• Tjek til det

    Jeg husker med al tydelighed hvor lille og forfrossen Bob var da han landede i Hals i januar 18, og hvor svær han var at få med ud de første kolde måneder.

    Jeg har derfor spekuleret lidt i, hvordan jeg får luftet Bob ordentligt og samtidig kan medbringe Irma uden at trætte hende og uden hun bliver alt for kold.

    Jeg kunne selvfølgelig bare tage hende under armen, men det bliver sikkert også lidt træls i længden.

    Enden på det er blevet den, at jeg har investeret i en hundetaske foret med lammeuld, gode solide håndtag og en indbygget snor med karabinhage så hun ikke pludselig springer ud.

    Indmaden kan tages ud og bruges som ‘rejsehundeseng’ og det hele kan maskinvaskes.

    Der var mange mange typer at vælge mellem, men denne her er den eneste jeg kunne finde, som også virker som et varmt sted at være.

    Det er så også det eneste, som det har været nødvendigt at investere i udover hvalpen.

    Behøver jeg at sige, at vi glæder os?

    1+
  • Frankrig møder Kina

    “Du skal forbi mig først, smart ass”, ser Bob ud til at sige da han i dag gjorde et nye bekendskab i hundeskoven.

    Bob startede ud med at opføre sig som kongen af Trekantskoven, men efter jeg havde hævet stemmen gik turen rundt i skoven i fred og fordragelighed.

    En af mine naboer har en Sharpei tæve, men den er ikke glad for Bob selvom han ihærdigt forsøger at indynde sig.

    Med denne her hanhund gik det meget bedre.

    Den var venlig og overbærende overfor den lille flabede franske og vendte sig bare bort, når Bob blev lidt for smart.

    Det er skønt med hunde, der er godt socialiserede. De har så utroligt meget fornøjelse af hinanden.

    Jeg glæder mig ekstra meget til at få en permanent legekammerat til Bob. Der er ca. 2 uger til, at vi får vished om parringen har båret frugt.

    0
  • Mens vi venter, gør jeg mig tanker

    Den kemiske kastration af Bob er forløbet så fint, at jeg stærkt overvejer at gøre det permanent. Men først henne omkring juletid, hvor jeg kan være hjemme hos ham efter operationen.

    Det har taget hanhunden ud af ham – uden at gøre ham tandløs.

    Er jeg så heldig at han skal være ‘storebror’ til januar tænker jeg, at det er en god ide at have en operation overstået inden en hvalp kommer til.

    Jeg har tidligere haft tæve/han og tæve/tæve sammen – aldrig han/han og jeg er sådan i syv sind om jeg skaber problemer for mig selv ved at vælge en han mere, selvom den ene (evt begge) er neutraliseret.

    Har du nogen erfaring?

    Foreløbig ved vi ikke engang om tæven er drægtig eller hvad en evt. kønsfordeling er – men jeg gør mig jo allerede nogle tanker 🙂

    0
  • Ventetiden er begyndt

    Vi fik plads på ventelisten og der er betalt depositum. Herefter er det så blot at krydse fingre for at ovenstående parring har båret frugt.

    Det bliver igen sådan en langvarig ventetid, hvor første etape handler om at vente på en 4 ugers scanning for at se om tæven overhovedet er drægtig…

    Er hun det, forventes der fødsel sådan henne omkring 17.-18.-19. november.

    Bob bliver 2 år den 21. november, så det bliver sådan cirka samme ankomst i Hals også – midt i januars kulde.

    0
  • Jeg gider ikke

    Papkassen Bob sov i var blevet for trang, så den er røget ud.

    Hundesengen er nu i entreen og han sover i stedet i det store bur ved siden af min seng. Endnu med lågen lukket. Han skal fortsat tisse i løbet af natten og så er det rart at blive vækket, så det kan foregå i haven.

    Til morgen ville han ikke ud af buret da jeg åbnede lågen. Som en anden teenager lå han og gassede sig i sine varme tæpper og lige meget hvor meget jeg lokkede, blev han liggende.

    Jeg kunne godt have tænkt mig at gøre det samme. Og efter en laaaang køretur i kø, som fordoblede transporttiden til jobbet, ville jeg ønske, at jeg havde gjort det.

    Vi har ikke fået en eneste snefnug i Hals, så jeg blev noget overrasket da jeg nærmede mig Aalborg og sneen væltede ned. 5-6 cm var der kommet da jeg kørte bilen ind på p-pladsen.

    Bob udviste samme modstand mod at rejse sig fra kurven da jeg forsøgte at lokke ham med på en lille tur i skoven efter arbejdstid.

    Fuldt påklædt til kulden lagde han sig i kurven og lod som om jeg ikke eksisterede.

    Ud kom han, omend det kun var en kortere tur… kulden var ikke behagelig for nogen af os!

    0
  • Lydigheds champion

    … er vi ikke endnu. Om vi nogensinde bliver det er stærkt tvivlsomt, men mindre kan også gøre det og det går forbavsende godt med den bette Bob D til hundetræningen.

    Kontaktøvelserne er vi skide gode til og de danner ligesom grundlag for vores videre arbejde – og så er det herligt at opleve, at hans omgang med de andre hvalpe er præget af glad nysgerrighed og intet andet.

