-
Atten år senere…
På billedet en nyfødt Pode – ca. 1 time gammel. I aften ved 20 tiden er det præcis 18 år siden.
Så kom vi så langt. Nu er hun blevet rigtig voksen. Og uden de store sværslag. Jeg glæder mig hver eneste dag over det menneske, hun er blevet. Den tvære, mutte og dovne teenager, som jeg har hørt så meget om, har jeg heldigvis kun set i ganske få glimt… hun er oftest smilende, imødekommende, rummelig, betænksom, omsorgsfuld, sjov, kærlig, positiv, varm og altid til at stole på..!
Hun går sine egne veje… træffer sine egne beslutninger… tror på, at hun kan dét, hun sætter sig for.
Og det kan hun.
-
Mens bolledejen hæver…
Lørdag er startet tidligt… med tur ved fjorden, indkøb og bollebagning.
Poden bliver 18 år i morgen og det skal selvfølgelig fejres. I aften med 30 unge mennesker til fest i fælleshuset med spisning, DJ og hvad har vi – og i morgen med familien til kaffe, boller og kagemand.
Det har tømt både penge- og energi reserverne. Mine altså. Det ville have været rart, at have en at dele både det praktiske og det økonomiske med, men i den her sammenhæng er hendes far forbavsende ikke-eksisterende. Smålighed er faktisk meget lidt klædeligt… hvis du spø’r mig!
Fred med det… hun bliver kun 18 én gang, så det går nok.
Alligevel glæder jeg mig til søndag aften, når jeg kan smække benene op og Poden forhåbentlig synes, at hun har haft en god fødselsdag.
-
Hip hip hip
Nåmen jeg kan jo for fanden ikke ligge rullet sammen på sofaen til evig tid… og selv om smilet fortsat er en smule antrengt, så har den værste storm lagt sig.
Vi kommer ikke udenom sorger, skuffelser og forhindringer… det har de fleste af os vel konstateret. Det er en uundgåelig del af livet og er med til at gøre os til dem vi er. Der er så mange måder, at tackle disse udfordringer på. Tungsind ligger ikke til mig, har aldrig gjort det… og jeg plejer ret hurtigt, efter at have fået en dukkert, at søge glæden i det enkle.
Livet er jo både godt og smukt, når man retter blikket mod andet end det, der gør ondt.
For eksempel er det i dag Niels og jeg har fødselsdag (vi er stadig i 40’erne) og så fortjener man squ da at være glad! Eller hvad?
Der er udsigt til morgenhygge med mine kolleger og frokostdate med “the one and only” (Poden altså… bare så der ikke er nogen, der får morgenkrydderen galt i halsen)… det bli’r ikke meget bedre.
Så smil for satan!
Og hurra!
-
…
-
Fødselsdagsbarnet
-
Gule kugler
Dagens fødselar og min (tidligere) bedste ven havde i dag, udover den obligatoriske fødselsdagskage, medbragt en posefuld aflagte tennisbolde. Til den rødhårede. De faldt i rigtig god jord, særligt hos hendes matte, som nu for en stund slipper for at lede efter pinde at kaste med nede ved fjorden – og sådan en neongul bold er, udover den er nem at kaste, også til at få øje på. Tak dear.
Det har været en hektisk dag på jobbet. Altså bortset fra, at vi brugte en times tid på at fejre min kollega og hygge os med morgenbrød og kaffe. Men udover dét har det været hektisk. Ind imellem har jeg en anelse svært ved at finde grænsen for, hvad der ligger inden for mit arbejdsområde, hvad jeg skal/må bruge tid på, engagere mig i og hvad jeg ikke skal.
Jeg tror, jeg skal have ham min chef til, at definere de grænser, så jeg ikke pludselig har sagt ja til noget, som reelt bør ligge i en anden afdeling, blot fordi det er nemmere at gøre det selv, fremfor at slås for at få de rette til det.
…
Duften af grill siver ind af mine åbenstående vinduer… jeg tror bare, jeg smække vinduerne i og spiser min koldskål!
