-
Tidligt lørdag morgen
Jeg havde helt glemt, hvor dejligt det er at gå ved stranden tidligt om morgenen.
En travetur og så hjem til de gode manitobaboller og frisklavet kaffe – jeg tænker, at i dag blev starten på en genoptagelse af den gode weekendmorgenvane.
Vi mødte ikke et øje, hvilket måske var meget godt da jeg havde glemt at få hundesnoren med.
Bob er begejstret for alle – både hunde og mennesker – det er ikke sikker det altid er gengældt, så når vi møder nogen kommer han i bånd indtil vi har hilst og konstateret om det er venlige hunde.
De sidste par dage har vi mødt andre søde hunde. I forgårs en Jack Russel og i går ikke mindre end tre Cavalier King Charles spaniels. Begge dage var det herlig leg, som blev stoppet inden det blev træs for nogen.
Resten af lørdagen står den på oprydning og rengøring. Jeg har et ‘pulterkammer’ som gang på gang gror til i rod, så man til sidst ikke kan komme ind. I dag skal der gøres noget ved det og jeg tænker, at bilen ender med at blive fyldt med ting, der skal på losseren i morgen.
God weekend derude!
-
Det eneste Bob ønsker sig til jul…
…er to nye tænder.Eller fire måske!
De små sylespidse hvalpetænder er begyndt at rasle ud.
Jeg forsøger at give ham noget at tygge i til at lindre de kløende gummer, så det ikke går ud over mine hænder og fødder.
Onsdag aftens hundetræning var den sidste der var planlagt.
Af forskellige årsager fortsætter vi dog en måned endnu inden vi skal aflægge en lille prøve.
Det er nok meeeget godt… i hvert i Bob’s og mit tilfælde.
Jeg synes ikke, at det går skide godt. Bob synes at gå sine helt egne veje, men jeg tænker, at det var hvad jeg kunne forvente af racen.
Vi må klø på og træne og træne og træne.
-
Fra small til medium
Vi startede i inderste hul (ved mærket) på det lille halsbånd og er nu et par måneder senere snart i yderste hul.
Afløseren er klar. Samme type blot længere og bredere. Både fordi jeg god kan li’ det og fordi det er kram.
For ikke så længe siden troede jeg aldrig, at jeg skulle få Bob til at nyde udendørslivet, men de sidste dages milde og solrige vejr har vist en helt anden side af ham.
Han gik (næsten) frivilligt med ud af hoveddøren og hen til bilen og ankommet til stranden viste han ligefrem entusiasme.
Jow jow, man tror jo nærmest ikke sine egne øjne.
Nu satser jeg på at han medbringer bare en lille bitte smule af den entusiasme til hundetræningen i morgen.
Det ville være så rart at være andet end tilskuere.
Please Bob!!!
-
Lys forude
Plus 6 grader sagde bilen og den smule mere varme i luften tror jeg, var den faktor der gjorde, at det var en top motiveret og glad Bob, jeg havde med til stranden i eftermiddag.
Han skulle ikke nødes til at gå, men sprang rundt, glad og nysgerrig.
Det blev en god tur på knap en time og efter at have indtaget en godt måltid, er Bob nu væltet om på ryggen i sofaen.
Måske er der alligevel håb om, at han ikke bare er en sofakartoffel.
-
Søndags udflugt
Jeg har ikke været ved Vesterhavet i år. Der har været for koldt og Bobben har været for lille. Det er det bedste sted at trave en tur når man har noget, der skal vendes og en time efter vi ankom var jeg da også mere afklaret end da jeg kom. Ikke helt, men mere.
Bob var på ingen måde begejstret ved synet af stranden og Vesterhavet, der bredte sig på begge sider. Bob er i det hele taget ikke begejstret for andre ude områder end haven.
Han måtte i bånd og lokkes med – ellers stak han den modsatte vej op til bilen.
Da han overgav sig (hvilket han oftest gør) fandt han ud af at sand og klitter alligevel er det fedeste.
