-
Det blev en kort pause :-)
Ha… bedst som jeg troede, at jeg skulle fuldstændig afskæres fra omverdenen ringer telefonen… det var Danx, som var klar til at levere min bærbare tilbage fra rep. Glæden ville næsten ingen ende ta’.
Og som om det ikke var nok… så tog guruen over dem alle mig med i kælderen og satte mig i gang med at installere en fin lille 12″ Thinkpad X201… til mit brug!
Så nu har jeg snart både en bærbar til sofaen og en til tasken.
I LÅVE IT
-
Ufrivillig pause
Ingen pc… ingen indlæg… så enkelt er det!
Vi ses på den anden side af defekterne… I hope!
-
Kender du det?
Pixlr – Photo editor online.
Fotoredigering direkte i din browser. Det er ikke PhotoShop, men indimellem/ofte kan mindre sagtens gøre det.
-
Rigtig dejligt koldt
6,7 grader var alt hvad termometret i mit vækkeur kunne snige sig op på denne søndag morgen. Ikke sært, at der var en smule koldt om næsen… måske skal soveværelsesvinduet være knap så åbent fremover.
Resten af huset sov da den rødhårede og jeg sneg os ud i morgensolskinnet for at gå en tur i skoven. Vi kom dog ikke ret langt før vi blev mødt af dette
Som regel står der blot, at man bør færdes med forsigtighed, når der er jagt i skoven så denne her skiltning fik os til at vende om. Jeg kender en jæger, som skyder alt hvad der rør sig og det var ikke godt at vide, om han måske var inviteret på jagt i bakkerne, så vi skulle i hvert fald ikke nyde noget af at gå ind 😉
Resten af huset sov stadig da vi kom hjem, og gør det såmænd endnu… men mon ikke jeg skulle gå op og purre de søndagsdovne!
God søndag til jer derude!
-
Bogstavleg A
Jeg så til morgen hos Catarina at ABC Scandinavia har startede en ny omgang bogstaveleg i blogland og denne gang har også jeg lyst til at deltage. Hver uge får et nyt bogstav, hvor man med et billede eller en tekst giver sit bud på det bogstav.
Man starter selvfølgelig med A… og hvad kan være mere nærliggende her i huset end at vælge
A som i Arabella 🙂
Cobber House´s Arabella -
Welcome back colour
Der er ikke ret meget musik, jeg synes ret meget bedre om end netop den slags Tina Dickow leverer, så det var glædeligt ud over det sædvanlige, da jeg pludselig fredag eftermiddag stod med en invitation i hånden til hendes koncert fredag aften på Skråen. Min første Tina Dickow koncert i øvrigt.
Der er så meget sjæl og intimitet i hendes tekster og hun forstår også på livescenen at formidle den ud til hver en gæst i den prop fyldte sal. Smukkest var det efter min mening da alle i salen næsten holdt vejret, mens hun alene med sin guitar hviskede sig gennem “No Time To Sleep” eller som her fra min all-time-favorit “Count to ten“
Sometimes the fastest way to get there is to go slow
And sometimes if you wanna hold on you got to let goI’m gonna close my eyes
And count to ten
I’m gonna close my eyes
And when I open them again
Everything will make sense to me then!Stærkt sat i kontrast af teksterne fra den gratis koncert, der var i gang nedenunder med Souveniers… der var heller ikke mange af koncertgæsterne, der tog mod tilbuddet om at blive og høre om Mormor og Mikael
Jeg troed du var hos Mikael
åh åh åh Mikael
helt ærligt, der er noget du ikke har fortalt
du sagde at dig og Mikael
åh åh åh Mikael -
Jeg siger ikke nej tak..!
Hvor heldig har man lige lov at være sådan en fredag eftermiddag lige inden lukketid… jeg er ganske uventet inviteret på Skråen i aften, hvor jeg skal høre Tina Dickow!
Det er intet mindre end helt fantastisk dejligt 🙂
-
Sparrow butt
Vinteren kan bare komme an. Knallerten er kørt i “garage”, havemøblerne er sat i skuret, vinterdækkene ligger klar bag i Poloen, foderhuset er sat frem og fyldt med frø, nødder og fedtkugler, det første nye julealbum er hentet på TDC play, vi tænder stearinlys og drikker varm te.
Vi er klar!
Vi gør også klar til weekend. Poden skulle ha’ været hos sin far, men som så ofte før bli’r det ikke lige til noget. Heldigvis har hun en mor, der nyder og prioriterer selskabet den korte tid, der er tilbage inden hun flagre videre i livet.
Og så skal jeg forresten kun sove 10 gange 🙂
Hav en rigtig dejlig weekend!
-
(…)
Det er snart længe siden vi var venner. Hvad vi er nu, ved jeg ikke… ingenting velsagtens! Men savnet af det menneske, som kendte mig så godt og som altid formåede at få mig til at le uanset, er der stadig. Meget. Og jeg tror aldrig det holder op.
Nogen gange ville jeg ønske, at vi aldrig havde mødt hinanden…
Det er bare forlængst for sent!
-
Det er en ommer…
Jesper er nævnt med navn, ejeren af “Bagbutikken” er nævnt med navn og det samme er bankmanden… men pigen på billedet, min pode, som knoklede frivilligt en hel aften i pølsevognen, bliver der blot skøjet henover let og elegant.
Det er en ommer Erik Amstrup!
