-
Lørdag blev til søndag
Søndag lignede den september vi kender med blade, der begynder at klæde sig i efterårsfarver, æbler, der snart er plukkemodne og temperaturer, der kræver en lun trøje. Nætterne har været småkolde og jeg har igen fundet vinterdynen frem.
Vi sov længe i dag Bob og jeg – hvilket her i huset betyder til kl. 8. Jeg er stadig mærket af den hovedpine, der ramte mig i onsdags og usædvanlig træt, så jeg har ikke fået lavet nogle af alle de ting, som jeg havde planlægt i weekenden. Det løber ingen steder.
Vi kørte til stranden, men den stærke blæst var bestemt ikke behagelig at gå i, så vi valgte stien, der går på den anden side af klitterne. Der ligger nogle skønne sommerhuse langs den sti.
Det er præcis et år siden mine forældre forlod deres hjem for at flytte på plejehjem. Et år siden vi stod for at skulle tømme det hus, hvor de havde boet i 20 år.
Min far havde det rigtig skidt med at sige farvel til det hele og det kan jeg sagtens forstå. Han vidste også godt, at det ikke kunne være anderledes. Han kunne ikke længere tage vare på min mor. Eller på sig selv.
Det har været et turbulent år på alle måder og selvom jeg fortsat har det svært med det, så er det også en lettelse, at det hele ligger bag mig.
-
Jack D og de andre
Nordjylland har igen nydt godt af en sensommerdag.
Jack D og hans mennesker kom og slæbte mig med på en dejlig tur til stranden. Jeg havde kameraet med, men skulle have valgt et andet objektiv… 300 mm håndholdt… det fungerede bare ikke i dag og skarpheden mangler den del.
.
Nogen ville sikkert også ønske at de havde valgt noget andet fodtøj… og det var ikke mig.
-
Den sidste i september
Det blev en travl jobdag.
Min makker valgte at lægge sig syg, så jeg havde mere end rigeligt at se til. Efter 8 timers koncentreret arbejde var jeg helt ør i hovedet da jeg kørte hjem.
Det småregnede lidt i Hals og det var særdeles velgørende, at gå en tur i mosen med hundene og få blæste tankerne ud af hovedet.
I mangel på husnummer… Niels Jæger siger, at jeg skal holde mig fra mosen, når jagten i morgen går ind…. “de er skydegale i Hals“, påstår han.
Det tror jeg på.
Fra i morgen og indtil iveren har lagt sig, finder vi et andet sted at nifle.
Jeg brugte også mandagen på at lave et alternativt ‘husnummer‘ og høste frø fra de sidste tomater, så jeg har til næste sommers produktion.
Resten af mandagen … ja den skal bruges på langs i sofaen med kaffe, en yndlingskrimi på flimmeren og et par varme hunde inden for rækkevidde.
-
Plads til forbedring
Det er heldigt, at jeg har fået noget ordentligt regntøj for kl. 5:30 da jeg bevægede mig ud i morgenmørket med hundene stod himmel og hav nærmest i et.
Jeg var nu godt forberedt, for det har rykket godt i taget på æblehuset og regnen har pisket mod tagvinduet hele natten.
Hundene synes ikke det var fedt at skulle ud og turen blev da heller ikke ret lang. De fik hurtigt gjort sig rene og vendte så om.
Til gengæld synes de det er fedt, når de kommer hjem og skal tørres. Der kan komme ret meget sjov ud af sådan et gammel håndklæde (:
Godt man ikke har fødselsdag i dag… der er god plads til forbedring til næste år… men tillykke alligevel! (:
-
Where do you go to disappear?
Søndag nød Ninjaen og jeg frugten af lørdag morgens tidlige start og lørdag aftens date: huset var shinet og beboerne toplækre… så søndag var helt vores egen med plads til at fylde i nøjagtig hvad der faldt os ind.
For de der kender os, kan det ikke overraske, at Poloen bragte os til Vesterhavet.
Flere fotos af badedyret her… hvis du har lyst.
Solen skinnede smukt og jeg kan ikke lade være med at bliver overrasket over, at jeg stort set altid kan have dette skønne sted ganske for mig selv. Jeg tænker, at det måske hænger sammen med, at stranden er en del af stort militært område og at der derfor ikke er sommerhusbeboere, der benytter det.
Jeg klager ikke. Tværtimod. Ninjaen nyder friheden fra de snærende bånd. Noget vi ikke ville praktisere, hvis vi kunne genere nogle andre strandgæster. Det er ikke helt lovligt endnu. Først 1. oktober er det tilladt at lade sin hund løbe frit, men igen… hvem skulle hindre mig i at tage lidt forskud på friheden? Millitæret?
…
Nu hvor jeg er kommet hjem kan jeg se, at jeg måske skulle have svinget hækkeklipperen og græsslåmaskinen i stedet for at daske rundt på stranden… men sådan er der så meget man burde!
-
Pludselig er det forbi…
Sommeren forsvandt lige pludselig og blev afløst af regn, blæst og mørke morgener. Men også med glimt af efterårssol og smukke septemberfarver.
Jeg bokser fortsat med lidt udfordringer i privatsfæren. Ikke noget alvorligt, men alligevel noget der trækker energien ud af kroppen. Når mor sådan hænger lidt med skuffen er det godt, at have en datter som ved at en tom vaketøjskurv, nyvaskede gulve og en hund der er luftet gør hverdagen temmelig meget venligere.
Fik jeg sagt, at sådan en pige har jeg (:
På vejen hjem fra job lagde jeg vejen forbi et sted, som plejer at kunne fylde mig med… latter, glæde, smil. Men det er også forbi. Her er ikke længere hverken varme, smilende øjne eller kram at hente.
Det er ikke afløst af regn og blæst – snarere af ligegyldigt gråvejr.
ØV.
Nåmen… det går nok altsammen, og hvis det ikke gør, så går det også alligevel.
-
Fredag i september
September har vist sig fra sin bedste side denne fredag. Bevares, det har blæst en smule, men tilgengæld har solen skinnet smukt hele dagen.
Poden havde noget hår, der skulle klippes og farves. Det er der kun ét sted, de gør på tilfredstillende vis for den unge frøken – og det er hos Hårdesign i Gandrup. Mor har intet at skulle ha’ sagt – andet end at befordre og betale :/
Således blev jeg efter 2 timers frisørbesøg lettet for omtrent en tusse og kunne hjembringe en blondine. Jeg havde ellers gerne beholdt både tussen og brunetten… men jeg har som sagt intet at skulle ha’ sagt (-:
På de kanter kunne vi så passende efterfølgende aflægge besøg hos mormor og morfar, som bor lige der hvor Limfjorden starter, nemlig i Hals. Det var ved at være længe siden. Vi har været optaget af hver vores og Poden er jo efterhånden aldrig til at indfange til familiebesøg mere. Eller til noget som helst andet for den sags skyld. Jeg har haft fornøjelsen af hendes selskab siden tirsdag i sidste uge. Nødtvunget, tror jeg… for aldrig så snart er hun oven på operationen før hun flagrer ud i livet igen og efterlader sin mor alene en fredag aften (og hvor skal hun nyde det, men sig det endelig ikke til nogen).
Nå… jeg må vel drukne min sorg i et glas rødvin. Eller to.
God fredagaften til dig.
-
Septemberregn
