Øv altså…

Til min store irritation er min næsten nye pc begyndt at skabe sig.

Det begyndte en måneds tid siden – bas-/treble indikatoren bliver med jævne mellemrum aktiveret, og står og køre op og ned uden jeg overhovedet er i nærheden af pc’en.

Lige ved siden af sidder knappen, der aktiverer det trådløse netværk, og de sidste par dage er det nu også fuldstændig umotiveret begyndt at skifte mellem aktiveret og deaktiveret. Det er altså som om, der er noget galt omkring netop den del af tastaturet.

Det irriterer mig grænseløst for selvom der både er garanti og hente/bringe service på, så ved jeg jo desværre godt, hvor længe de kan være om sådan en reparation.

PISOSSE!

UPDATE 17:45

Jeg har Googlet mig til, at det er et problem netop denne laptop har og at HP tilsyneladende har lidt problemer med at anerkende fejlen trods det, at mange må ha’ klaget.

Jeg har forsøgt alle forumets løsningsforslag. Opdateret driveren, uden held. Deaktiveret HP tone control, så forsvandt bas/treble indikatoren ganske vist, men netværket logger stadig af og på i et væk. Der er vist ingen vej udenom et opkald til HP, så de kan få den ind til rep.

Det værste er såmænd ikke at skulle undvære den (hvis jeg er heldig, kan jeg måske låne mig til en imens) – det værste er at der er stor risiko for at få en fuldstændig formateret maskine retur og så kan man ellers starte fra scratch!

Men selv om jeg er sur og der ikke kom noget positivt resultat ud af mine anstrengelser, så er det sjovt at rode med… måske burde jeg i virkeligheden søge job i teknisk afdeling 😉

0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *