-
På en stormfuld tirsdag
De sidste dages traveture har været præget af regn og kraftig blæst og har på ingen måde været motiverende for at lægge lidt ekstra kilometer i benene.
5,1 km i går og kun 4,2 i dag er en rigtig elendig start i forhold til det mål, jeg har sat mig for februar. Selvfølgelig er det bedre end at sidde hjemme i sofa’en men alligevel ikke godt nok – jeg må tage revanche, når solen skinner.
Apropos solskin, så snakkede vi ferieformer på jobbet i dag.
En af mine kolleger har lige har været 3 uger på Cuba, en anden har kørt tværs over USA på motorcykel og en tredie vil helst bare i sommerhus. Mine feriedrømme har forandret sig en del. Da Poden var mindre tog vi gerne på charter. Det var nemt og bekvemt. Men den ferieform gider jeg ikke længere. Skal jeg på ferie vil jeg noget andet og det behøver hverken være nemt eller bekvemt.
Økonomien sætter en naturlig grænse for realisering af drømmene – men havde jeg muligheden, ville jeg flyve til Island, sejle op langs Norges kyst, køre rundt i Cornwall, gense New York, opleve Alaska…
Det er alt sammen sat på min bucket liste og så satser jeg på, at pensionselskabet holder, hvad de lover og jeg bliver en gammel rich-computer-bitch.
-
Søndagsstrandtur og elge i haven
Søndag startede med strandtur i snevejr efterfulgt at elgben i haven.
Og nej, vi har ikke været i Sverige og ramt en elg med Poloen, som nogen foreslår på Facebook… benene er købt hos min lokale dyrehandel og jeg synes det var sjovt at lade de to røde prøve kræfter med noget nyt.
Arabella kastede sig over elgen med krum hals, mens Lillebror synes det var en anelse for mærkeligt.
Han bar rundt på det et stykke tid, lignede en, der ikke anede hvad han skulle stille op og overlod derefter begge ben til den gamle.
-
Der er noget med februar og opbrud…
For 6 år siden i februar pakkede Poden og jeg vores habengut og flyttede fra mand/far efter knap 17 års samliv. Jeg har nævnt det før og jeg gør det gerne igen; det er en af de bedste beslutninger, jeg har truffet i mit liv.
Vi blev en mindre enhed, men en enhed med glæde, latter og ro i maven og i sjælen.
For 1 år siden i februar blev enheden yderligere reduceret, Poden flyttede hjemmefra og vi flyttede igen. Allesammen.
Tilbage er nu kun Ninjaen og jeg – og så selvfølgelig tilskuddet i form af en Lillebror – og stadig med glæde, latter og den gode mavefornemmelse.
-
Fa Kin Su Pah
Så kom den længe ventede velsignede bedste dag på ugen…
Vi har slukket ildebrande en masse på jobbet de sidste dage og i kombination med lidt for lidt søvn (fuldmåne I ved)… ja, så trænger jeg altså seriøst til at smække fødderne op og lade mig favne i sofaens komfortzone.
Jeg har oven i købet hørt i min øresnegl, at weekenden måske byder på selskab af den allerbedste slags, gæstekok i mit køkken og lidt for meget rødvin…
Behøver jeg at sige, at den slags gider jeg faktisk rigtig godt bruge min weekend på..?
-
Kummefryserkoldt
Jeg håber ikke, ninjaen har ødelagt det militære matadorspil… men hun nappede altså en af “posterne” og synes vist hun var vældig sej.
Jeg var ikke gearet til leg. Der var simpelthen for koldt til ret meget andet end rask trav og så hurtigt hjem i varmen.
Her venter nu den varme te, de gode boller, tæpperne i sofaen og forhåbentlig en chat med Poden, som fortsat stortrives hos familien Walshe.
Mandag har været som mandage er flest…
Tirsdag kan kun blive bedre.
-
Koldt både her og der…
Minus 8 stod der ved flyvestationen… chill faktoren må være temmelig høj for det føltes nærmere som minus 38.
Koen herunder, som ellers ser ud til at være klædt godt på, var trukket ind i læ sammen men resten af familien. Men den røde ninja var alligevel for spændende, så de unge køer skulle lige ud og ha’ tilfredsstillet deres nysgerrighed.
