• Et øjeblik...

    Man må ikke stjæle

    – heller ikke fotos på nettet.

    Liselotte henviser i dag på FaceBook til et blog indlæg hvor man kan læse om den ‘bøde’ man kan idømmes for at overtræde reglerne:

    Regningen for dette er jf. Journalistforbundets vejledende takster 850 kroner pr. foto plus 100 procent oveni som godtgørelse for overtrædelsen, 100 procent oveni hvis kilden ikke er blevet krediteret.

    Jeg tænker, at jeg udskriver en regning til de 19 herunder for brug af nedenstående foto. Det er nemlig mit.

    ko-udklip

    Bare i denne version findes det på 19 forskellige websider x 850 + 100% + 100% = så-store-tal-kan-jeg -slet-regne-med.

    Kun sproget.dk – som ikke er blandt ovenstående – har fået lov at bruge det.

    Men som Liselotte også konstatere: mon ikke jeg engang har forbrudt mig også …

    Jeg ved jeg har!

  • Et øjeblik...

    Apropos ophavsret

    I dag er det et “modelbillede”, der pryder denne artikel. I går var det et billede af en vens hund med navn på både ejer og hund.

    Jeg gjorde selvfølglig vedkommende opmærksom på det, og han ringede fluks til DR og bad dem enten fjerne billedet eller i hvert fald gøre opmærksom på, at den afbildede hund intet have med indholdet i artiklen at gøre. Jeg er glad for at vise billederne af den rødhårede frem, men hvis et billede af hende pludselig havnede som illustration i en artikel som ovenstående, havde jeg sørme også reageret.

    Jeg forstår så slet ikke, at et mediehus af DR’s størrelse ikke altid benytter sig af “købte” billeder eller billeder taget af deres egne fotografer.

  • Et øjeblik...

    Ophavsret

    Jeg har fået et par henvendelser på det seneste om “lån” af et par af mine fotografier, som der jo naturligvis er ophavsret på! Sådan siger loven i hvert fald – man behøver såmænd ikke engang skrive det!

    Fotografier er beskyttet af lov om ophavsret ligesom bøger, artikler, malerier mm. Det betyder, at man ikke må kopiere dem og anvende dem på f.eks. egen hjemmeside, i en bog eller et blad eller lignende uden tilladelse fra fotografen. Desuden skal man normalt nævne fotografens navn i tilknytning til billedet.

    Man må til gengæld gerne tage kopier til egen, privat brug. Man må f.eks. gerne kopiere billederne til sin harddisk, bruge dem som tapet på skrivebordet, lave udskrifter osv., men man må ikke offentliggøre, sælge eller distribuere dem, ligesom man ikke må påstå, at man selv har taget billederne.

    Læs mere om reglerne på ophavsret.dk, der er informerer om ophavsret og er udarbejdet af Samrådet for Ophavsret.

    Bemærk, at ophavsret er noget, man automatisk har. Det er ikke noget, der skal købes, eller noget, man kun har, hvis man angiver copyright-information. Ovenstående er med andre ord gældende for alle hjemmesider.

    Selvfølgelig sætter jeg stor pris på (og forventer) at blive spurgt først, men ellers bliver jeg da himmelglad over, at nogen kan bruge noget, jeg har lavet. Kan man andet?

    Andre har meget travlt med at holde på deres ret og holde deres ting tæt ind til kroppen.

    Og sådan er vi heldigvis så forskellige..!