• Kender du det?

    Når jeg får den halvårlige indkaldelse til tandlægen synes jeg pludselig, at der er både det ene og det andet i vejen… er der ikke lidt murren i den kindtand? er den tand ikke umådelig følsom overfor koldt vand?

    Når jeg så forlader tandlægestolen viser det sig, at der intet som helst er i vejen med mine tænder.

    I ventetiden på at få svaret på gårsdagens coronatest synes jeg, at jeg er lidt øm i halsen, at jeg er lidt varm og hvad har vi.

    Jeg fejler sikkert ikke en skid!

  • En streg i regningen

    Da vi landede i Aalborg i fredags måtte hus-/hundepasseren desværre fortælle mig, at han havde skadet min bil. Den havde været oppe og hænge på en betonklods, som lå skjult i noget højt græs nede ved fjorden.

    Den kan sagtens køre, der er ingen mislyde og der drypper ikke noget ud af bunden, MEN – der er tre advarselslamper i displayet, der lyser.

    Forsikringen er kontaktet og i morgen tidlig bliver den afleveret på værkstedet, hvor der står en lånebil klar til mig.

    Shit happens og det er der bare ikke noget at gøre ved.

    De dårlige nyheder stoppede ikke der.

    Til morgen var jeg oppe som sædvanlig og klar til at tage på job da mobiltelefonen bimlede… jeg har været i nærheden af en person smittet med Corona, så over middag står den på PCR test i Dronninglund.

    Jeg er ‘anden kontakt’, vaccineret og har ingen symptomer, så jeg er ret fortrøstningsfuld, at det blot er af forsigtighedshensyn. Det er ikke nødvendigt med isolering, men jeg bliver alligevel på hjemmekontoret indtil resultatet af testen foreligger.

    Shit happens x 2…

  • Er det allerede fredag

    Ugen er lige straks omme – det skete nærmest som et knips i fingrene.

    Den har været travl.

    På jobbet vil opgaverne ingen ende tage. Det er spændende, udfordrende og trættende på samme tid. Når jeg slukker pc’en for at holde fri, summer hovedet og det er skønt at pakke hundene og køre i skoven eller til stranden.

    Hjemme kæmper jeg med min norske genser, hvis bærestykke ikke helt vil, som jeg vil. Der er borter, som er strikket i ribmønster – skiftevis en omgang ret og en omgang rib – det dur bare ikke at tage masker ind i sådan et rib stykke.

    Det blev grimt og jeg måtte trævle 20 cm op. Selvom jeg første tænkte, at det kunne jeg nok leve med… men nej, det ville jeg aldrig blive tilfreds med. Så improviserede jeg – og har også trævlet den del op!

    Jeg kæmper videre og skal nok få det til at lykkes!

    Det er Rauma garn præcis som for 34-35 år siden – det er ren nostalgi.

    I ugen har jeg undret mig over

    1. I episoden 21 af Rejseholdet har Johnny og Fischer hentet takeaway, da der sker noget, så de er nødt til at smide maden fra sig og løbe… eller det vil sige emballagen, for hvor maden blev af i de 5-6 flamingokasser melder historien ikke noget om, men de er i hvert fald tomme da de rammer jorden!?!
    2. Verisure og Spil-Nu tv-reklamerne vinder præmien for tidens mest fordummende reklamer!
    3. Antivaxxere? Hvis man ikke vil vaccineres… så lad da være, men nu har vi så hørt det!!!
    4. Kommer vi til Amsterdam i år?
  • To døgn senere

    To døgn har jeg ligget underdrejet med feber, hovedpine og en underlig mund, som føles ‘belagt’, men som ikke er det. Jeg var ret sikker på at kunne stå frisk op til morgen, men sådan skulle det ikke gå.

    Det har været som en let influenza og et eller andet sted forventeligt.

    Nu er jeg til gengæld feberfri og klar til at bevæge mig ud i verden – og skal vi så ikke sige, at jeg slipper uden bivirkninger, når jeg skal have stik nr. 2 i juli?

    Gårdhaven har vist sig at være en glimrende legeplads, når det nu ikke har kunnet være anderledes. De franske løber heldigvis ikke på væggene fordi de ikke lige kommer i skoven i to dage. De har hinanden og keder sig ikke.

    Det begynder at ebbe ud med Irmas løbetid. Det blev noget nemmere for hende da jeg fik grønt lys til at give hende en smule smertestillende, men jeg holder alligevel fast i, at det er sidste gang og at hun bliver steriliseret om en måneds tid.

  • Stærke sager

    Jeg har gjort en opdagelse: hundeurin er særdelses effektivt mod alger på fliserne på terrassen. Langt mere effektivt end den algefjerner jeg købte i sidste år.

    Havde jeg ikke en nedrivning hængende over hovedet, ville jeg have brugt penge på enten en professionel rens eller på en højtryksrenser, men nu nøjes jeg med at lade hundene tisse derude. Det kun så være fint, at de gik lidt systematisk til værks.

    Det var også stærke sager jeg fik sprøjet ind under huden i går. I løbet af aftenen fik jeg influenzalignende symptomer og en smule feber, men det var et eller andet sted forventeligt. Jeg er stadig temmelig mat i betrækket og forventer ikke de store energiudladninger i dag, men jeg tror også, at det er ganske kortvarigt og at jeg er på toppen igen i morgen.

