• Et øjeblik...

    En dyne at slå i

    Nåmen så fik vi så besøgt min far i Frederikshavn, hvortil han blev flyttet i går for at få undersøgt hvorfor han har blod i urinen. Vi spurgte min far om der så var nogen, der havde kigget på ham. Og det var der ikke. Man kan så spørge sig selv om, hvorfor han så partout skulle overføres på en fredag, når der ikke foregår en skid undersøgelser i weekenden.

    Vi gik på hans sygeplejerske og fik en god snak. Hun kunne godt forstå vores frustration over han var flyttet så langt væk fra sine pårørende og hun var – ligesom vi – overbevist om, at Brønderslev overhovedet ikke har undersøgt muligheden for en plads i Aalborg, hvor han kender personalet og hvor personalet kender ham. Hun noterede vores ønske og anbefalede på det kraftigste, at vi deltog i stuegangen på mandag, hvor der er mulighed for at tale med den ansvarlige læge.

    Jeg tager kontakt til min chef i dag og ber mig fri mandag formiddag – og så bider jeg mig fast i deres haser, indtil jeg får en ordentlig forklaring og indtil de bliver trætte af mig, at de vil gøre hvad som helst for at slippe af med mig.

  • Et øjeblik...

    Region Nordjylland… til at lukke op og s**** i

    Der var lagt i kakkelovnen fra morgenstunden og mine kolleger var ikke i tvivl om min sindsstemning da de hørte mine hæle klapre temmelig bestemt hen over kontorgulvet da jeg mødte.

    Jamen nu hører han jo under Sygehus Vensyssel” var svaret da jeg til morgen tordnede overfor for personalet på Brønderslev Sygehus, og ville have svar på, hvorfor i alverden man har flyttet min far til Frederikshavn… jamen for fanden… det var han ikke for tre da siden hvor han lå på en tilsvarende afdeling i Aalborg – og da var det ikke noget problem at flytte ham til Brønderslev og der med Sygehus Vensyssel. Hvorfor er det så ikke muligt at flytte ham den anden vej?

    Det fik jeg ingen svar på.

    Nå lad nu det ligge. Så vidt jeg kunne forstå, er det midlertidigt indtil man har fundet ud af hvorfor han har blod i urinen – i det mindste var det sygeplejerskens opfattelse – og så kan vi vel leve med de ekstra kilometer så længe. I morgen kører min mor og jeg til Frederiskhavn – og så må jeg gå dem på klingen. For er det noget længerevarende, så skal de denondelyneme flytte ham til Aalborg, så det er muligt for ham at have sine pårørende omkring sig.

    Andet er bare ikke rimeligt.

    BASTA