Mortensjagten

Vi skal da ha’ and Mortensaften. Selvfølgelig skal vi det. Men det havde resten af Nordjylland åbenbart også besluttet sig for, så alle tre supermarkeder i vores lille by havde gabende tomme kølediske, da vi nåede så langt i aftes… en halv time inden lukketid!

Da det jo nærmest var en nødsituation, var jeg heldig at kunne jeg låne en bil og vi satte kursen mod det store forkromede indkøbsmekka, hvor jeg ellers aldrig sætter mine ben, fordi jeg aldrig kan finde noget som helst i den enorme mængde af varer.

Men her havde de ikke bare and – de havde de fineste friskslagtede berberiandebryster. De var store og kostede en mindre formue, men skal der være fest, så lad der være fest… og således er der lagt op til et supermåltid med hele svineriet på matriklen i aften, som selvfølgelig afsluttes med Ris a la mande… det synes poden hørte sig til efter sådan en julemiddag 🙂

0

4 Comments

  • Mette

    Ærgerligt du bor så langt væk Deborah ellers havde du været meget velkommen til at spise med. Det er vist så meget kød så vi kunne ha’ brødfødt en hel familie… vi må lave biksemad af resten og det er jo heller ikek at kimse ad.

  • Deborah

    Det var helt gået henover hovedet på mig, det med Mortens aften. Jeg kan ellers godt lide and. Jeg plejer netop at købe Berberiandebrysterne, for alt andet er da for meget, når jeg kun er mig. Det må jeg have en af de nærmeste dage så istedet. Så er der måske heller ikke udsolgt 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *