• Mavebobler

    Lykkens pamfilius

    Arjmen altså… hvor glad og heldig og lykkelig og … har man lige lov at være?

    Jeg har fået nyt job. Og ikke hvilket som helst job. Et job jeg har ønsket mig. Et job med masser af udfordring og forskelligartede opgaver. Og et job med ene kendte ansigter blandt kollegerne.

    Behøver jeg at sige, at jeg har noget svært ved at få armene ned 🙂

  • I maskinrummet

    Jeg er klar…

    Min bærbare blev går fejlmeldt til HP og afhentes på jobmatriklen i morgen. Jeg har læst mig til at HP havde lidt problemer med at anerkende denne her defekt og jeg havde alle de gode argumenter klar allerede inden jeg tastede nummeret. Men stik modsat hvad jeg havde hørt, kendte HP Danmark godt problemet og det skulle selvfølgelig udbedres. Okay så..!

    Selvom det er en fysisk defekt omkring tastaturet, skulle jeg alligevel være forberedt på at få en nyformateret maskine retur… ja, jeg fatter ingen ting, men der er så meget jeg ikke forstår 😕

    Oraklet måtte konsulteres og til aften er den gjort klar til aflevering. Der er backuppet efter alle kunstens regler og nu håber jeg så blot på hurtig ekspedition!

    Imellemtiden må jeg ud på lånemarkedet.

  • Et øjeblik...

    Men jeg venter…

    Var det alligevel for meget at håbe på, at vinden ville blæse bare en lille smule min vej?  Har jeg satset for højt? Håbet for meget?

    Eller skal heldet virkelig tilsmile mig denne gang?

    Jeg trænger til medvind. Til lykke. Til held. Til at finde et sted med plads til mig.

    Jeg kan næsten ikke trække vejret af spænding, tænderne er hårdt bidt sammen og der er kun tilbage, at vente på resultatet af dagens møde…

    Bare de dog vil skynde sig!

  • Et øjeblik...

    Keep’em crossed

    Den rødhårede og jeg trak lange skygger i månelyset, frosten knirkede under støvlerne og kulden bed i kinderne… favoritmorgenvejr som jeg pga. en noget urolig søvn ikke helt var i stand til at nyde.

    Et afgørende og vigtigt møde fra morgenstunden har spøgt i baghovedet og tankerne har ikke kunnet beskæftige sig med ret meget andet.

    Kryds lige fingre og send de positive vibes mod nordjylland mellem ni og ti. Jeg får brug for det!

  • Et øjeblik...

    Søndagsgear

    Stilheden i skoven er øredøvende sådan en regnfuld søndag i oktober. Det eneste man kan høre er vindens susen i træ toppene. Vi var også stille… ingen grund til at råbe RØV… absolut ingen grund til at råbe noget som helst, andet end Hallelujah måske 🙂

    Weekenden har været indholdsrig. Fnisende og forelskede tøsepigebørn. Præsentation af en ny (cute) svigersøn. Nogle timers underholdende selskab af den lysebrune Ninja. Og sidst men ikke mindst en hyggelig date med skagboen, lækkermåsen og rockelskeren Mr. D. Gad vide hvad det kan føre til… om noget overhovedet 😕

    Efter sådan en weekend kan det altså godt være lidt svært at hidse sig op til at skulle på job i morgen.

    Jeg prøver om en kop te og en bolle med ost kan få mig ned i hverdagsgear igen.

    Fortsat god søndag til jer derude!

  • Et øjeblik...

    Tvedelt

    Så står jeg der og forsøger at se rigtig medfølende ud og finde de mest trøstende ord frem, mens “naboen” fortæller at deres hund er død. Det er trist for dem… selvfølgelig er det det… det er det altid, når man må sige farvel til en god ven…

    – alt i mens jeg tænker: Jubiiiii, så slipper vi for at høre den irriterende lille køter gø morgen, middag og aften!

    Hvor er jeg i grunden grum 😕

  • Mavebobler

    Mavebobler

    Overetagen summer af musik, tøsefnisen og glad forventning. Der dufter af parfume og der indtages håndmadder og Mokaï. De er snart klar til stor elevfest og alle sejl er sat til for at være toplækker. Den sidste tid har der været en del “love in the air” og han kommer også i aften…

    Godt nok er jeg blevet en halvgammel pige, men de sommerfugle de tøsepigebørn har i maven lige nu, kan jeg sagtens huske. Faktisk er det kun nogle få år siden, jeg selv oplevede den igen. Forelskelsen og det der følger med. Forresten rigtigt dejligt at erfare, at den slags mavebobler ikke behøver være at afsluttet kapitel… selv om man er 40+… men den romance endte inden den blev. Gad vide hvor vi havde været hvis…

    Nå det var dengang… og i dag kan jeg få lov at agere chauffør 😕

  • Et øjeblik...

    Over and out

    Mens vi ruster os til årets første storm lakker efterårsferien samtidig mod enden. Jeg skal på job i morgen – snupper lige 6 timer inden det så er weekend. Det er da en arbejdsuge, der er til at overse 🙂

    Poden skulle have været på weekend hos sin far, men som så ofte før er det aflyst. Denne gang dog af hende selv. Fest både fredag og lørdag aften gør, at det ligesom ikke kan svare sig at gøre en helt masse ud af denne weekends samkvem. Helt i orden synes jeg, taget i betragtning hvor lidt hensyn, der bliver taget den anden vej. Desuden er hendes modvilje mod at blive parkeret en hel weekend i en fremmed by, vist desværre også blevet en kilde til stor uenighed blandt de implicerede voksne, så det er måske udmærket for alle parter, at det glider lidt ud med det fastlagte samkvem.

    Men hvad ved jeg… jeg er bare hendes mor og her er hun i hvert fald altid velkommen!