• Bogstavleg

    Bogstavleg G

    G var nem, for af helt indlysende grunde (for de der kender frøknerne Bech) kan G kun stå for gummistøvler… vores absolut foretrukne fodtøj… ved havet, i skoven, på marken, i Netto! Gerne med tilbehør i form af lange uldsokker og natbukser 😉

    Mærket er Hunter – købt i England til det halve af, hvad samme støvle koster i DK. Det er de ultimative gummistøvler, lavet af vulkaniseret naturgummi med quick-dry foer, antibakteriel indvendig sål, skridsikker udvendig sål og bygget på ortopædisk læst.  Designet i 1856 til Skotlands ujævne terræn – men altså også velegnede i Nordjylland – og kendt for sin store komfort og slidstyrke. Og med lange sokker i ren uld – landmandsmodellen – fra Hjallerup Maskinforretning behøver vi ikke andet vinterudefodtøj.

    Happyfeet 🙂

    Se de andres G’er her

  • Bogstavleg

    Bogstavleg F

    F som foderbræt og F som fugle

    Foderbrætet bliver fyldt to gange dagligt i de her dage, hvor sneen dækker alt andet spiseligt. Jeg kan sidde inde i min varme stue og studere aktiviteten, og et eller andet sted tror jeg, at det har samme terapeutiske virkning som et akvarium siges at have.

    Se de andres F’er her

  • Bogstavleg

    Bogstavleg E

    E som engel

    Arjmen altså… ligner hun en engel eller hvad?

    Det er selvfølgelig Poden og mon ikke det er i forbindelse med en fastelavn en gang at hun har set så yndig og uskyldig ud 🙂

    Et barn er en engel, hvis vinger krymper i takt med at benene vokser

    Se de andres E’er her

  • Bogstavleg

    Bogstavleg D

    D som DR’s store juleshow

    Det var en lidt sjov oplevelse, at være tilskuer til et show, der er beregnet på en senere tv-udsendelse. Der er fyldt med kameraer, løbende teknikere og publikum opvarmere. Sissel Kyrkjebø fumlede med ordene og måtte tages om og hele Shaking Stevens optræden måtte også gentages pga. problemer i lydvognen.

    Udover det sjove i sådan en oplevelse var det et flot show. Burhan G, Nik og Jay, Medina, Alfabeat, Shaking Stevens, Maria Carmen Coppel, Erik Hassel, Susanne Vega, Sissel Kyrkjebø og flere som jeg ikke kendte. Vi var ikke helt enige om indholdet… nogen synes, der var for lidt jul mens andre  synes, det var fint der ikke var mere – vi kunne dog blive enige om, at der var noget for enhver smag. Mon det kan I jo selv vurdere når showet i december sendes både på DR samt i Norge og Sverige.

    Se de andres D’er her

  • Bogstavleg

    Bogstavleg C

    Mit C står for “Cavatina” og bringer minder om en sød kæreste jeg havde i min pure ungdom. Per hed han.

    Han gik på musikkonservatoriet og boede inde i Reberbansgade. Her spenderede jeg mange mange sjove timer. Ganske naturligt var den lille lejlighed fyldt med musik… både på vinyl, men så sandelig også live og der var ikke dét instrument Per ikke mestrede. Han spillede bl.a. 12 strenget klassisk guitar og de små hår rejser sig stadig ved erindringen, når jeg hører “Cavatina” – det smukke tema fra filmen Dear Hunter…

    Se de andres C’er her

  • Bogstavleg

    Bogstavleg B

    Om nogle ganske få timer stempler jeg ud for sidste gang som receptionist. Der er sagt farvel til gode kolleger, arbejdet er overdraget til andre og når jeg møder igen mandag morgen er det på 3. sal og i teknisk afdeling. Nye men velkendte kolleger og kanon spændende udfordringer venter forude og derfor står mit B i dag for begejstring!

  • Bogstavleg

    Bogstavleg A

    Jeg så til morgen hos Catarina at ABC Scandinavia har startede en ny omgang bogstaveleg i blogland og denne gang har også jeg lyst til at deltage. Hver uge får et nyt bogstav, hvor man med et billede eller en tekst giver sit bud på det bogstav.

    Man starter selvfølgelig med A… og hvad kan være mere nærliggende her i huset end at vælge

    A som i Arabella 🙂

    Cobber House´s Arabella