• Et øjeblik...

    Alvor og sjov

    Det blev en alvorstung aften, da 7 barndomskammerater i aftes/nat mødtes til en af vores efterhånden mange ‘gensyn’.

    Vi var naboer fra 1969 og mange år frem. Vi legede på gaden og hos hinanden. Vi var ikke skolekammerater, men legekammerater, venner og veninder med en aldersspredning på 9-10 år, så vi har selvfølgelig være sammen på forskellig vis.

    Jeg husker det som trygt og godt, men de sidste års mange gensyn har vist, at ikke alt var hverken trygt eller godt bag de lukkede døre. Det har været en barsk opvækst for nogen… tunge oplevelser i barndommen, som nu over 50 år senere stadig er en væsentlig faktor i livet.

    På turen hjem kunne jeg godt mærke, at særligt denne aften påvirkede mig og åbnede for en del spørgsmål. Jeg har gransket mit sind, men kan simpelthen ikke komme i tanke om situationer, som kunne have trukket mig ud af min lykkelige uvidenhed. Måske fordi jeg selv bare var et barn.

    Udover alvoren blev det også en aften fyldt med sjove historier og latter… og jeg glæder mig allerede til næste gensyn.

  • Familie,  Slægtsforskning

    Valore, King og jeg

    Gudrun har sendt mig disse billeder fra gårdspladens i Valore, hvor hun og jeg sidder med schæferen King. Jeg ser ud til at være omkring 10-11 år, så de er sikkert fra 72-73, eller deromkring.

    11page

    Valore ligger lidt syd for Viby Sj. og her tilbragte jeg nogle af min barndoms sommerferier.

    Jeg blev sat på toget i Aalborg og min onkel Erik hentede mig knap 7 timer senere på stationen i Roskilde. Den var vist ikke gået i dag. I dag kan/må børn ingenting og jeg tænker, at forældre til unger i den alder sikkert vil pege en anklagende finger af mine forældre og mene, at de har været død uansvarlige. ‘Uansvarligheden’ skulle blive meget værre nogle år senere, men det er en helt anden historie, som jeg også klarede i stiv arm (:

    King var en rigtig vagthund. Lænkehund faktisk. Han kom kun ind i huset, hvis nætterne var kolde ellers boede han i deres baggang. Sådan havde man hund på landet dengang. Han var en brugshund og ikke en familiehund og derfor skulle jeg præsenteres af Onkel Erik ellers kunne jeg ikke komme til ham.

    Vi blev nu ret hurtigt venner og når de dumme unger henne fra nabogården var efter mig, søgte jeg hen ved siden af King og så var der ingen, der turde komme i nærheden af mig.

    Læg i øvrigt mærke til at King er fra tiden før man ødelagde schæferens hofter… han ryg er lige og han går på oprejste bagben!

    Det er ved at være mange år siden Onkel Erik døde og Gudrun solgte gården. Det var vemodigt ikke at skulle se stedet igen, men billederne bragte dejlige minder om varme og lange sommerdage med sig og det kan ingen tage fra mig.

  • Et øjeblik...

    Barndommes gade

    Man kan sige meget – både godt og skidt – om Facebook, men havde det ikke været for netop Facebook havde flokken af barndomsvenner herunder nok ikke fået kontakt igen.

    Joan, Bent, Moi, Jan, Lotte, Meyer og Birgitte
    Joan, Bent, Moi, Jan, Lotte, Meyer og Birgitte

    Vi mødtes første gang i 1968.

    Det er 45 år siden.

    Jeg var på det tidspunkt 5 år og gik i børnehaveklasse. Vi flyttede til det helt nyopførte Jyttevej i Aalborgbydelen Vejgaard.

    Min familie boede i nr. 80.

    Ved siden af i nr. 82 flyttede familien Poulsen ind med deres 4 unger; Joan, Jan, Birgitte og Bent.

    Og i nr. 84 familien Vestersøe med to piger Maj-Britt og Liselotte.

    Filmen herover er fra min fars gemmer. Samme unger, blot mere end 40 år tidligere (baseret på manglen af fortænder i undertegnedes overmund vil jeg tro den er fra 1970).

    Vi har tilbragt mange mange gode timer sammen og da Meyer (Maj-Britt) i foråret tog initiativ til en Jyttevej reunion synes alle heldigvis det var en god idé.

    Vi blev slet ikke færdige med at snakke i marts, så i aftes mødtes vi igen i Hals.

    Lørdag blev til søndag… fik vi så snakket færdig?  Næppe … så mon ikke vi er nødt til at mødes igen?

    Jeg tror det.

    Meyer, Lotte, Joan, Jan, Birgitte og Bent… tusind tak for den dejligste aften!

  • Et øjeblik...

    Det var dengang…

    Det er i allerhøjeste grad nostalgien, der har præget den sidste uges tid.

    På Facebook er der dukket gamle skolekammerater op, Saturday Night Fever på tv og i aften spiller de sørme høvdingebold på DR1.

    Jeg har et ar i panden som stammer fra netop høvdingebold. Fra en kamp spillet i 2. klasse på Vejgaard Østre Skole. Ikke i den store gymnastik sal, men i en lille kældersal med hvælvet loft i bygningen ud mod Christian Koldsvej… så vidt jeg husker.

    Jeg løb hovedet sammen med min skolekammerat Susan. Og fordi jeg aldrig har været blandt de højeste, resulterede sammenstøddet i, at hendes to sprit nye fortænder sad brækkede i min pande. Jeg slap med et pænt hul i hovedet, en tur på skadestuen og 5-6 sting – mens hun vel den dag i dag skal døje med kunstige fortænder…

    Det var første, men ikke sidste, gang jeg røg på skadestue/hospital efter en gymnastiktime.

    Men det er en helt anden historie!