• Lille fredag

    I uge 7 og 8 er firmaet og dermed en stor del af min kundekreds taget på vinterferie.

    Det betyder tiltrængt stilhed på jobbet. En stilhed som har gjort, at jeg endelig har nået bunden af de endeløse bunker. Det er en kortvarig glæde, jeg ved det godt… for snart hober opgaverne sig op igen, men derfor kan man vel godt nyde øjeblikket.

    IMG_9638
    For et år siden kunne man sidde i sandet på stranden…

    Udover tilfredsstillelsen ved at føle, at jeg er med rent arbejdsmæssigt gjorde jeg også et nyt rart bekendtskab i formiddag. Det blev til en lang snak, som fik tiden til at stryge af sted… på den hyggelige og underlige måde (:

    Næste weekend skal jeg være sammen med en flok mennesker, som langtfra kan betegnes som nye bekendtskaber. En flok nabounger fra Vejgaard, der som voksne har fundet hinanden på Facebook.

    For et par år siden havde vi vores første reunion og selvom vi har været sammen adskillige gange siden, er vi langtfra løbet tom for ord.

    Vi skal mødes på næste lørdag til hyggelig sammenkomst i Gudumholm og igen den 20. marts, hvor vi skal på Café Frederiksberg og høre Gasolin kopibandet ‘Østre Gasværk’. Gasolin hærgede kasettebåndoptagerne i værelserne på Jyttevej og jeg tænker, at det bliver en herlig tur ned af Memory Lane.

    Først venter dog en weekend, som skal nydes i mit eget behagelige selskab (:

    0
  • Lige hvad jeg trængte til…

    Hovedet summer efter den dejligste weekend i Hune. En weekend fyldt med snak, boblende latter, god mad og herligt selskab.

    IMG_0676
    Huset i Hune

    Poden og kæresten rykkede samtidigt ind i Æblehuset og har hygget sig med hundene og passet huset, mens jeg har været væk.

    Resten af søndagen og mandag, skal der samles energi til at klare næste uges udfordringer på jobbet.

    Sofa- og Mettetid er lige hvad jeg trænger til…

    0
  • Barndommes gade

    Man kan sige meget – både godt og skidt – om Facebook, men havde det ikke været for netop Facebook havde flokken af barndomsvenner herunder nok ikke fået kontakt igen.

    Joan, Bent, Moi, Jan, Lotte, Meyer og Birgitte
    Joan, Bent, Moi, Jan, Lotte, Meyer og Birgitte

    Vi mødtes første gang i 1968.

    Det er 45 år siden.

    Jeg var på det tidspunkt 5 år og gik i børnehaveklasse. Vi flyttede til det helt nyopførte Jyttevej i Aalborgbydelen Vejgaard.

    Min familie boede i nr. 80.

    Ved siden af i nr. 82 flyttede familien Poulsen ind med deres 4 unger; Joan, Jan, Birgitte og Bent.

    Og i nr. 84 familien Vestersøe med to piger Maj-Britt og Liselotte.

    Filmen herover er fra min fars gemmer. Samme unger, blot mere end 40 år tidligere (baseret på manglen af fortænder i undertegnedes overmund vil jeg tro den er fra 1970).

    Vi har tilbragt mange mange gode timer sammen og da Meyer (Maj-Britt) i foråret tog initiativ til en Jyttevej reunion synes alle heldigvis det var en god idé.

    Vi blev slet ikke færdige med at snakke i marts, så i aftes mødtes vi igen i Hals.

    Lørdag blev til søndag… fik vi så snakket færdig?  Næppe … så mon ikke vi er nødt til at mødes igen?

    Jeg tror det.

    Meyer, Lotte, Joan, Jan, Birgitte og Bent… tusind tak for den dejligste aften!

    0
  • “Lotte… lille skiderik”

    Min far roder med sine gamle smalfilm, lægger musik og tekster på og har det sjovt med det. Jeg havde et par stykker, jeg kunne supplere med, som jeg for længe længe siden havde digitaliseret. Kvaliteten er elendig, men sjove er de alligevel. For de medvirkende (:

    Særligt begejstret er jeg for lydsporet. Min har har affotograferet dem (kan man sige det når det er levende billeder) fra de gamle smalfilm med et moderne videokamera og undervejs fuldstændigt glemt, at et sådan også optager lyd. Så ikke blot kan man høre smalfilmsapparatet karakteristiske snurren – men man kan også høre mine forældres kommentarer til filmene, deres diskussioner om hvem der er hvem, hvilket årstal vi var i Italien osv. osv.

    Her er en lille smagsprøve… det er undertegnede med røde sløjfer i rottehalerne (:

    0
  • Fru Poulsen grøn

    Hvis nogen havde frygtet, at vi – en flok nabounger fra Vejgård – efter så mange år ikke havde noget at snakke om, så blev det sandelig gjort til skamme i aftes.

    Mit hoved summede af erindringer om forlængst glemte kammerater, skolelærer og naboer, med brush-up på livet siden vi forlod en fælles barndom/ungdom på Jyttevej og af nye begreber som ‘mobber Svend”, “fru Poulsen Grøn” og “Mette med den fine røde kjole”.

    Aftenen var fyldt med så mange mange ord, at vi nok burde ha’ booket et weekendophold… men da lørdag blev til søndag var vi nødt til at sige farvel og – forhåbentlig – på snarligt gensyn.

    Meyer, Lotte, Joan, Jan, Birgitte og Bent… tusind tak for den dejligste aften fyldt med grin, god mad og herligt selskab.

    0