• Søndagscuteness

    Hundene har måtte vige pladsen foran mors kamera for denne lille skønhed, som boltrer sig på en mark i Gerå sammen med sin mor og tre tanter. Jeg har fulgt ham siden ‘fødslen’ (hedder den mon sådan når det er en hest?), hvor han staverede rundt på usikre ben.

    IMG_5707

    Han er desværre stadig lidt sky – man kan ikke lokke ham til sig og går man derind stiller mor sig beskyttede i mellem. Vi er dog kommet dertil, at han ikke smutter når jeg nærmer mig og i dag kom jeg tættere på end nogensinde før.

    IMG_5709

    Udover turen til Gerå er weekenden mest gået med praktiske ting og forberedelse til at næste uge for mit vedkommende kommer til at foregå i meget nedsat tempo.

    Mine forældre havde et træ, der skulle fældes og en busk, der skulle graves op. Min egen have har fået en tur med plæneklipperen, de sidste havemøbler er pakket væk, 4 fyldte sække med haveaffald er sat frem til storskrald og der er ryddet op og gjort efterårsklar.

    Indendørs har mit lille hus også fået den helt store tur. Der er pudset vinduer, lagt rent på sengene, badeværelset har fået en grundig overhaling, der er støvsuget og vasket gulv. Vasketøjskurven er tømt og alle hundetæpper er vasket.

    IMG_5714

    Søndag aften skal bruges på brevskrivning. Min gamle tante på Sjælland bliver 90 på tirsdag og der skal fødselsdagsbrev afsted til hende i morgen… og blomster! 90 er immervæk både stort og rundt.

    TV2 viser ‘Sex and the City 2’ i aften og den tror jeg ikke, at jeg har set… tænker, at den kan underholde de sidste timer af weekenden også uden at forstyrre nattesøvnen.

    IMG_5717

    0
  • Tilbage i stalden…

    I 2010 sagde poden farvel til livet som hestepige. Der var tusinde andre ting, der trak i teenageren og der var ikke længere tid til at bruge hver eneste ledige stund i stalden.

    Allerede dengang forudså vi, at hun en dag ville vende tilbage.

    horsepage

    Teenageren er nu ikke længere teenager og lysten til ridning er vendt tilbage. Hun har gennem årene besøgt Zindy med jævne mellemrum og blev for en måned siden kontaktet at de piger, der ejer hende i dag. De skulle rejse til USA og ville meget gerne hvis Nanna ville passe hende mens de var bortrejst. Det sagde hun selvfølgelig ja til og mens hun havde sin daglige gang i stalden igen, fik hun et tilbud hun ikke kunne sige nej til.

    2014080327

    2014080329

    Returina bruges til handicapridning 3 gange om ugen og havde brug for en fast pige til pasning og ridning… dét jobtilbud fik Nanna og er nu ‘hesteejer‘ igen.

    Kvit og frit og så ofte hun har lyst.

    Behøver jeg at sige, at hun er ret tilfreds med sit nye job?

    2014080317

    0
  • Duften af hest

    Poden sad og bladrede i gamle billeder lørdag eftermiddag og fik en usigelig længsel efter sin hest. Hun ringede til gården… ingen problemer… hun måtte hjertens gerne komme og tage Zindy. Det blev til en times ridning og lige så meget efterfølgende nussen.

    Nanna var ikke i tvivl om, at Zindy stadig kunne genkende hende og det ser da også ud til, at gensynsglæden var gensidig.

    0
  • Weekend i bakspejlet

    Weekenden er tilbragt i det bedste selskab. Nemlig den her unge dames…

    Hun skulle efter planen ha’ været hos sin far, men som så ofte før var der dukket noget mere interessant op i hans liv 😕 Jeg håber dæleme for ham, at han forstår, hvad det er han vender ryggen til før det er for sent.

    Fredag aften besluttede vi at blæse på, at finanserne her sidst på måneden er lidt små og vi tog ud for at spise. På vores yndlingsrestaurant. Ingen af os har ikke ligefrem oplevet nogen særlig medgang på det seneste… tværtom… og derfor gav den lillebitte smule varme medvind, der har blæst vores vej de sidste dage os anledning til at slå håret ud.

    Lørdag var vejret flot fra morgenstunden. Poden tog på tur med hesten og jeg med hunden. Den rødhårede og jeg mødes med M og hans hunde. Ganske kort. For første gang meget længe. Han har været udsendt til Farawayistan gennem sit job. Gensyns glæden var derfor stor både hos to- og firbenede… og da vi skiltes, var det med løfter om et snarligt gensyn!

    Jeg havde kameraet med da jeg senere hentede Poden i Langholt. Makkerskabet mellem Nanna og Zindy synger på allersidste vers… halvparten er pr. 1. oktober overdraget til en anden. Den sidste ridetur skulle selvfølgelig foreviges. Vemodigt for os allesammen, men også en rigtig beslutning, når nu ikke tiden og lysten længere er der. Og som Nanna ganske rigtigt siger: hun er jo ikke død mor! Desuden tror jeg ikke, at nogen på gården vil have noget som helst imod, at Nanna fortsat kigger ind i stalden og hilser på.

