… hvad med dig… er du?

    Test dig selv her og skriv gerne din score i kommentarfeltet 🙂

    (havde ikke set at der var tre svarmuligheder i spørgsmål, så jeg er nu opgraderet med et par point :-))

  • Et øjeblik...

    Fucking flink

    Danskerne er blevet kåret som verdensmestre i lykke, og nu er en ny bevægelse stiftet med det formål også at gøre os til verdens fucking flinkeste folk.

    Lige umiddelbart strittede det hele på mig, for er der noget, jeg ikke kan ha’, er det mennesker, som er overdrevet og påtaget flinke. Hvis ikke man har hjertet med, så er flinkhed efter min mening kvalmende.

    Men så fik jeg så læst nærmere…

     At være Fucking Flink er at tilføre hverdagen en krummelure. At give en rutinepræget social udveksling en teskefuld wow. Der er ingen, der har bedt dig om det. Men du gør det, fordi du – for et øjeblik – vælger at gide. I stedet for bare at trummerumme videre.

    Jo mere du er Fucking Flink af pligt, des mindre interessant bliver det. Gør du det derimod af lyst, vil din flinke handling blomstre og skabe værdi for andre.

    og med den definition vil jeg faktisk gerne være Fucking Flink!

  • Set på nettet

    l-a-r-s-e-n

    Jeg har en “gammel” kollega… Jens… som driver en blog, der lever sit eget stille liv på l-a-r-s-e-n.dk

    Jens er særdeles velbegavet, en tænker, en gudsbenådet fortæller, han har lune og han fortjener absolut at nogle flere besøger hans lille univers end jeg tror tilfældet er. Hans blog opdateres ikke så ofte, men når han sætter sig til tasterne, er der til gengæld også noget at komme efter. Bl.a. elsker jeg hans rejsebeskrivelser, uanset om han er på skiferie i Østrig eller arbejderejse i Polen. Jens kan fortælle, så man bagefter tror man har været der selv.

    Nå ja… og så er han også en rimelig habil fotograf 😉

    Besøg ham lige, ik’? … og hils fra mig!