• Et øjeblik...

    It’s beginning to look at lot like…

    Her begynder at dufte mistænkeligt af and, der er ris a la mande på køl og iPoden spiller Rocking around the Christmas Tree… vi mangler stort set kun gaverne og træet, så ville man tro det var juleaften… 

    – vi kan kalde det en slags generalprøve 🙂

    (og ikke et ord om at “nogen” har fundet den store julekasse frem – baaaaare for lige at kigge i den)

  • Et øjeblik...

    Mortensjagten

    Vi skal da ha’ and Mortensaften. Selvfølgelig skal vi det. Men det havde resten af Nordjylland åbenbart også besluttet sig for, så alle tre supermarkeder i vores lille by havde gabende tomme kølediske, da vi nåede så langt i aftes… en halv time inden lukketid!

    Da det jo nærmest var en nødsituation, var jeg heldig at kunne jeg låne en bil og vi satte kursen mod det store forkromede indkøbsmekka, hvor jeg ellers aldrig sætter mine ben, fordi jeg aldrig kan finde noget som helst i den enorme mængde af varer.

    Men her havde de ikke bare and – de havde de fineste friskslagtede berberiandebryster. De var store og kostede en mindre formue, men skal der være fest, så lad der være fest… og således er der lagt op til et supermåltid med hele svineriet på matriklen i aften, som selvfølgelig afsluttes med Ris a la mande… det synes poden hørte sig til efter sådan en julemiddag 🙂

  • Et øjeblik...

    Sult… somom!

    Den røde Ninja venter på aftensmad, og hun er i stand til at ligne og lyde som en centralafrikansk hungersnød. Somom hun mangler noget.

    092710_0026

  • Et øjeblik...

    Reddet af gong gongen

    Når man løber fuldstændig tør for ideer, og står og glor uinspireret ned i køledisken… når det gerne må være nemt… når man har glemt at tage ud af fryseren… når man ikke gider cykle ned i Netto… eller bare ikke gider…

    rice

    – så er det guld værd med en unge, der æææælsker risengrød 🙂

  • Et øjeblik...

    Grønt

    Jeg havde helt glemt, at jeg faktisk er taget ud af Marevan behandling og igen gerne må fylde mig med grønne grøntsager.

    Den mulighed benyttede vi os af i aften med vores yndlings pasta/broccoli/skinke ret.

    Jeg venter fortsat på svaret på de allersidste blodprøver. Så indtil videre hedder det sig, at jeg holder pause i behandlingen. Jeg blev lovet en svartid på 2 uger, men hospitalet og vi andre dødelige lever altså ikke efter den samme tidsregning. Sådan er det. Man kan lige så godt indstille sig på at vente i det system.

    Så det gør jeg bare..!

  • Et øjeblik...

    Altså kagen…

    Vi fik fejret Sofies 6 års fødselsdag med cacao, boller, lagkage og masser af gaver.

    Og lagkagen… og lyset… billederne siger vist det hele..!

    – og så kan man ikke engang se, at det oven i hatten spiller “Happy Birthsday to you”.

    Jamen er det ikke mageløst, hvad man kan få for en 20’er i Netto 🙂

    Og SÅ blev der pustet..!

  • Et øjeblik...

    Improvisation

    Vi skulle ha’ haft spagetti Bolognaise… men hvad hjælper det, når den “unge pige i huset” har glemt, at købe halvdelen af ingredienserne 😕

     

    Vi måtte improvisere, og fik da et dejligt måltid mad allligevel. Skabe, køleskab og fryser kunne byde på en hakkedreng, med pommesfrites, bearnaisesauce, pesto og salat!

    Ikke så ringe endda!