Når de kommer så tæt på, vælger Arabella at lade fuldstændig som om de ikke eksisterer… kylling!!!
Søndagen har været en blandet fornøjelse.
Jeg tænker, at jeg har bedst af at være på job, hvor øverste etage er beskæftiget med noget konstruktivt. Det “andet” trækker for store veksler på humøret… særligt når man er blevet skide voksen og lidt bange for at blive skuffet i hjertet og især fordi det vi taler om her (…) ikke hænger sammen med det vi gør/vil/tør stå ved i virkeligheden.
Det må gerne blive mandag for min skyld..!
-
Den dejligste morgen…
Vi vågnede op til frost og smuk solskin på en blå himmel. Morgenlufteturen gik til fjorden, hvor den rødhårede, uden at genere nogen, kan løbe frit.
Pløret var afløst af frosthårde vandpytter og sprødt græs hyllet ind i is …
En par rådyr lå og nød solskinnet indtil vi kom brasende. Denne her lå længe, mens vi forsigtigt forsøgte at nærme os. Men da vi kom for tæt på, stak de halen mellem benene og her viste det sig at være en flok på 8, hvoraf jeg kun havde set de to.
Udover rådyr så vi også en lille flok eksotiske fugle… eksotiske som i “jeg aldrig har set før“. Min fuglebog siger mig det er Stillister og at den er sjælden i Nordjylland. Og så det er jo nok derfor jeg ikke har set den tidligere eller set den på besøg på fuglebrættet. Fin er den i hvert fald med sit røde hoved og stærk gule vinge pletter.
3.5 km væk – i fugleflugtslinie – ligger firmaet, hvor jeg slår mine folder på de fleste hverdage. Det er i de to store hvide bygninger i baggrunden på billedet herunder. Om nogle få dage har jeg 30 års jubilæum. Det er ikke noget man fejrer, men jeg har alligevel fået indbydelse til noget morgen-tam-tam – så mine kolleger har da tænkt sig at markere dagen. Samtidig, dvs. dagen før, har jeg 3 måneders jubilæum i min nye afdeling… dét var der så ingen der synes, der var grund til at markere. Tværtimod 😉
-
Det tør…
-
Den sidste lange morgen…
Min sidste vinterferiedag startede tidligt, meget tidligt… i hvert fald vurderet ud af det sparsomme lys jeg kunne se i gardinsprækkerne og stilheden udenfor. Den rødhårede insisterede på, at det var på tide at vågne, men jeg var ikke enig og trak dynen højere op over ørene. Pokker stå i det, at stå op mens det stadig er mørkt – og så på den sidste feriedag! Hun faldt til ro og det samme gjorde jeg.
Den blev næsten 9, inden der igen blev insisteret fra underetagen. Jeg troede, jeg skulle sidde stille for mig selv med kaffen og lidt morgen tv, men aldrig havde jeg sat mig før døren gik på podens værelse… klokken var altså kun lidt over 9… og hun var på vej i bad… CHOCK! Nå, jeg behøver vel ikke gentage hvad hun skal i dag 😉
Peter Tanev har lovet fantastisk vejr over Nordjylland og så snart poden er sendt mod Ulsted, vil jeg pakke hund, kamera, kaffe og varme sokker, og traske ned mod fjorden.
God onsdag til dig!
-
Mandagsstævnemøde
Vi havde uopsættelige ærinder i storbyen, poden og jeg. Det var bare at iføre sig tålmodighedskappen og bruge den tid den offentlige transport nu tager under de her abnorme forhold.
Det er ikke uden risiko at færdes i pløret inde i byen, ikke bare på gader og fortove, men også i forretningerne, hvor 100 vis af fødder slæber sjappet med ind og gør de blanke fliser til en ren skøjtebane. For ikke at tale om de enorme istapper, der hænger fra alle hustage.
Vi fik klaret det vi skulle og lidt til… og kunne hurtigt blive enige om, at glæde os til at komme hjem, hvor huset er varmt og sneen stadig smuk og hvid.
