• Et øjeblik...

    Hurtig som en Ninja

    Lines kæreste har fikset det, så jeg nu – på forhåbentlig one.comagitg tilladeligvis – tager en daglig backup af min database. Og tusind tak for det. Jeg har fortsat ikke fået nærmere besked fra one.com om, hvilken overtrædelse det er, jeg har gjort mig skyldig i, men jeg forventer sandelig at få en ordentlig forklaring og også en forklaring jeg forstår. Hvis ikke, kan jeg kan være meget vedholdende.

    Nåmen der sker faktisk også meget andet i mit liv en blogproblemer og jeg har helt glemt at fortælle, at jeg den anden aften var ved at miste både Polo og pelsdyr. Altså kun næsten.

    Jeg havde parkeret Poloen med pelsdyret i bagagerummet foran Hvorup Kirke. En smuk lille landsbykirke på toppen af en bakke og med en dejligste udsigt over Nordjylland. Mens jeg fotograferede kirkemuren, så jeg i øjenkrogen Poloen bevæge sig… jeg havde squ glemt at sætte den i gear! Den havde kurs baglæns ned mod Høvejen… tror I lige jeg var hurtig som en Ninja? Jeg spændede bagefter, sprang ind på forsædet og fik hugge bremsen i. Uden nogen eller noget kom til skade.

    Heldigvis var der hverken biler eller mennesker i nærheden – og altså ingen vidner til mit stunt – selvom chefen mente, at der måtte være videoovervågning ved sådan en kirke og at det bånd nok var værd at rekivrere 😉

    Men billedet blev da ret pænt.

  • Et øjeblik...

    Noget for noget

    Nu flytter hun min nabo og det er jeg rigtig ked af. Ikke bare har hun, hendes børn og hunde været et rart bekendskab sådan rent nabomæssigt – hun er også et utroligt sødt og betænksomt menneske og vi har haft mange gode timer sammen med snak over hækken eller kaffe på terrassen.

    Og ikke nok med at hun flytter – hun ta’r squ også sin hækkeklipper med. Jeg måtte jo så i Silvan og investere. Og var heldig at finde en Bosch model, som var sat ned fra 600 til 299. Sværdet er knap så langt som på naboens… til gengæld er den langt mere handy for mine muskelløse kvindearme. Værktøjet er indviet og hækken klippet for første gang i år. Det var varmt at arbejde i haven og det sidste læs affald orkede jeg ikke køre op komposten… men så dukkede eksen op og ville låne min plæneklipper… det kostede og jeg fik kørt hækaffaldet op på komposten uden at røre en finger. Noget for noget ikk? (-:

    Inden jeg var helt færdig med oprydningen mødte Poden op… hun er hos sin far i weekenden, men kedede sig kunne jeg se og vi var ikke 5 sekunder om at beslutte, at hoppe i Poloen og køre en tur til Hjallerup Marked. Et gedemarked af den anden verden. Her er absolut intet at komme efter mere og består efterhånden kun af boder med  bras. Så udover sorte tæer hjembragte vi kun lidt hundeguf, bl.a. kalveunderben, som vagte stor begejstring hos den rødhårede.

    En aktiv dag er ved at være til ende. Nu mangler bare at temperaturen igen bliver tålelig for pelsdyret, så vi kan komme ud på aftentur. På varme dage bliver hun luftet tidligt og sent – og resten af dagen spenderes i skyggen i haven. Og er hun rigtig heldig går aftenturen til fjorden, så hun kan bade og få kølet kroppen ned efter en varm dag.

    Nå ja… og så skal jeg selvfølgelig se Mikkel Kesslers comeback kamp inden lørdagen er helt slut!

  • Et øjeblik...

    2. mosebog

    Det er sidste fridag og jeg forsøger ihærdigt, om jeg kan mobilisere bare en lille smule mere aktivitet end jeg præsterede i går, hvor pulsen næppe nåede over 20.

    Der hænger allerede nyvasket sengetøj på tørresnoren i haven, den rødhårede er luftet og når kæresten og Poden er stået op, tror jeg også støvsugeren skal ud og køre…

    – men så må det vel også være nok. Det er jo helligdag og der er vist noget med, at man skal komme hviledagen i hu… eller var det i går… eller monstro den rødhårede kommer den nok i hu for os allesammen 🙂

     

     

     

  • Et øjeblik...

    Langfredag

    Klokken var ikke ret mange da den rødhårede begyndte at røre på sig nedenunder. Hun kan være meget insisterende, hvis der er noget hun skal, så jeg kunne akkurat lige så godt så op og lufte hende i stedet for at forsøge ignorere hendes rumsteren.

    Nu er jeg så frisk og klar til at gå i krig med langfredagen og så ligger hun bare der og flader ud… men hun kan tro om… nu er det min tur til at rumstere og insistere. Vi skal på langfart i det skønne vejr. Og det er nu. Formiddagslur eller ej!

    God langfredag.

     

  • Et øjeblik...

    Den varmeste påske i 8 år…

    lovede ham der metrologen på tv2. Det tror vi så på og har optimistisk fundet drømmesengen frem.

    I eftermiddag blev det til en times tid i solen med en god bog i hånden og da jeg lettede mig, synes den rødhårede hun også skulle afprøve  det nye møbel. Meeeen…. den var alligevel for gyngende og underlig for hun fortrak hurtigt til græsset. Der har hun ligget det meste af dagen og holdt et skarpt øje med naboens to mopser, som har leget i haven.

    Poden har første dag på jobbet – lige nu – og jeg er meget spændt på at høre hvordan det er gået når hun kommer hjem. Hun var lidt nervøs inden hun tog af sted… “hvad nu hvis jeg ikke kan finde ud af det?“. Mon hun tror, at de forventer at hun kender samtlige brødtyper og samtlige priser første dag 🙂

  • Et øjeblik...

    Lørdagsfornøjelser

    Den rødhårede og jeg har nydt udendørslivet i dag. Både på lange ture ved fjorden, men også i haven. Der er ryddet op efter vinteren. Havemøblerne er fundet frem. Skuret er rent og ryddeligt og der er kørt adskillige sække affald til storskrald.  

    Haven er der ikke meget at gøre ved endnu. Plænen ligner noget der er løgn. Den er stort set uden levende græs, og er hullet og ujævn. Jeg går og drømmer om at komme med i “Han, hun og haven”. Eller et af de andre have programmer. Eller bare at der kom nogen, der kunne hjælpe mig med at etablere en smuk terrasse, gerne i det meste af haven og så bare med lidt grønt rundt omkring. Jeg har desværre hverken evnerne eller kræfterne selv.

    Når jeg har fået vasket dagens snavs og sved af kroppen, venter året første soltørrede sengelinned og i vindueskarmen ligger “Drømmehjerte” af Cecilia Samartin ny og ulæst.

    Og ret meget mere kan man vel ikke forlange af sådan en dejlige lørdag..!

  • Et øjeblik...

    Hundehul

    Ved I egentlig, hvor meget plæver en hund kan bringe med hjem hængende på undervognen?

    Meget skal jeg hilse og sige.

    Hun er heldigvis fuldstændig kold som jordbæris og stormer lykkelig rundt i pløret.

  • Et øjeblik...

    Nærmest lykkelig

    En mennesketom strand, bølger, fundet af en gammel tennisbold og en madmor, der gad kaste den igen og igen… mere skal der ikke til for at gøre den rødhårede lykkelig!