-
Tre år og en madpakke senere
Det ser ud til, at der snart bliver sat et absolut sidste punktum i min årelange erstatningssag. Der er møde i Lægemiddelskadeankenævnet den 28. oktober, hvor min sag vil blive behandlet.
Uanset udfaldet er der herefter ikke flere anke muligheder.
Og det er så okay. Jeg har for længst lagt historien bag mig.
-
Der er håb endnu
Er just præcis blevet ringet op af Lægemiddelskadeankenævnet… de havde et par uddybende spørgsmål til min ankesag.
Kryds lige fingre for, at de har lidt i posen til mig udover de håndører, de delte ud i første omgang fra Patientforsikringen.
-
Here we go again…
Har netop færdiggjort anken over Patientforsikringens afgørelse. Den er klar til afsendelse til Lægemiddelskadeankenævnet.
Mon det nu også tager to år..?
-
Ventetid
Tirsdag den 11. januar ringede Patientforsikringen, “du hører fra os i løbet af det par dage” lød beskeden. I dag måtte jeg ringe og rykke for afgørelsen endnu engang – og endnu engang lød beskeden; “du hører fra os i løbet af det par dage“. Min sag var færdigbehandlet tirsdag den 11. januar og ventede blot på en underskrift. Hvor længe den havde fået lov at ligge i dén bunke uden et telefonopkald, er ikke godt at vide, men min erfaring med Patientforsikringen har lært mig, at der udelukkende sker noget, når man rykker for det!
Den 5. februar 2009 startede hele sagen… i næste uge er det således to år siden de fik min anmeldelse, som de hele tiden har beskrevet som “lige til benet”. Jeg ville nødigt skulle ha’ behandlet en knap så enkel sag 😕
Man kan så også overraskes positivt over sundhedsvæsnet…
I tirsdags var vi nemlig ved lægen med Poden. Der var et par spørgsmål, som med baggrund i min sygdomshistorie, skulle afklares med Trombose Center Aalborg. Vores læge ville sende en mail med svaret så snart det kom. Det skete allerede onsdag! Samme dag blev Poden henvist til Plastikkirurgisk afdeling på Aalborg Sygehus… og allerede i dag indeholdt postkassen indkaldelsen til forundersøgelse!
Der er åbenbart vidt forskellig opfattelse af, hvad der er rimelig ventetid.
-
Strik en stol
Lidt surfen bragte mig omkring Etsy.com – stedet hvor man kan sælge sine hjemmelavede ting. Der findes et væld af rædsler derude, men indimellem også små og store perler.
Blandt andet synes jeg dette strikkede Aran-betræk til lænestolen er om ikke kønt så ret sjovt – det er en sydafrikansk kvinde, der strikker efter foto og mål – du kan besøge hendes lille strikbiks her
Computeren bragte mig også forbi min netbank og forvirringen var stor, da der i stedet for de sædvanlige ca. 2500 i børnepenge, blot var gået 882 kr. ind på kontoen under overskriften “Børne- og ungeydelse”. Jeg havde godt hørt i min øresnegl, at de ville pille ved børnepengene, men troede egentlig ikke det angik mig med mit ene barn!
Lidt surfen gav svaret – de 882 kr. udbetales månedligt i stedet for kvartalsvis… så resultatet bliver det samme og jeg kunne ånde lettet op… det er ikke endnu, jeg går bankerot.
Og for lige at blive ved det økonomiske… “du hører fra os i løbet af et par dage“… behøver jeg at fortælle, at jeg endnu ikke hørt et pip fra Patientforsikringen 😕
-
Patientforsikringen, del 368
Det er vist noget af det nærmeste man kommer et vaskeægte mirakel… Patientforsikringen har ringet… wob wob… de er ved at lægge sidste hånd på min sag! Så hjalp det alligevel at ringe og minde dem om min eksistens.
Bare lad millionerne rulle. Eller bliver jeg måske slemt skuffet?
Jeg tror mest på det sidste 😕
-
Det trækker i langdrag!
Du har ringet til Yvette Carstensen, Patientforsikringen
– jeg kan desværre ikke træffes lige nu men…Den besked har jeg hørt ca. 10 gange om dagen den sidste uge!
I juli sendte jeg de forhåbentlig sidste papirer i den tilsyneladende uendelige føjleton af en sag jeg har kørende i Patientforsikringen… og siden har jeg ikke hørt en fløjtende fis. Efter knap 6 måneder synes jeg ikke det var urimeligt at ringe og høre hvad status er. Men altså praktisk taget umuligt!
