• MTB-forlis i Nordsøen (1951)

    Oprydningen i min fars papirer har afsløret mange sjove ting. Blandt andet denne beretning, som også er udgivet på http://www.navalhistory.dk/

    En dramatisk oplevelse, som jeg husker den.

    Henry Nielsen, telegrafist på T 58 (MUSVAAGEN), beskriver her sin oplevelse af den skæbnesvangre kollision mellem en engelsk og dansk MTB om natten 26. februar 1951.
    I januar 1951 blev jeg påmønstret T 58, en ex tysk motortorpedobåd, som telegrafist. Sammen med T 59 skulle vi i England deltage i forskellige øvelser, for at vise det engelske meldesystems effektivitet, blev der sagt.

    Chef på T 59 var kaptajnløjtnant Kaj N. Bang og næstkommanderende søløjtnant S. Laub. På T 58 var chefen søløjtnant Schou (Lofty) og næstkommanderende søløjtnant Wolden-Ræthinge.

    Turen til og gennem Kielerkanalen gik fint. Et ophold i Brunsbüttel blev afkortet på grund af det fine vejr. Besætningen skulle ellers hvile efter den lange sejltur, som hovedsageligt var natsejlads.

    Overrasket af storm
    Efter en times sejlads ud i Nordsøen blev vi overrasket af et uventet stormvejr.

    T 58 omdøbte vi senere Kålormen eller den “Flexible” fordi den bevægede sig som en sådan.

    Strømforsyningen til radiosenderen blev fyldt med saltvand og kortsluttede, så radiorummet var faktisk ude af drift. Jeg fik af chefen lov til at lukke stationen. (model og foto: Henry Nielsen)

    Den vred sig så meget at vandet strømmede ind overalt. Alle skabene i radiorummet sprang op, så alt var kaos, og da strømforsyningen til radiosenderen blev fyldt med saltvand og kortsluttede var radiorummet faktisk ude af drift.

    Jeg fik af chefen lov til at lukke stationen.

    Hurtigt blev min køje slået ud og taget i brug. Alle de fortrolige papirer havde jeg under den ene arm, en lille æske med reservedele til radaren under den anden arm, min redningsvest under hovedet og yderhjælmen mellem benene som brækpøs. Sikkert et ynkeligt syn.

    Min nypressede uniform, der hang på skottet lignede en gulvklud. Det var så rædsomt, at cheferne blev enige om at søge nødhavn i Den Helder, den hollandske flådestation.

    Her blev vi nogle dage for at slikke sårene. Efter at strømforsyningen blev spulet med ferskvand og tørret var den igen brugbar.

    Natlig kollision
    I England havde vi base i Felixstowe, en dengang mindre by i Thems-mundingen. I dag er Felixstowe blandt Europas største containerhavne.

    Øvelserne vi deltog i foregik altid om natten. Som regel skulle vi angribe engelske fartøjer. Under den sidste øvelse inden vores ophold var slut, kolliderede T 59 med en engelsk MTB.

    Begge både sejlede med slukkede lanterner, og på grund af høj sø opdagede bådene ikke hinanden på radaren. Radaren var en ret ny foreteelse i Søværnet og netop installeret lige før afgangen fra Holmen, så fænomenet “Sea clutter” var ukendt.

    Den britiske motortorpedobåd 5518, der her ses i Felixstowe umiddelbart efter, fik skåret stævnen af ved kollisionen (Foto: Henry Nielsen)

    Den engelske båd fik skåret hele forskibet væk. Desværre opholdt 2 besætningsmedlemmer sig her og gik tabt. Den engelske kontrolstation spurgte umiddelbart efter kollisionen hvilken fart han gjorde og fik svaret: “Nul knob, leder efter mit forskib”. Typisk for en brite!

    Dansk besætning reddet
    Vi var hurtigt på siden af T 59, der tog meget vand ind.

    Mest mulig grej blev smidt over til T 58. Dækket flød med alt mulig grej, også private ejendele som kokosnødder og bananer, ting der endnu ikke var tilgængelige i Danmark efter krigen. Vi havde næsten tømt Felixstowe for den slags varer.

    Jeg ved ikke hvor længe T 59 holdt sig flydende, 1 time måske.

    Eneste tilskadekommen var søløjtnant Laub, der havde nogle slemme hudafskrabninger i ansigtet. Da jeg var den eneste med nogenlunde rene hænder måtte jeg rense hans sår, vist nok med sprit.

    Derefter måtte vi begge have dulmet nerverne med chefens Jamaica-rom (73 1/2 procent)!

    Den engelske båd havde vandtætte skot og bjergede sig ind til Felixstowe.

    I engelske uniformer
    Dagen efter blev T 59‘s besætning sendt hjem i noget, der lignede “uniformer”. Der havde ikke været tid til omklædning. Der var ikke 2, der bar ens uniformer.

    MTB-folkene var ret udisciplinerede, nogle “bisser”, som man siger.

    Officererne var ganske unge mennesker, disciplin en by i Rusland, forholdene om bord ubeskrivelig elendige, men til gengæld var der på den enkelte båd et fantastisk kammeratskab.

    Et par af de danske marinere optrådte dagen efter i engelske uniformer, idet de skulle deltage i søforhøret.

    T 59 blev senere hævet og istandsat.

    0
  • Elsker og spion

    Min mor stammer fra Frederikshavn. Som tidligere fortalt boede hun hele sin barndom i sine bedsteforældres hjem i den tro, at de var hendes forældre. Foruden min mor var der en helt række langt ældre børn.. deriblandt min Moster Gertrud.

    Gertrud var født i 1919 og 13 år ældre end min mor. Gertrud var en verdensdame, som så stort på, hvad andre tænkte og mente om hende.

    Under krigen var hun den lokale biografdirektørs elskerinde. Han var norsk gift og når han sendte sin kone og datter op til familien i Norge rykkede min moster ind i hans villa. Helt åbenlyst.

    Det var af indlysende årsager ikke akkurat velset i familien. Frederikshavn var ikke nogen stor by og alle kendte biografdirektøren. Og hans kone. Så når han kom kørende ned af Søndergade i åben sportsvogn med min moster på passagersædet (tænk på at ingen almindelige frederikshavnerne havde benzin til rådighed) krympede min mormor sig. Gertrud var ligeglad.

    Jeg ville gerne vide lidt mere om den biografdirektør og en simpel Google søgning viser, at han var en kendt dansk nazist og havde hvervekontor for Frikorps Danmark.

    Ikke underligt min mormor krympede sig.. og af flere årsager!

    Jeg har været nysgerrig efter at finde ud af, hvad der skete med ham efter krigen. Min mor siger han ‘forsvandt’, men det har været umuligt at finde ud af hvorfor og hvorhen.

    Aalborg Stiftstidende har scannet samtlige aviser, der er udkommet siden 1767 og har nu gjort dem tilgængelige for offentligheden. Det er her lykkedes mig, at finde en enkelt artikel som omhandler Hakon Jarle. Det viser sig, at han blev anholdt af modstandsbevægelsen i maj 1945 og jeg formoder, at han efterfølgende er blevet dømt og har fået en fængselsstraf.

    jarle1

    Jeg bladrer videre i arkivet – måske omtaler Stiftstidende også retsag og domsafsigelse.

    0