• Shit happens…

    – er det ikke sådan man siger.

    Maskinmesteren forsvandt ud af mit liv lige så pludseligt som han kom ind i det. Forsvandt som i ‘sunket i jorden‘ og fuldstændig ukontaktbar… uden jeg har nogen som helst anelse om hvorfor!

    Meget mærkelig exit!

    Men okay, har man ikke n***** til andet end at stikke halen mellem benene og gemme sig, så tænker jeg, at han nok alligevel ikke var værd at samle på.

    Der er desværre en kedelig tendens til, at jeg tiltrækkes af mænd, som kun består af varm luft… de er fyldte til bristepunktet med løfter og smukke ord, som der desværre overhovedet ingen substans er i. Eller også ‘tør’ de bare ikke. Eller også…  jeg ved det squ ikke helt.

    Jeg har det helt fint… man skal ikke græde over eller fortryde noget, der gav smil og lykkebobler i maven. Heller ikke selvom det kun varede ganske kort. Jeg slikker de smårifter det gav og glædes over, at nogen fortsat kan sætte ild i det gamle hus og at jeg er åben og modtagelig for nye bekendtskaber.

    Kan man egentlig sparke nogen så hårdt, at ikke engang Google er i stand til at finde dem???

    (Kender du Lars Petersen, Brønderslev… så gør lige forsøget)

    0
  • Udfordret

    Der er travlhed i mosen. Jægerne er ude og rekognoscere, og der stilles skydetårne op i skovkanten.

    I morgen ved solopgang går bukkejagten ind og vores ture i mosen indstilles for en tid.

    Lillebror nåede, at få jaget en hare i sikkerhed i går… i det mindste tror jeg den løber endnu. Han skulle have heddet Usain Bolt… det er en imponerende eksplosiv start, han kan præstere og selvom han har en tung krop, kan han løbe helt vildt hurtigt… på de første 100 meter!

    Jeg tænker, at Borgmestermolen eller Skallerevlerne bliver alternative luftesteder i den kommende tid. Det er vildtreservater og her er forhåbentlig fred for skydegale jægere.

    IMG_1870

    Maskinmesteren knokler fortsat på 12 timers aften- og nattevagter på en eller anden skibsmotor et sted i Frederikshavn, så vi har ikke fået set så meget til hinanden, som vi gerne ville. Men der er lys forude. De lange seje vagter er slut, når weekenden er omme og så holder han ferie, så vi kan få indhentet det mistede.

    Ventetid og tålmodighed hører ikke til blandt mine spidskompetencer. Men nogen ting er faktisk værd at vente på… han er en af dem!

    0
  • Blå og gule småting…

    Mens Maskinmesteren sover efter endnu en 12 timers vagt, tager vi andre en tur ud i verden og kigger på de små smukke ting, der pibler frem alle steder… i haven, i mosen og ved stranden.

    IMG_2115a

    Dagen er en smule grå med enkelte solglimt på og der er ingen vind – helt perfekt til at ligge og rode i grøftekanterne.

    IMG_2132

    Hundene er ikke sene til at se muligheden i deres mattes koncentration af andre ting og de endte både våde og sorte af mudder… uden det blev påtalt (:

    IMG_2098

    Det er vist ikke meningen at purløg skal blomstre, men det ser smukt ud.  Det samme gør æbletræet herunder.

    IMG_2092

    Verden er fuld af skønne mænd, og blomster, og forår.

    Der skal leves og nydes.

    Vi ses lige pludselig (:

    0