• En varm tirsdag

    Temperaturen på kontoret lød på 24,5 grader over middag. Jeg sad lige så stille og svedte.

    En af mine kolleger er temmelig hysterisk, når det kommer til åbne vinduer: “hvis I vil have frisk luft kan I gå udenfor!”

    I dag fandt jeg en blæser i et skab som vi satte mellem vores reoler, så vi lige præcis kunne skiftes til at få et pust frisk luft: “hvis det der luft rammer mig så sparker jeg den ned!”… lød det samme sted fra.

    Det gjorde det så heldigvis ikke og blæseren fik lov at stå.

    Da jeg kom hjem skyndte jeg mig at pakke Bob og håndklæder i bilen, i føre mig en sommerkjole og så tog vi på stranden for at bade.

    Herligt synes Bob, indtil han igen måtte indse, at man ikke hjembringer så meget sand i pelsen uden det koster en skyller under bruseren.

    0
  • Fedet

    Der er kun én negativ ting at sige om sommehusområdet nord for Hals… der er a l t for mange sommerhuse og a l t for mange sommerhusgæster!

    Derfor holder Ninjaen og jeg allermest af Vesterhavet omkring Tranum, hvor kun militæret huserer. Og kun ved sjældne lejligheder. Lejligheder som de oven i købet annoncerer med, og så kan man jo holde sig væk (man skal holde sig væk forresten).

    Her møder vi udelukkende folk, som kender området og vælger man en dag, hvor vejret er bare lidt råt kan man opholde sig på stranden og i klitområdet i timevis uden at møde en sjæl.

    Det kan vi li’…

    Men østkysten er også dejlig… og smuk… trods alt. Og på en dag, hvor det truer med regn kan vi også her, som det ses af billederne, have verden for os selv.

    0