God onsdag 🙂
-
Nedbrud, fødselsdag og kongespil
Efter et par dages nedbrud er bloggen oppe og køre igen… de to begavede unge mænd jeg har hylet til, benægter begge ethvert kendskab til succesen. Måske har fejlen i virkeligheden ligget hos min webudbyder – who knows – og det er i virkeligheden også ligegyldigt – hovedsagen (for mig) er, at jeg nu kan ævle videre herinde (-:
…
Kristi Himmelfarts dag startede med en misforståelse. Vi var inviteret til niecefødselsdag i Århus og jeg havde læst forkert og troede vi skulle være der mellem 12.00 – 12.30. Vi var kommet lidt sent afsted og jeg kørte derfor som død og helvede for ikke at komme for sent… blot for at ankomme som de allerførste fordi… fordi jeg ikke kan læse! Nå!
Det var en rigtig hyggelig dag, hvor vi også fik hilst på Rasnil og Rizal, fødselarens fætre, der til daglig bor i Malaysia Vi fik lækker lækker mad som altid og så blev der inviteret til Kongespil…
Der blev grinet, jublet, hoveret, kommenteret og hånet… utroligt hvor meget fornøjelse, der kan komme ud af sådan en pose pinde (-:
Vi vendte hjem først på aftenen, denne gang i et lidt lovligere tempo.
-
Færdig som sanger
Jeg har
– luftet hund
– serveret morgenmad
– bagt en million milliard boller
– vasket op
– lavet lagkage
– vasket sengetøj
– varmet kakao og pisket flødeskum
– dækket bord
– snakket og serviceret
– kørt familien til Hals
– ryddet af og ryddet op
– vasket op
– kørt A til vestbjerg– nu gider jeg ikke mere og jeg rejser mig ikke fra sofaen før jeg skal i seng! Jeg si’r det bare!
-
Sytten
En ganske særlig pige har fødselsdag i dag… sytten bli’r hun… Poden!
Så kom vi så langt. Og uden de store sværslag. Jeg glæder mig hver eneste dag over det menneske, hun er blevet. Den tvære, mutte og dovne teenager, som jeg har hørt så meget om, har jeg heldigvis kun set i ganske få glimt… hun er oftest smilende, imødekommende, rummelig, betænksom, omsorgsfuld, sjov, kærlig, positiv, varm og altid til at stole på..!
Beslutsom er hun også og har altid været det. Hun ved hvad hun vil – og navnligt hvad hun ikke vil.
3 uger gammel insisterede hun på, ikke at ville bruge sut. Når jeg stoppede den ind, spyttede hun den ud. Og sådan forblev det. Ingen sut og derfor ingen efterfølgende problemer med at få hende til at slippe den igen. 2½ år gammel kom hun hjem fra dagplejen og meddelte, at hun ikke længere ville gå med ble. Og sådan blev det, kun efterfulgt af et enkelt uheld eller to. 4 år gammel bad hun sin far om at pille støttehjulene af cykelen. Som sagt så gjort og så cyklede hun på to hjul! Uden videre og uden uheld.
Sådan er det fortsat gennem nu 17 år… hun har altid gået sine egne veje… truffet sine egne beslutninger… troet på hun kunne dét, hun satte sig for. Indimellem spørger hun, men som regel kun for lige at blive bekræftet i, at den vej hun går er ok.
Børn kan utroligt mange ting selv… hvis man tør give dem lov!
Nu bliver hun 17 og jeg tør stadig…
Tillykke min skat!
-
Dagen før…
Ingen tvivl om hvem der stjal billedet til dagens royale barnedåb. 3 årige Isabella synes simpelthen selv hun var så fin i sin lyserøde kjole og fuldstændig uimponeret af gæster og kameraer fik den ikke for lidt med dans, hop og vink… sød unge!
Vincent og Josephine… nok ikke lige et par navne jeg havde valgt men det kunne også ha’ været meget værre.
Med barnedåben kørende i baggrunden har jeg været ganske flittig på denne første af mine fridage…
Jeg har bagt marengsbunde til nougatlagkagen, som skal på fødselsdagsbordet i morgen. Med succes. Og herfra kan det vel ikke gå galt. Jeg mangler blot, at lægge den sammen med nougatcremen og så pynte… det kan selv jeg vel ikke ødelægge! Eller noget.
Poden bager chokolademuffins, som skal med i skole. Jeg har strøget duge, der er gjort rent, fejet udenfor, der er fyldt sprøde tulipaner i vaser, flaget er fundet frem, gaverne ligger klar og vi er i det hele taget klar til at fylde huset med gæster i morgen, hvor Poden bli’r sytten!
