• Klimakteriesild

    Jeg er inde i sådan en af-min-jak’ og i-min-jak’ periode… forstået sådan at hedeturene overmander mig med jævne mellemrum og så smider jeg ‘tøjet’ (så meget der nu er anstændige) for ikke at koge over… for kort tid efter at kunne tage det på igen.

    Det er hæsligt.

    dvarge_smallJeg har haft sådanne perioder før, men denne har været ekstra slem. Specielt aften og nat er jeg hårdt ramt. Det betyder rigtig dårlig søvn, som så igen medfører dage uden det store overskud.

    Eftersom jeg i 2008 blev blev ramt at blodpropper i det ene ben og begge lunger, som kan relateres direkte til mit brug af p-piller, er hormon behandling udelukket – selvom jeg nærmest er fristet over evne på at insisterer.

    Tidligere har jeg prøvet Melbrosia og var overbevist om, at jeg havde god effekt af det – men anden periode virkede det overhovedet ikke, så det bruger jeg ikke flere penge på.

    Det findes et hav af den slags alternative produkter på markedet – alle med tvivlsom effekt og at finde et der virker på mig, er som at lede efter en nål i en høstak.

    Deborah sendte mig en artikel omhandlende planteøstrogen, som findes især i soya. Det skulle selvfølgelig studeres nærmere – men også her viser undersøgelser, at effekten er tvivlsom. Kun asiater og ganske få vesterlændinge er i stand til at omdanne planteøstrogenerne til noget ‘brugbart’ hormon – og skal det have effekt skal man desuden spise meget store mængder soya.

    Det går over, jeg ved det – jeg ved bare ikke hvornår.

    Og de der dværge, ikk’… de ligner mig squ meget godt, hver og en!

     

    0