• Shopping

    Hende med det blå hår

    shampoopageSom altid er jeg imponeret af både pris og leveringshastighed på hårprodukter fra Georgeous Shop i England.

    Jeg bestilte nye shampoo forsyninger til både Poden og jeg den 31. december og pga. helligdagene får vi først varene på mandag. Normalt går der kun nogle ganske få dage… men til den pris og ingen leveringsomkostninger gider jeg godt vente en ekstra dag.

    Sidst vi fik leveret var 4. august 2013, så der er rigtig mange hårvaske i sådan en 1 liters dunk til 120/130 kr.

    Til mig selv valgte jeg Fudge Clean Blonde. Nu har jeg så bagefter erfaret, at den er violet og beregnet til at fjerne de gule toner i blondt/gråt hår… mit grå er sådan stålfarvet og der er ikke noget gult at fjerne… så fremover bliver jeg måske hende med det blå hår (:

    De sælger alle de gode mærker – så det er bare at komme i gang med at spare nogle penge.

    Udover shampoo har jeg har også bestilt Vichy cremer og deodoranter på nettet hos Apo-rot – til en brøkdel af hvad et dansk apotek skal have for samme varer.

    Nå ja, og så har jeg handlet nye hjemmesko og frø til haven.. måske skulle jeg låse mit dankort inde et stykke tid.

    (Dette indlæg er skrevet fordi jeg har lyst til at dele en god besparelse… det er altså ikke hverken reklame eller product placement… just as you know)

  • Shopping

    Jeg lader mig ikke stoppe…

    Ex-mænd er noget fanden har skabt… hvorimod ex-kærester indimellem kan være gode at have.

    Jeg handlede i går hos en af mine sædvanlige pushere i UK, kun for at blive stoppet ved kassen: we regret that we are currently not able to ship outside UK.

    Det gjaldt tilsyneladende kun dét produkt, jeg ville købe… i øvrigt et knaldhamrende godt tilbud. Måske var det derfor.

    Nåmen så må pakken jo bare gøre et pitstop i Norwich, hvor ex-kæresten Stephen bor og så sender han videre.

    🙂

  • Et øjeblik...

    De suger pengene ud af mig

    danish-kronerJeg tror, jeg måske har svinget lidt rigeligt med dankortet i påsken… i hvert fald er min indbakke i dag blevet fyldt med ordrebekræftelser!

    Det er ikke udelukkende indkøb til mig selv… der er jo også ‘en’, der snart har fødselsdag og når denne ønsker sig noget, der ikke er til at opdrive inden for landets grænser, så må der andre metoder til.

    Jeg er heldig at mine bestillinger allerede er sendt… der er en god chance for, at de når fødselsdagen selvom de kommer fra den anden side af jorden. Og skulle noget mod forventning ikke nå at dukke op, så er der gaver i reserve (:

  • Et øjeblik...

    Sendungsverfolgung

    Vinterdækkene er på vej. I dag er de havnet nord for grænsen. Mon ikke de lander i Vodskov i morgen. Måske.

    Bent (handymanden i mit liv) rejser snart på job igen og så skulle jeg… eller rettere Poloen.. gerne være klædt på til vinterens komme.

    Desuden har jeg sat mig for at holde Bent i gang i de uger han ikke er på søen… han skulle nødigt helfalde til dovenskab og inaktivitet. Den slags kommer der nemlig ikke noget godt ud af (:

  • Et øjeblik...

    Funky

    Sådan en sølvpython ting klæ’r da vist mit 7D meget godt..!

    Og med den gelpude monteret er det pludselig også behageligt at bære rundt på.

  • Et øjeblik...

    Når man nu ikke vil høre…

    Den 9. februar trykkede jeg “køb” og smed dermed et Canon Eos 7D kamerahus i indkøbsvognen hos Simply Electronics. Forretningen, som ligger i England, virkede troværdigt og er både Visa certificeret og hvad har vi. Der turde jeg godt handle. Der skete flere uheldige ting både under og umiddelbart efter bestillingen – og da jeg samtidig fandt huset billigere et andet sted, valgte jeg derfor at annullere min ordre. Ingen ko på isen. Heller ikke fra Simply Electronic’s side. Bortset lige fra, at jeg et par dage efter opdagede, at de allerede havde trukket pengene på min konto.

    Jeg røg straks i tastaturet og her startede så 3½ måneds tovtrækkeri for at få pengene retur. Jeg anmeldte på et tidspunkt, gennem min bank, sagen til Nets, som er det organ, der tager bl.a. sig at svindel med internet handler og de har så også presset på for at få tilbageført mine mange penge samtidig med, at jeg selv har ført en mail korrespondance så lang at en udskrift kunne nå til Skagen. Næsten.

    Nåmen i dag fik jeg så mine penge… eller det vil sige faktisk i går… og i dag kørte jeg ud i en Aalborg forretning og hentede mit 7D. Et par tusinde dyrere end det bestilte men va’ fa’en… vi lever kun én gang og jeg skal ikke nyde noget af, at netshoppe så dyr elektronik igen i udlandet. Ever.

    Og ja Jens… jeg var advaret, men når man nu ikke vil høre, så må man føle 🙂