    Nogle af mine medkursister er laaaangt mere udfordrede og har hunde, der kræver en del mere arbejde.

    I dag tager vi den med ro.

    En lille tur ved stranden er det blevet til og ellers ligger vi på den lade side. Jeg på sofaen og Bob i en solstråle på gulvet ved siden af. Vi tanker energi til weekenden og brygger på det lille indlæg vi er JEG er blevet bedt om at holde… om Bob eller rettere om den Franske Bulldog og hvorfor jeg har valgt netop den race.

    Vi har levet sammen nu i 5 uger. Det har naturligvis været hårdt. Den manglende nattesøvn og den konstante opmærksomhed en hvalp kræver trækker tænder ud.

    Udover det har han fuldt ud levet op til de forventinger jeg havde qua mine weekender med Jack.

    0
  • Altså det fjæs

    Brachycephal hedder den hovedform Bob har – og som i øvrigt også Lillebror havde.

    Underbid, kort snude og et forholdsvist fladt ansigt.

    Nogen synes med garanti, at det er verdens grimmeste hunde, men det er åbenbart det look jeg falder for, når jeg skal vælge hund.

    I morgen er det 5 uger siden vi hentede ham i Vejle og jeg har ikke fortrudt mit valg et sekund.

    Gu’ er det hårdt at have en hundehvalp, men selskabet og det sjove og givende opvejer sagtens den manglende søvn og de mange udfordringer det også giver.

    Hvalpetiden er jo ret kort. Poden synes nu aldrig han skal blive større, men jeg er ikke helt enig. Den ro, der er over en voksen hund er trods alt at foretrække på den lange bane.

    0
  • Endelig weekend

    Bob skal da ikke snydes for fredagssnold, så jeg lagde vejen omkring Maxizoo på vejen hjem og købte et stort øre til ham.

    Det er ikke et sted jeg handler ret meget. Det er alt alt for dyrt.

    Jeg kiggede lige, hvad de skal have for 10 kg af den foder Bob får:
    Maxizoo pris: 519,95
    Zooplus: kr. 349,95

    Træningsgodbidderne:
    Maxizoo pris: 19,95 pr. pose
    Zooplus: kr. 6,70 pr. pose

    Det er en prisforskel, der er til at tage at føle på.

    Bob D er kold som jordbæris og synes bare det øre er helt fantastisk.

    0
  • Smugtræning

    “Medbring rigeligt med godbidder. Lækre godbidder.” lyder opfordringen fra hundetræneren.

    Jeg er blevet frarådet købegodbidder, som indeholder alt muligt ‘lort’ og jeg har erfaret at Bob rigtig godt kan li’ brieost og tørret and.

    Det første er noget grat at have i lommen, så nu er der klippet tørrede andestrimler i småbidder.

    I rigelige mængder.

    Det er i øvrigt Netto, som har andestrimlerne i deres sortiment. Rent fedtreduceret kød uden en masse tilsætningsstoffer.

    Vi smugtræner ‘indkald’ og ‘sit’ og det går meeeeget godt.

    Træneren har oprettet en Messenger gruppe til informationer og ud af den, kan jeg se, at vi er 6 hunde på holdet.

    Jeg har ikke kunnet lure hvilke typer hunde der er tale om udover at vi i hvert fald er på hold med en Grand Danois hvalp… det bliver som at møde King Kong for den bette Bob.

    Det er i morgen aften, det går løs..!

    0
  • Ikke helt planlagt

    De sidste dage har været småsløje med hovedpine, småfeber og kvalme og natten til mandag blev uden søvn fordi jeg løb i fast rutefart til badeværelset for at ofre den smule jeg havde i maven.

    Opkastningerne stilnende af til morgen, men jeg var på ingen måde klar til job efter dén nat.

    Heldigvis har Bob en alder, hvor han sover mange mange timer i døgnet, så det var intet problem at indhente lidt af nattens manglende søvn på sofaen.

    I eftermiddag har vi været en lille tur i Præstens Plantage og den friske luft gjorde godt for hovedpinen uden at fjerne den helt, men jeg føler mig helt fit til at tage på job i morgen.

    Det går bedre med at gå tur – selvom det fortsat helst er uden bånd. Han er begyndt at snuse lidt rundt, smage på en grankogle, dufte til en busk og alt det, der hører til at opleve verdenen.

    Jeg synes dog det går meget langsomt frem. I morgen er han 12 uger og jeg synes ikke, at jeg kan huske at mine andre hunde har været så modvillige ved udsigten til at gå en lille tur som han er.

    I overmorgen skal vi til hundetræning på Nordjyllands Dyreadfærds klinik – det må afgjort være det rette sted at løfte den udfordring.


    Mandag var også ‘årsdag’ for en af mine få nære venner og jeg.

    Et venskab som består trods vores mange forskelligheder. Det har ikke altid været lige nemt, men jeg tror vi er kommet dertil, at vi har lært at rumme hinandens underligheder. Vi blev enige om, at vi begge burde have en fortjenstmedalje for at holde hinanden ud, men også at det nok ikke bliver i år. Dronningen har ryddet kalenderen i denne uge og tager nok ikke nye opgaver ind 🙂

    0