    Jeg er enormt glad for at have muligheden for at blive vaccineret. Både for være med til at bremse smitten, men også for at få muligheden for snart at kunne leve et mere normalt liv. Covid-19 bliver sikkert en spiller vi skal regne med længe og jeg tror, at vi langt ud i fremtiden skal indstille os på at skulle vise coronapas rigtig mange steder – i hvert fald når man skal rejse.

  • Så gik den weekend også

    Planen var, at jeg ville have brugt weekenden på bl.a. at montere et solsejl i gården mellem de to huse, som kunne give mig en slags overdækket terrasse.

    Jeg havde lånt værktøjet og købt sejl og kroge. Men jeg kan skuette rigtig greje, hvor jeg skal montere sejlet på mit eget hus, hvor taget på hovedbygning og tilbygning ikke er i samme plan… opgaven er sat på standby.

    Nå men den anden plan jeg havde blev ført ud i livet.

    Havebordet er slebet og malet – men inden jeg kom så langt måtte jeg på jagt efter sandpapiret til min rystepudser. Det endte med at jeg fik endevendt og ryddet op i skuret uden at finde noget, der lignede sandpapir.

    Jeg var ved at give op indtil jeg kiggede i kassen med rystepudseren… behøver jeg at sige mere?!?

    Søndag havde jeg tid til første vaccination med Pfizer-BioNTech. Man kan bestemt ikke klage over ventetid og ineffektivitet – tværtimod kører det efter en snor og en halv time efter ankomst var jeg på vej hjem igen.

    Det er nu ved at være mere end fire timer siden og jeg kan godt mærke påvirkningen af kroppen.

    Jeg har hørt om folk, der absolut intet mærkede og om andre, som i to-tre dage har influenza lignende symptomer. Hvilken kategori tilhører jeg mon?

  • Resocialisering

    Min dag er startet langsomt og foregået i nattøj på sofaen, med strikketøj og computeren inden for rækkevidde. Samfundet er i færd med at lukke mere og mere op, men det gør ikke det store forskel for mig – og slet ikke på en lørdag i nattøj.

    Jeg er en af dem, der har haft gavn af pandemien og er blevet endnu mere bevist om mit behov for fordybelse det sidste år. Der er rigtig mange, der har mistet, mens jeg synes at have vundet.

    ”Jeg er stortrives faktisk,” sagde jeg på et tidspunkt til en, der spurgte, hvordan jeg klarede det under nedlukningen. Den lille forandring Corona pandemien har medført i mit liv har været positiv og jeg frygter en smule at vende tilbage til normale arbejdsdage. Misforstå mig ikke – jeg savner også at være på kontoret og at være sammen med mine kolleger, men tiden og roen herhjemme har kun gjort noget godt for mig.

    Arbejdsboblen

    Da det i en sen alder gik op for mig, at jeg ikke er helt ‘forkert’, gav jeg slip på den forestilling, at jeg partout skal være udadvendt og det gør, at jeg ikke længere føler mig hverken kejtet og forkert. Presset om at skulle være social har været pakket væk det seneste år.

    Heldigvis har jeg fået carte blanche til at fortsætte med et par ugentlige hjemmearbejdsdage – også efter corona og efter den vaccination, der venter lige om hjørnet, men skal jeg igen finde min plads i højhastighedssamfundet så kan jeg også det.

  • Der kom brev fra Søren og Henrik

    Til morgen tikkede den længe ventede invitation ind til Covid-19 vaccination. Jeg er helt sikkert ikke den eneste, der har fået brev i dag for der var mere end 12.000 i kø før mig på vacciner.dk.

    På samme måde som når man venter på at se sin årsopgørelse, har sundhedstyrelsen et velfungerende kø-system .

    Da jeg kom i gennem kunne jeg kun vælge vaccinationssteder i hovedstadsområdet?!?

    Det var igen min adressebeskyttelse, der spændte ben for mig. Det var der en løsning på og der er nu bestilt tid til både første og andet stik, som betyder, at jeg er færdigvaccineret med Pfizer-BioNtech midt i juli.

    Det er svært at få armene ned – der er håb forude om et normalt liv.

  • Lige nu – et år efter

    For præcis et år siden gik de fleste af os vel rundt og tænkte at vi sådan nogenlunde havde styr på hvad der skulle ske i vores liv, i hvert fald på den korte bane…

    Vi havde nok ikke forestillet os at vores liv ville forandre sig så radikalt, på så kort tid og så længe.

    Jeg havde i hvert fald ikke og lyttede med vantro til Mette Frederiksens ord: Danmark lukker ned.

    Det var som om 3. verdenskrig var brudt ud. En krig, hvor vi ikke vidste ret meget om modstanderen, hvor vi ikke vidste hvad ventede os.

    Vi er kommet langt siden i vores viden og verden har nu også et middel, der med tiden kan afvæbne modstanderen, men i dag et år efter ved vi fortsat ikke rigtig, hvad der venter.

    Men vi holder ud lidt endnu!

    PS: Tina Dickow har skrevet sangen ‘Lige Nu’ under nedlukningen som en håbefuld popsang – og jeg synes den er glad og optimistisk. Lige det vi har brug for.