• Et øjeblik...

    Hrmpff

    Man ved, at man har fostret en partychick, når duften af morens fine før-jule-dokoration får ungen til at udbryde:

  • Et øjeblik...

    Pænt

    Pænt tidligt. Pænt koldt. Pænt glat. Pænt.

    Vi var ved fjorden før 8 med Poloen fyldt med 120 kg hunde.

    Solen var lige akkurat tittet frem over horisonten. Der var frost i græsset, rimtåge og masser af svaner på fjorden. En smukhed, der forsvinder så snart solen står rigtigt op.

    Næste gang der kommer weekendgæster vil jeg prøve at sikre mig, at det er nogen, der kan sove længere end til syv. Bare lidt. Selvom jeg ikke ville have undværet den smukke start på lørdagen.

    Dagen bliver aktiv. Der skal ryddes op i endnu et rum. Smides ud og pakkes et par kasser, der kan køres til Hals i morgen, sammen med sommerhjulene, som bliver opbevaret i min fars værksted. Jeg skal have chauffør kasketten på, i føres bageforklædet og… og… og…

    Men først skal jeg lige drikke noget mere kaffe, klappe en hund og dimse lidt jul… der er præcis en måned til julaften og så må man altså godt begynde at jule en smule. Synes jeg.

  • Et øjeblik...

    Hov

    Jeg ‘kom til’ at synkronisere iPoden med hele julespillelisten i aftes og så gik jeg i julemusikmode. Lidt tidligt måske, men december er så kort og jeg synes godt man må tage bare en lille bitte smule forskud på de glæder, der er forbundet med den måned.

    Her er det en af de nye: One Republic med ‘Christmas without you’

    December er også fødselsdag. Både min og min mors.

    Min er om præcis en måned. Jeg fylder rundt denne gang :-/

    Poden og jeg planlægger et lille minicruise til Oslo i den anledning. En tur der er blevet mulig takket være en ordentlig røvfuld point optjent i ‘Club Matas’.

    Jul i Oslo… ikke så ringe tænker jeg.

  • Et øjeblik...

    5. juledag

    Jeg nyder den stille langsomme morgen (som nu snart er blevet middag), morgenkaffen og chat med gode venner. Jeg redigerer billeder, mens TV2 News flimrer i baggrunden. Poden sover endnu… det samme gør Pelsdyret.

    Sidstnævnte var på operationsbordet i går og det har vist taget ganske hårdt på hende. Hun spiste normalt i aftes og deltog, omend med nogen modvilje, i et par lufteture, men ellers har hun sovet. Og sovet. Og sovet.

    Jeg har en aftale i eftermiddag og må nødvendigvis ud af nattøjet. Poden skal på job kl. 16, så også hun må ud af fjerene på et tidspunkt. Pelsdyret har hverken en date eller et job… så hun får bare lov at sove videre.

    I mit næste liv vil jeg være en hund. Tænker jeg.

  • Et øjeblik...

    Decembermorgen

    Efter en masse larm og følelsesballade er det ren terapi, at tage den rødhårede og kameraet med til fjorden sådan en tidlig december morgen. Der er en velsignet ro og der er så smukt dernede, at uanset hvad man tumler med, så bliver man betaget af skønheden og glemmer det trælse for en stund.

    En af mine gode venner mistede sin far nogle få dage inden jul. Den triste nyhed nulstillede ligesom den smule julestemning, jeg endelig havde fået oparbejdet efter i december, at have mistet en god ven… eller i hvert fald troen på venskabet. Ikke at de to ting tåler nogen som helst sammenligning overhovedet – men trist er det alligevel, når tilliden og fortroligheden brydes.

    Ordene var mange og smukke. Men viste sig, at være kun dét.

    Ord.

    Så blev  jeg så klog!

  • Jul

    Dagen derpå

    – Mor, hvor mange mandler er der i risalamanden i år?
    – Årh… det har jeg ikke helt tal på..!

    Men der var faktisk kun én. Til gengæld var der fire mandelgaver.

    Sidste år var det omvendt…

    Det er ikke så nemt at blive gammel og glemsom (-:

    Dejlig aften, gode gaver, lækkert mad, godt selskab, afterparty hos naboen med lidt for meget rødvin…

    Det var en god aften/nat.

    Gaven fra Poden var denne “hearttail” til Poloen.

    Var der no’en der sagde tøseøse? (-:

  • Et øjeblik...

    Julefred

    20. december siger kalenderen i dag. Det er på høje tid at gå på julenetpause. Jeg trækker mig ind i min lille trygge privatsfære sammen med de mennesker, der holder af mig og vil mig noget godt – og så vil jeg samtidig forsøge at glemme dem, der ikke vil.

    Inden jeg ønsker glædelig jul, vil jeg minde jer om den kendte strofe fra en af John Lennons sange: ”Life is what happens to you, while you are busy making other plans”.

    For det jo lige nu, midt i al planlægningen, midt i knokleriet, midt i osen fra anden og forventningerne til juleaften, at livet sker. Det sker også, mens vi drømmer om fredeligere tider, venskaber og kærlighed og mens vi lover os selv, at til næste år skal det hele være anderledes, mindre stresset og mere meningsfyldt.

    Der er ikke noget perfekt liv, der er kun livet. Man kan ikke elske det hele tiden, men man kan stoppe op og mærke, at man lever det.

    Rigtig glædelig jul til jer alle sammen!

  • Et øjeblik...

    Frøken Bech’s nødder

    … ja altså pebernødder!!!

    Sidste portion for i år er bagt og klar til at levere videre til mine meget pebernøddeglade kolleger. Jeg har forsøgt at distribuere opskriften videre, men alt jeg fik ud af det var, at de ville starte en indsamling til indkøb af ingredienserne, som jeg så kunne bage af :-/

  • Et øjeblik...

    December song

    Jeg kunne  skyde en hvid pil efter morgenmaden på sengen… i stedet måtte jeg tidligt ud af fjerene og ud i en kold bil for at køre Poden på job. 14 timer skal hun stå bag disken i Kvickly og hun var ikke just positiv, da jeg ønskede god dag. Så kommer du nu forbi hende, så send hende lige et stort smil… jeg tror hun får brug for det i dag… og i morgen med, hvor arbejdsdagen er på 11 timer.

    Lørdagen ligger lige for og der skal fyldes gode ting i. Mens vaskemaskinen kører nyder jeg en stille kop morgenkaffe og “weekend weekend”. På køkkenbordet ligger smørret og bliver blødgjort. Mine kolleger har længe råbt på flere pebernødder og om lidt skal der bages. Jeg har fyldt adskillige dåser og de er væk hurtigere end jeg kan nå at sige december. Jeg har ikke spist ret mange selv, men delt ud til højre og venstre. Mit lille bidrag til julestemningen både her og der.

    Julestemningen lader vente på sig i mig selv. December har været turbulent. Dét der gav mig styrke til, at klare de andre ting, der er svære, blev pludselig hevet væk under mig, så mit fokus har ligget et andet sted end på julestemningen. Nu er der mere ro på igen. Jeg er landet. Med begge fødder.

    Og når min søsters hjem om en uge er fyldt med familie, forventninger, gaver og duften af and… så er jeg sikker på, at julestemningen nok skal indfinde sig.

    Indtil da kan jeg forsøge piske en julestemning op med herrelækre George Michael og hans Sweet December Song

    (lørdagaftens indhold holder jeg fortsat for mig selv…)

    Ha’ en dejlig lørdag… hvad fylder du i din?