• Fuji og fodbold

    Der var VM stemning og fri fadøl på Hals stadion i dag. Hals vandt 7-0 over Tylstrup i en kamp om oprykning til serie 2.

    Jeg var der udelukkende for at teste mine sportsfotografskills med Fuji… og så har jeg glædet den lokale fodboldklub med nogle billeder fra kampen (eller det håber jeg, at jeg har).

    Det var T-shirts, guldhatte, konfetti og champagne efter kampen.

    Man kan klikke på billederne, hvis man vil se dem i større udgave. Jeg er ganske fint tilfreds med min indsats.

    0
  • One down

    Min ledsager til aftenens landskamp på Aalborg stadion er en garvet fodboldtilskuer og han havde medbragt tæpper – både til at sidde på og til at have over benene – og som aftenen skred frem skulle det vise sig, at være en rigtig god ide.

    På rækken foran sad nogle unge piger, som lignede nogen, der havde tænkt: bare det er smart, så skide være med det er upraktisk. De frøs så man kunne se kulderystelserne løbe gennem kroppen.

    Og bagved dem sad vi godt klædt på og under varme tæpper.

    Kampen endte 0-0 og var som sådan ikke noget at skrive hjem om, men jeg fik da set alle de kendte og kan stryge ‘fodboldlandskamp’ på min bucketliste (hvis den overhovedet står der).

    0
  • Hvor er jeg i grunden nem…

    Han:
    Fedt, at vi skal til Silkeborg i morgen
    Jeg står klar 11.30
    Det bliver fedt
    Jeg giver hotdogs
    Kampen starter 13.30

    Mig:
    Vi to?!?

    Han:
    Ja, glæder mig
    Fedt du fik mig overtalt

    Mig:
    ?!?

    Og sådan gik det til, at jeg pludselig befandt mig på Silkeborg stadion og overværede min første fodboldkamp siden EM i 1992 og at jeg spiste en lige så sjælden hotter på Torvet i Silkeborg. Med sennep og rå løg.

    0
  • Hvad det endte ud i

    For en halvanden måneds tid siden lå jeg på en kunstgræsbane og fotograferede et par unge stænger… eller rettere strømperne som stængerne var iført.

    Billederne er nu endt i nedenstående annonce i et eller andet sportsmagasin.

    Det føles ret godt, når det man laver faktisk også kan bruges til noget (:

    0
  • Så så man os

    Pga. sneen var Aab’s superligahold sendt til træning i en af byens andre klubber.

    Dén info var ikke nået (…), så hvis du hører, at der er observeret et par suspekte personer sidde i en parkeret iGo overfor Aab’s kunstofbane i Aalborg Øst, mens de overvågede, at nogen andre (forgæves) forsøgte at fjerne sne fra banen… så var det bare os 🙂

    Det gav mulighed for nærvær og uforstyrret snak… så det var herlig spild af tid.

    Der gik en rum tid – uden vi havde set skyggen af en spiller – et par klik på mobilen og så blev miseren opdaget. I hast gik turen til den anden klub, hvor jeg fik overdraget nøglerne til iGo og kunne køre hjem.

    Det var tidligt, stadig lyst og sådan en chance lader jeg ikke gå fra mig.

    Lillebror blev pakket og vi tog en tur ud i den sneklædte hundeskov – og fik er herlig afslutning på torsdagen.

    0
  • Dus med DBU

    Hej Mette
    Jeg håber, vi ses til landskamp. 
    Mange hilsner, Jesper, DBU

    Jeg har streamet én eneste fodboldkamp og straks er DBU på fornavn med mig…

    Nå, ret skal være ret… da jeg streamede U19 landskampen mellem Danmark og Norge fredag eftermiddag, har jeg sikkert samtidig sagt ja til at modtage DBU’s nyhedsbrev.

    Nevøen‘ debuterede på U19 landsholdet og det var jeg nødt til at skulle overvære.

    Jeg fik bekræftet, at fodbold er omtrent ligeså interessant som navlefnuller. Noget helt andet er udenfor banen. Hele det cirkus, der foregår skjult i kulissen, når man spiller på det plan, er rasende spændende… det er markedsføring, Hjallerup Marked og prostitution i en pærevælling.

    Så nej Jesper… ellers tak, vi ses ikke til landskamp!

    0
  • Øvelse gør mester – håber jeg

    Mit talent for fodboldfotografereing er stærkt begrænset. Alene det at få et billede, hvor bolden også er med, er svært. Men jeg øver mig… i aftes på Hals stadion, hvor Hals mødte Voerså. Jeg gik da der var spillet en time af kampen og der førte de hvide (som jeg tror var Hals) 2-1.

    (man kan klikke på billederne, hvis man vil se dem i stor størrelse – ikke at det er umagen værd, så er du advaret)

    Om lidt står den på karnevalsfotografering – det håber jeg at have lidt mere held med.

    0
  • Die gelbe wand

    – Hvem har du snakket med?
    – (…)
    – I TO TIMER!?!

    Forargelsen i stemmen var ikke til at tage fejl af, da Poden – efter mange forgæves forsøg – kom igennem på min mobil i aftes. Og da hun så hørte at hovedparten af den lange samtale havde drejet sig om fodbold, er jeg ikke i tvivl om, at hun har rullet med sine brune svesker.

    Eller fodbold og fodbold er måske så meget sagt… mere hele det cirkus, der er omkring fodbold og fodboldspillere bag kulissen og som er vildt fascinerende.

    Jeg er ‘med på holdet‘ og holdes løbende opdateret (:

    Udover de lokale fodboldnyheder fik jeg en intro til Die gelbe wand – sydtribunen på Westfalenstadion i Dortmund med plads til 24.454 gulklædte fans.

    Jow jow, min horisont udvides konstant.

    Det ender vel med, at jeg også skal se en fodboldkamp.

    Én, sagde jeg!

    Og det må gerne være i Dortmund. Eller Liverpool. Eller Barcelona.

    0
  • Måske, bare måske


    Kontorfællerne er helt oppe og køre.

    Over det der EM i bold. Og særligt kampen i aften.

    Jeg læste et sted at “80% af danskerne er ligeglade med EM i fodbold. Imponerende hvor meget det fylder for at tilfredsstille de 20%“… det skulle jeg aldrig ha’ sagt højt, men det fornøjer mig at provokere dem lidt meget (:

    Jeg ofrede en “hund” på Oddset.

    Måske… bare måske… kan det også gøre aftenen bare lidt spændende på Store Tingbakke.

    (om ikke andet kan jeg da nyde alle de portugiske chokoladesukkermus (: )

    0
  • No worries

    Poden mener ikke, at Danmark har grund til bekymring før aftenens fodboldkamp mod Japan… for som hun pointerer; de japanske spillere har så små øjensprækker, at de hverken kan se bold, mål eller modspillere!

    0