    Lørdag aften omdannede vi stuen til BioVodskov… Sex and the City og Ben & Jerrys is… KONGE som Poden udtrykte det! Filmen var ikke værd at skrive hjem om, men det kunne isen så til gengæld kompensere for. Den koster det hvide ud af øjnene men for pokker, hvor den også smager godt!

    Søndag sov vi længe. Alt for længe. Jeg vågnede op med et tungt hoved og det kostede et par Pinex og en lang tur ud i den friske luft for at slippe af med det igen! Søndagsvejret var allermest til tændte stearinlys, varm kaffe, tæpper i sofaen og en god bog i hånden. Og sådan blev det da også… men som man siger; man må yde før man kan nyde… så først blev de kedelige praktiske ting var overstået. Så er vi klar til en ny uge. Det er en af de seje. Jeg har lukkevagt og sådan en uge synes ikke, at indeholde ret meget andet end arbejde. SÅK!

    Nåmen… fortsat god søndag til dig… det der nu er tilbage af den!

    0
  • Det lakker mod enden

    Til sin 10 års fødselsdag fik Poden halvpart i denne småbuttede fjordhest.

    Hun har den endnu, men det bliver sværere og sværere at finde både tiden og lysten til at tage til Langholt og ride. Der er så meget andet der trækker og hun er ved at komme til den erkendelse, at det nok er ved at være tiden at sige farvel.

    Det er en svær beslutning mor… men Zindy er jo ikke død, så jeg kan jo bare tage ud og snakke med hende.

    Jeg forstår hende godt. De har været sammen flere gange om ugen de sidste 7 år. Zindy pruster Nanna velkommen så snart hun hører hendes stemme i stalden og gensynsglæden er gengældt. Hun håndterer det store dyr som var det en chihuahua og har sågar vundet dressurstævner på den stædige krikke.

    Nanna er den pige, der har højst anciennitet i stalden. De fleste er faldet fra tidligere i deres teenagetid. Og nu er tiden så altså også kommet her. Jeg har dog en helt klar formodning om, at hun en dag vender tilbage… når roen igen sænker sig i hendes liv!

    Don’t cry because it’s over,
    smile because it happened.

    0
  • Jeg har min hest, jeg har min…

    Jeg faldt lige over det her billede i arkivet…

    Poden var skisme ikke ret gammel, da hun første gang i førte sig ridehjelm og -støvler. Jeg er ikke helt klar over om hun er 4 eller 5, men hun går i hvert fald i børnehave og var ikke større end hun måtte finde en mælkekasse og stå på for lige akkurat at kunne nå at strigle “Cirkeline” på maven.

    Og lige siden har hun ikke været til at drive væk fra de heste. Ikke at jeg har prøvet. Det er ikke nogen billig hobby, men jeg har, siden vi for 6 år siden investerede i hendes halve hest, ment at de er de bedste penge jeg har givet ud. Og det mener jeg stadig. Det er verdens bedste hobby og de piger, der har deres gang på gården i Langholt er af en helt særlig kaliber. Seje, stærke og frygtløse piger, der ikke piver og er bange for at tage fat, når der skal muges ud, hvidtes stald, trækkes heste ind, gøres baner klar, flyttes spring, arrangeres stævner…

    Poden kan være nok så sart og forfængelig i andre situationer, men i ført ridetøj er der ingen grænser for, hvad hun kaster sig ud i at rode med. Intressen er heldigvis stadig intakt, selv om hun nu om ganske kort tid bliver 16 og som forventet har 117 andre ting i hovedet 😉

    0
  • Minus gulerødder

    Til morgen havde jeg 3 kg. gulerødder og en pose med æbler.

    Nu har jeg… NADA!

    Behøver jeg sige poden har hest 😕

    0
  • Hesten hedder Abildgrå…

    Jeg havde helt glemt, hvor meget jeg faktisk holder af at komme i stalden.

    Som regel når jeg ikke længere end til parkeringspladsen, men i dag tog jeg mig god tid til at hente poden. Og god tid til at nyde duften af hest og frisk hø. Og lyden af deres stille tilfredse prusten. Her er ikke noget, der haster. Der skal sadles af, strigles, serveres gulerødder og nusses – og det ta’r den tid, den slags skal ta’.

    Her vil jeg huske at være noget oftere.

    0
  • Nanna Bech på Zindy

    Nanna fik en flot 3 præmie i dagens ridestævne i Langholt Rideforsamling. Hun stillede op i LC1 på sin elskede fjordhest Zindy. Nok ikke lige verdens mest elegante dressurhest, men hvad gør det, når man alligevel kan blive en flot nr. 3 ud af 14 deltagere…

    .

    0