Ophavsret

Jeg har fået et par henvendelser på det seneste om “lån” af et par af mine fotografier, som der jo naturligvis er ophavsret på! Sådan siger loven i hvert fald – man behøver såmænd ikke engang skrive det!

Fotografier er beskyttet af lov om ophavsret ligesom bøger, artikler, malerier mm. Det betyder, at man ikke må kopiere dem og anvende dem på f.eks. egen hjemmeside, i en bog eller et blad eller lignende uden tilladelse fra fotografen. Desuden skal man normalt nævne fotografens navn i tilknytning til billedet.

Man må til gengæld gerne tage kopier til egen, privat brug. Man må f.eks. gerne kopiere billederne til sin harddisk, bruge dem som tapet på skrivebordet, lave udskrifter osv., men man må ikke offentliggøre, sælge eller distribuere dem, ligesom man ikke må påstå, at man selv har taget billederne.

Læs mere om reglerne på ophavsret.dk, der er informerer om ophavsret og er udarbejdet af Samrådet for Ophavsret.

Bemærk, at ophavsret er noget, man automatisk har. Det er ikke noget, der skal købes, eller noget, man kun har, hvis man angiver copyright-information. Ovenstående er med andre ord gældende for alle hjemmesider.

Selvfølgelig sætter jeg stor pris på (og forventer) at blive spurgt først, men ellers bliver jeg da himmelglad over, at nogen kan bruge noget, jeg har lavet. Kan man andet?

Andre har meget travlt med at holde på deres ret og holde deres ting tæt ind til kroppen.

Og sådan er vi heldigvis så forskellige..!

0

5 Comments

  • Mette

    @ Cirkusprinsesse – dine billeder befinder sig også i en helt anden liga end mine. Dine billeder er fantastiske og du har bestemt grund til at sætte en pris på dem. Jeg er jo bare en glad amatør og bliver så stolt hvis nogen kan bruge mine fotos.

  • Cirkusprinsesse

    Ja det er da rart hvis folk, kan bruge det man laver, men jeg vil nu helst have hånd i med hvor mine billeder bliver brugt og jeg vil også krediteres for dem.
    Private kan godt få lov at bruge billederne gratis – men virksomheder må hoste op. Mit billede er ikke mindre værd end et stock foto og derfor må de også betale for brugen af det – eller finde et andet sted at finde gratis ting.

  • MissMuffin

    Jeg bliver også glad når der er nogen der vil bruge mine billeder og ligger kun billeder på, som jeg ved jeg kan tåle at se andre steder..
    Ellers kom de slet ikke på bloggen..
    Jeg synes dog, at låner man et billede, så kan man godt lige spørge pænt, men jeg ville aldrig sige nej med mindre det var til et meget specielt formål!

  • Heidi

    Jeg er helt enig med dig. Hvorfor ikke være beæret over, at nogen vil bruge de billeder man selv har taget? Og selvfølgelig skal vi være forskellige, men man kan også være lidt for stram i betrækket. ;o)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *