-
STORT tillykke
I dag kipper vi med flaget i anledning af min niece Lines 30 års fødselsdag!
30 is the new black, som hun selv udtrykker det 😉
-
Parla con me
Pizza musik… perfekt når dagen sluttes i solen på terrassen med en kold øl og i godt selskab.
Nu er jeg klar til at lægge i seng efter en aften med dejlig mad, latter, kærlighed og gode samtaler. Og klar til en ny kort arbejdsuge.
Det bli’r ikke ret meget bedre!
-
En af de dage…
Det har været en af de dage, hvor jeg ikke har kunnet stikke en pind i en l*** uden at ødelægge begge dele.
Værst var, at jeg tabte et glas på gulvet og at en af skårene af uvist hvilken grund havnede i min fod. Heldigvis var Nanna hjemme og mens jeg sad på køkkengulvet og forsøgte at presse køkkenrulle hårdt mod flængen for at få blodet til at stoppe, så gjorde hun rent omkring mig i hvad der nærmest lignede et slagtehus.
Det er ikke uden grund, at der på den blodfortyndende medicin advares mod at gi’ sig i kast med aktiviteter, hvor man kan komme galt afsted. Det er helt vildt som man bløder, når der går hul. Det tog det meste af et kvarter før blødningen var stoppet så meget, at jeg kunne sætte et plaster på…
Nu sætter jeg mig på hænderne resten af dagen OG jeg tænder ikke op i grillen i aften, selvom det ellers var planen – det ender sq bare med, at jeg brænder hele hytten af 😕
-
26 i skyggen
Jeg skal love for, at sommeren kom til byen… der har været hot og stillestående i haven hele dagen. Jeg har måttet flytte lidt frem og tilbage mellem skyggen under parasollen og solen. Og udover lidt tøjvask er det stort set også, hvad jeg har lavet i dag 😕
De der kender mig vil vide, at det ikke akkurat er mit favoritvejr… jo, hvis jeg havde kunnet ligge med rumpetten i vandkanten ved en eller anden lækker strand, så gider jeg godt varmen. Ellers trives jeg bedst ved lidt lavere temperaturer… varme gør mig dvask og ugidelig – præcis som jeg har været i dag!
Klog af skade huskede jeg skam både UV-indeks og solcreme…
Der blev ikke noget af vores tur til Langholt. Jeg tror, Jimmy glemte vores aftale (medmindre selvfølgelig det skal være en aften-foto-seance). Vi kender ham og ved at hans memory kort er temmelig slidt… så vi bærer over med ham! Vi skal nok nå, at få taget de billeder en anden dag.
-
En fortælling om hr. Ross
Håkan Nesser er en af de (svenske) krimiforfattere, jeg synes skriver allerbedst. Det er den efterhånden temmelig omfangsrige serie om kriminalkommissær Van Veeteren og de andre politifolk i Maardam et fint eksempel på. Men også Nessers nye serie om vicekriminalkommisær Barbarotti er en fornøjelse at læse. Menneske uden hund, En helt anden historie og altså nu En fortælling om hr. Ross.
En fortælling om hr. Ross er historien om hængerøven Ante Valdemar Roos, der en dag vinder et par millioner i tips og beslutter sig for at sige farvel til sit dødssyge job, købe et lille hus i skoven og tilbringe dagene dér i selskab med en pibe tobak og en krydsogtværs. Vel at mærke uden at sige noget til sin ligeså dødssyge kone og hendes to børn, der stadig tror, at han hver dag står op og går på arbejde.
En ung pige, Anna, der er stukket af fra det lokale behandlingshjem for stofmisbrugere søger tilflugt i, hvad hun tror er et ubeboet hus og der opstår et nært venskab mellem den unge pige og den gamle mand. Da Annas gamle kæreste dukker op på sin knallert, og vicekriminalkommisær Barbarotti efter 209 siders lediggang omsider får nogle blodige lig at rive i, har man helt glemt, at det er en krimi og ikke en familieroman, man sidder med.
Det i sig selv gør ikke noget, for En fortælling om hr. Ross er aldeles velskrevet og med vittige overraskelser, der gør at man sidder og klukker for sig selv. Måske kan man synes at “krimi” er et stort ord at bruge om En fortælling om hr. Ross. Dertil sker der simpelthen for lidt kriminelt, og det, der så sker, går simpelthen alt for langsomt. Tempoet passer dog fint til Barbarotti, som gennem hele romanen har foden i gibs. Og igen… det gør ikke noget. Der er tid til at skabe troværdige personer og få et dybt indblik i både gerningsmænd, politifolk og deres familier.
“Det blir ikke ret meget bedre”… siger Ante Valdemar Ross ofte til sig selv.
Og jeg er tilbøjelig til at gi’ ham ret!
-
Søndag i hundene
Klokken var ikke mere end 6.30 da jeg åbenbart havde sovet nok. Ikke engang den rødhårede var begyndt at bevæge på sig, men hun var nu alligevel klar til en dejlig tur ud i morgensolen.
Hun er startet sin løbetid i dag. Og det er simpelthen perfekt timet.
Hun skal i privat pleje, mens vi er i Portugal og det er ikke lige et hit at komme med en tæve i løbetid, når huset i forvejen bebos af et stk. viril ung hanhund. Nu kan det nå at være ovre før vi skal rejse – det har hun sørme planlagt godt!
Søndagen kommer i det hele taget til at gå i hundene… poden og jeg skal nemlig til Langholt og gratte med hundehvalpe. Onkel Jimmy har 5 lækre små amstaff hvalpe liggende, som jeg har lovet at komme og fotografere.
Og sådan en chance siger vi aldrig nej til… hverken til at gratte med hvalpe, fotografere eller til at besøge Jimmy 🙂
-
En anden slags sejr
Suverænt spil af Viborgs håndboldpiger gav dem i dag guld i Aalborg. Og fortjent. Poden og jeg var på tilskuerrækkerne i en næsten fyldt Gigantium, og så Aalborg DH tabe 29-21 og dermed den anden finalekamp. Nå øv.
Til gengæld vandt jeg en sejr i dag… fryden og latteren bobler i maven, jeg har lyst til at danse på bordet… men det er en helt anden historie!
-
Rigtig sommermorgen
Det er ikke mange morgener så tidligt på året, hvor man kan starte hundeluftning kl. 7 i t-shirt og sandaler.
I dag var en af dem.
Der er ikke en vind der rør sig eller en sky på den blå himmel. Jeg var fristet til at gå i skoven og den rødhårede ville sikkert gerne ha’ været med – men jeg havde også en lang tur til bageren på programmet – det gør vi i morgen tidlig, går i skoven altså, hvor vejret ventes at blive lige så godt.
Vores have ligger desværre i skygge så tidligt, ellers tror jeg vi var fristet til at tage morgenkaffen derude – den kan jo selvfølgelig nå derover inden poden står op 😉
Min lørdag bliver dejlig, med garanti. Gid din må blive det samme!
-
Zaptor
Det er ikke så længe siden vi fik et sprit nyt fladskærmstv, men det kræver jo ligesom også nogle digitalekanaler for at få ordentlig glæde af det. Det har vi så nu. Vi har nemlig fået Zaptor og 68 digitale kanaler.
Det var ikke helt uden problemer, at få skidtet til at du´. Men jeg er vel godt oplært 🙂 så selvfølgelig lykkedes det til sidst. Dog ikke uden et enkelt opkald til en ven. I aften hed han Ramses.
Alt var installeret i overenstemmelse med brugsanvsiningen, jeg havde gennemgået startmenuen som foreskrevet og alligevel fik jeg fik hele tiden bare en fejlmelding på tv-kanalerne.
Som sædvanlig skyldes det blot min utålmodighed. Iflg. Ramses kunne det nemlig tage op til 20 minutter før kanalerne havde fundet vej til mit kort. Godt så… kunne de ikke bare ha’ skrevet det? Han speede processen lidt op og så skete der noget.
Nu kan vi så se en ufattelig masse fuldstændigt unødvendige kanaler i en helt fantastisk kvalitet 😕 – men vi kan også via Zaptor leje film, holde pause i progammerne eller starte dem helt forfra.
Og det vel at mærke uden det koster os mere end det vi gi’r i abonnement i dag.
Det var vel egentlig en okay deal så!
-
Jeg når det nok…
Nå øv… det lovede brev fra banken med ansøgningen om udbetaling af mine SP-penge dukkede ikke op i postkassen i dag.
Men så i morgen da!
