• Aarhus fortsat

    Man kan selvfølgelig ikke besøge Aros uden også at se Boy. Ron Muecks 4,5 meter høje dreng må man bare imponeres over.

    Han er flyttet fra sin sædvanlige plads i foyeren til udstillingen No Man is an Island – The Satanic Verses.

    Kæmpen er så overbevisende, at man forledes til at tro, at huden er levende og varm at røre ved.

    Efter besøget på Aros sagde jeg farvel til AK, som havde indvilliget i at vise mig rundt på museet. Jeg besluttede, at gå strøgtur og besøge Interiørfabrikken, som jeg længe har fulgt på Instagram. Forretningen ligger i Fredensgade, drives at to piger og de sælger udelukkende unika. Jeg købte et par småting, men kunne sagtens have brugt en mindre formue.

    Lånt på Interiørfabrikkens Instagramprofil

    Efter lidt shopping gik turen igen mod banegården, hvor DSB ventede på at bringe mig retur til Aalborg.

    Jeg har fortsat et par klip tilbage på mit klippekort (som udløber søndag den 15. januar) – jeg kan nå en tur mere på første klasse 🙂

    0
  • Nok se, men ikke røre

    Lad mig starte med at konstatere, at Aros ikke er for børn… jeg hørte rigtigt mange utålmodige hvornår-skal-vi-ud spørgsmål og lige så mange du-må-ikke-røre bemærkninger. Det er muligt, at forældrene har de bedste intentioner om kulturel læring af poderne, men som jeg så det, så kedede de sig bravt.

    Tamponer og mange af dem

    Udstillingen af Joana Vasconcelos var en oplevelse og den egentlige grund til, at jeg i dag tog turen til Aarhus. Jeg mente at have læst, at den blev pillet ned 15. januar, men i dag kunne jeg se, at det er 15. februar.

    Du kan altså nå det endnu.

    Gryder og grydelåg

    Farvestrålende, underfundig og sjov brug af helt dagligdags ting.

    På Aros er værkerne rammet ind i fed fløjl i farver, der giver hvert værk sit eget rum. Det gav en helt særlig oplevelse at kunne stå der helt alene med den gigantiske lysekrone eller den fine helikopter.

    En strudsefjerklædt helikopter
    0