I byens mindste biografsal med kun 23 pladser, så poden og jeg i eftermiddag “Slumdog Millionaire”. Jeg har længe truet med at ville se den – lokket med gratis bif-billetter – men ingen bed på. Indtil poden faktisk synes den kunne være helt interessant. Og det var den.

Slumdog Millionaire handler om den 18-årige, forældreløse dreng Jamal, som deltager i den indiske udgave af ‘Hvem vil være millionær?’. Jamal deltager ikke for at vinde præmien, men for at bevise sin kærlighed overfor veninden, Latika, som er fan af showet.

Politiet er mystificeret over, hvad den unge mand fra Mumbais slum laver i sådan et TV-show, og de mistænker ham for at snyde. Med kun ét spørgsmål fra at vinde 20 millioner rupier fortæller Jamal sin barske og eventyrlige livshistorie, som forklarer, hvordan han har tilegnet sig nøglen til svarene.

Det er på alle måder en fantastisk, broget og kulørt historie. Og ikke kun den Feel good film som plakaten lover. Den rummer masser af grumme, voldelige og sørgelige elementer, men fortalt med så meget varme, humor, omsorg og kærlighed, at det er svært ikke at forlade biografen i opløftet tilstand. Hvis vi manglede noget at smile ad da vi gik ind – gjorde vi i hvert fald ikke da vi gik ud.

Her bagefter kan jeg kun sige: “synd for dem“, der sagde nej tak til  tage med mig – de er gået glip af en af årets bedste filmoplevelser.

 – og således hensat i opløftet tilstand var mor nem at lokke… og vi indtog derfor aftensmaden på yndlingsrestauranten 🙂

Nanna er nu flagret videre… der er noget internationalt ungdomsfodbold stævne i Aalborg. En del af disse fodboldspillere er indlogeret på Vodskov Skole – og gæt lige engang om dét er noget, der kan tiltrække de unge piger i byen 😉