• Et øjeblik...

    Søndagsmavefornøjelser

    Søndagen er tilbragt i familiens skød. Poden og jeg har været til fødselsdagsbrunch hos min storesøster og sikken en…

    Jeg har en niece, som har en evne til at lave så lækker lækker mad… ja, jeg kan ikke huske navnet på halvdelen af det vi fik, men blandt andet stod menuen på kogte vagtelæg,  græsk yoghurt med ristet rugbrød og noget appelsin-halløj, skinke med noget dressing med mayo/hvidløg/safran, en anden slags skinke pesto og små ovnbagte tomater, hjemmelavet blomme- og rabarbermarmelade, osv…

    Jeg ville sådan ønske, jeg havde evnen – og lysten og tiden – til at gøre så meget ud af det, jeg skal putte i munden. Jeg elsker at spise, når nogen har gidet kæle for detaljerne, men desværre er interessen der ikke og uden den bliver mad noget, der blot skal overståes.

    Nå ja og udover den dejlige mad, så er familien blev forøget med endnu en mandligt familiemedlem og i vores meget kvindedominerede familie er det meget velkomment 🙂

  • Et øjeblik...

    Ikke her…

    Man siger at den 17. januar er året mest deprimerende dag… hvorfor ved jeg ikke. Solen skinnede hele dagen, min far har fødselsdag og fylder 81, håndbolddrengene fører 29-23 over Serbien og der er højt humør omkring mig…

    Ingen fare for depressioner her 🙂

  • Et øjeblik...

    PIP

    Jeg har studeret spejlet indgående… nope… man kan ikke umiddelbart se, at der er føjet endnu et år til de mange, der var der i forvejen. Håret har stadig samme grå nuance og rynkerne om øjnene ser heller ikke ret meget værre ud.

    I aftes blev bibliotekslånet “Hvornår kommer der en god nyhed” lagt på hylden, for blandt fødselsdagsgaverne var Jussi Adler-Olsens nye roman “Journal 64” og den kunne jeg selvfølgelig ikke vente med at tage hul på.

    Posten bragte endnu en fødselsdagsgave med i dag… sød hjemmelavet fugleranke a la Rie Elise Larsen, i hvad Line kalder en “Christmas-edition”… det må være glimmerhjerterne hun mener 🙂

    Jeg havde kagemand med på jobbet. Bestilt til 10 personer og så viste det sig, at afdelingen led af et større mandefald netop i dag. Kagemand var der nok af skulle man så tro. Selvom nogen hårdnakket påstår de “ikke spiser kage”, så har jeg luret, at det er en særdeles kageglad afdeling jeg er havnet i … en nappede hele hovedet… alene… andre startede fra den anden ende og så fik den kagemand ben at gå på!