Han piskede rundt. Op og ned af klitterne. Gravede i sandet. Fandt gamle arbejdshandsker, tovværk og pinde at løbe rundt med.
Han brugt en voldsom mængde energi og så snart han blev smidt i buret på vejen hjem gik han i koma.
Jeg forventer en stille søndag eftermiddag (:
-
HURRA
Alle tre prøver var negative og Bob er giardia fri.
Og skal vi så ikke aftale, at nu har vi prøvet det, så det behøver vi ikke igen? 🙂
-
Ikke outdoor typen
Det vil være en stærk overdrivelse at kalde Bob ‘outdoor typen’. I hvert fald så længe det er koldt, blæsende og vådt, som det er i dag.
Det kostede en del godbidder og overtalende stemmeføring at få ham til at forlade bilen, men til sidst overgav han sig og vi gik vores sædvanlige tur gennem sommerhusområdet og tilbage ad stranden.
Jeg synes da også det er langt federe at gå ved stranden når solen skinner, temperaturen er behagelig og vinden stille, men ud skal vi og jeg tænker, at han bliver hærdet med tiden.
Og nu er det så tid til en morfar på den bløde seng…
-
Tid til en morfar
-
Det var så den fredag
Bob har været kontorhund i dag. Han er glad for fremmede, både hunde og mennesker, så han var helt ekset over at hilse på mine kolleger, som lå og kravlede nede på gulvet… tænk hvis de var lige så fornøjede for at se mig… nå, jeg vil ikke satse på det er den velkomst jeg får på mandag 😉
Jeg havde ham med på kontoret fra morgenstunden, for vi havde en tid ved dyrlægen allerede kl. 9.
Det var Giardia parasitten, der skulle kontroltestes. Jeg ville ønske, at jeg kunne sige at vi er sluppet helt af med bæstet, men desværre ser det ikke ud til, at de har nået at undersøge prøverne i dag. De ville ringe når resultatet forelå, men jeg har intet hørt. Jeg tænker det bliver mandag.
Dyrlægen klippede også hans negle – dét passede ikke dyret, men det skal gøres.
Han vejede i øvrigt 5,4 kg på Dr. Dyrs vægt – præcis det dobbelte af, hvad han gjorde den dag vi fik konstateret giardiaen.
Resten af arbejdsdagen tog jeg på hjemmekontoret. Det er dejligt med den fleksibilitet i forhold til, at der også indimellem er noget logistik, der er svær at få til at passe ind.
I dag gjorde det, at jeg slap for først at køre til Aalborg. Derefter hente Bob i Hals. Køre til Nørresundby, hvor dyrlægen bor. Tilbage til Hals for at aflevere dyret. Retur til job i Aalborg og igen hjem til Hals.
Poden har hentet sin allerførste sprit nye bil i dag… en VW UP. Når man bor ude på landet langt fra offentlig transport og arbejder langt væk er det nødvendigt med en bil, der er stabil, som starter hver morgen og er billig i drift.
Mon ikke vi får de unge mennesker at se i Hals i løbet af weekenden? 🙂
-
Onsdags fest
Vi var kun mødt to op til hundetræning i aftes. Bob og så Alfred – en border collie, som har haft det temmelig svært de første gange med at omgås de andre hunde.
Det var der tid til at tage fat på i aften.
Sidste onsdag gjorde han fortsat udfald mod de andre hvalpe og det var da også udgangspunktet da han i aftes blev introduceret til trænerens to velafrettede voksne hunde.
Inden aftenen var omme legede de alle fire helt uden problemer i den indendørs hal.
Og havde en fest.
Vi fik ikke ret meget ud af selve træningen – Bob synes, at det var træls og koldt – til gengæld gik vi hjem med et smil på læben – både over Alfreds succes, men også over at have fået tumlet dejligt sammen.
Beklager de elendige billeder – mobilens kamera er ikke alt for godt i hallens neonbelysning.