Jeg ringede derfor i går til Patientforsikringens hovednummer og blev stillet om til en assistent. Det eneste hun kunne gøre var, at lægge en besked til Yvette Carstensen om at ringe mig op.
Det gjorde hun så i dag og kunne lige som jeg konstatere, at der intet var sket siden starten af juli. Mine papirer lå blot urørte hen i en af hendes sikkert mange bunker. Det værste var, at hun heller ikke kunne heller ikke love nogen snarlig afgørelse, men kunne godt se at det var en af de sager, der snart burde rykkes på… sidst jeg rykkede blev min sag opprioriteret, så jeg håber lidt på, at det også sker denne gang.
Jeg synes, det er så urimeligt at en sag, der er startet i februar 2009 endnu ikke har fået en endelig afgørelse…!
-
Inde fra skyggen…
29 grader i skyggen på terrassen og luften står helt helt stille. Vejrudsigten påstår godt nok der skulle komme en jævn vind fra syd… men det er i hvert fald ikke her den vind blæser! Jeg har lige været ude og proviantere og man skulle tro næsten tro at Vodskov var blevet evakueret… så få mennesker mødte jeg!
Det er ikke mit yndlingsvejr. Ej heller den rødhåredes. Det er ganske enkelt for varmt for os – vi kunne snildt nøjes med 23-24 grader. Snildt!
Jeg er rykket ud i haven under parasollen med den bærbare. Til morgen fik jeg endelig de manglende journaludskrifter fra Lægehuset, så jeg kan få skrevet til Patientforsikringen og få afsluttet min sag helt. Der er vedlagt et oplysningsskema, der skal udfyldes. Der skal opgives dato, rute og udgiftsbilag på hver enkelt læge- og hospitalsbesøg – og her kan jeg igen være glad for min blog, der nu kan bruges som opslagsværk. De vil også gerne have tilsendt busbilletter, benzinregninger, kvitteringer for medicin brugt i sygdomsperioden… jeg kendte overhovedet ikke til patientforsikringen, da jeg blev syg, så det vist at stille lidt store forventninger til mit gemmegen! Og det er så heller ikke et ultimativt krav for at få refunderet sine udgifter.
Sammen med oplysningsskemaet får de et brev med en sang fra de varme lande… jeg synes, de har bagatelliseret de mén, jeg har haft. Mén som har været af psykisk karakter og derfor ikke synlige eller målbare – men ikke desto mindre lige så alvorlige. Det hele ryger i postkassen på mandag og så er der sikkert igen lang ventetid, før der træffes en afgørelse!
Poden er startet ferie hos sin far og skal efter planen være hos ham de næste 14 dage. Lidt flere end de 3-4 stykker han kunne ofre på hende sidste år! Da var der en partner, der havde overkommandoen… det er der så ikke længere! Heldigvis for poden som nu har sin fars opmærksomhed igen!
Her bliver stille – men jeg skal arbejde de 14 dage, så mon ikke det går! Og så er det også min tur til at holde ferie i 3 uger! 🙂
Hav en dejlig lørdag derude i sommerlandet!
-
J. nr. 09-0759
Jeg bakser løs med anken til Patientforsikringen. Jeg er næsten færdig og tilfreds med resultatet.
Men inden jeg kommer videre herfra, er jeg nødt til at skal have fat i Lægehuset, for jeg får brug for en udskrift af min journal, så jeg kan dokumentere, hvor ofte jeg har rendt til INR kontrol og og hvor længe jeg var i Marevan behandling…
Det har udviklet sig til en langvarig affære det her og sagsmappen er ved at have et betydeligt omfang, men hvis de tror besværlighederne får mig til at give op? Så kan de godt tro om!
Jeg er temmelig vedholdende, når det stikker mig… nemlig!
-
Fandens…
Sikke en spand koldt vand at få i hovedet…
– den længe ventede afgørelse fra Patientforsikringen havnede i min postkasse i dag, og de tilkendte mig erstatning for svie og smerte i de 23 dage jeg var indlagt og absolut intet andet..! Der kan knap nok blive til en ny cykel!
Jeg behøver vel ikke fortælle, at de har min anke i næste uge – og så kan vi sikkert starte forfra med ventetiden!
PISOSSE!
