• Bob D,  Fransk Bulldog,  Irma,  Irma & Bob

    15 uger er hun nu

    Irmas første møde med Jack foregik i øsende regnvejr i Præstens Plantage og er derfor ikke foreviget af Fuji.

    Men jeg kan afsløre, at det gik over al forventning. Tyrannen Irma var lige pludselig underhunden og viste med sit kropssprog med al tydelighed, at hun er en lille hvalp og ganske ufarlig.

    Når vi har mødt større hunde, er hun tidligere stukket i et hvin, længe før den større hund overhovedet så meget som har overvejet at ville hilse på hende.

    Det er godt at se, at hun er en helt normalt fungerende hvalp og ikke fører sig frem i den smart-i-en-fart attitude hun viser på hjemmebane og overfor Bob.

    Bob har fundet ud af at han sagtens selv kan hoppe op i sofaen og det er blevet hans helle, når tyrannen bliver for overgearet. Sådan en slags timeout som han selv finder ud af at tage.

    På den anden side er sofaen også Irmas helle, når de får tyggeben eller andre snacks. Bob nærmest sluger sit for så at vogte på, at Irma forlader sit eller ligefrem stjæler det fra hende. Han kan simpelthen ikke tåle hun har noget, han ikke har, selv om det er nøjagtig det samme de får.

    Ikke at det giver anledning til konflikter – endnu – det er vel bare sådan en slags søskendejalousi.

  • Bob D,  Fransk Bulldog,  Irma,  Irma & Bob

    DYYYYGTIG

    Efter en times hundetræning er luften fuldstændig gået ud af Irma.

    Sidste søndag var blev aflyst pga. vejret, så vi har i 14 dage trænet den kontakt øvelse vi fik til første træning. Det går så godt, at hun, når vi går i skoven, konstant stopper op, kigger på mig og forventer, at der falder en godbid af.

    Og det gør der selvfølgelig 🙂

    Den gode kontakt er grundlaget for enhver anden øvelse og samtidig er kontaktøvelsen glimrende til at få stressniveauet ned, hvis der er noget din hund reagerer negativt på. I dag var der fx. en af de store hunde, der gøede. Det er Irma ikke glad for, men så snart vi fik øjenkontakt og jeg fyldte hende med godbidder slappede hun af.

    I dag blev der bygget indkald på kontaktøvelsen og vi tog de første spæde skridt mod ‘fri ved fod’.

    Det er rigtig godt for hende at komme ud på egen hånd og mens vi er væk får Bob lidt ro.

  • Bob D,  Fransk Bulldog,  Irma,  Irma & Bob

    Alt er godt

    Vi træner ‘kontakt’ og det HAR Irma fanget i en grad så hun nu går og kigger op på mig hele tiden i håb om en godbid. Sådan er det i hvert fald når vi træner alene.

    Hvordan det går, når vi på søndag er samlet i Sulsted med fremmede hunde, vil tiden vise.

    I søndags var hundetræningen aflyst. Vejret var bare ikke til at være ude i og med en masse gamle træer omkring træningspladsen var det heller ikke helt ufarligt i den storm.

    I morgen er hun 14 uger. Hun bliver så stor. Alt for hurtigt.

    Hun virker til at trives rigtig godt i Hals og selvom hun læner sig meget op af Bob, så er det mig hun løber hen til, hvis der er noget skræmmende i farvandet: en fed due i fuglebadet eller en farlig lyd hun ikke kender.

    Hun gør mere end Bob nogensinde har gjort. Mest for at gøre opmærksom på sig selv: når hun vil ud i haven, op i sofaen, ned af sofaen, bliver fanget to trin oppe på reposen, hvor hun så ikke tør hoppe ned fra igen eller er kommet på behørig afstand af de fede duer i fuglebadet.

    Hun spiser med glubende appetit, noget jeg kan forstå, at hun måske har arvet fra sin mor Xenia, som er meget madglad.

    Der skal være ro omkring maden, så de spiser hver for sig – Bob i bryggerset og Irma i køkkenet. Bob får først og det ved hun – og imens der bliver gjort klar til ham hopper hun rundt i cirkler, der hvor hendes mad bliver serveret. Ikke noget med spisevægring eller håndfodring her 🙂

  • Bob D,  Fransk Bulldog,  Irma,  Irma & Bob

    Tretten uger

    Storm P. har engang sagt: “Når man har læst sin avis og lukket for radioen, trænger man til at tale med sin hund”.

    Det er fuldstændig korrekt, og det bedste er, at de ­altid har tid til at lytte. I en verden, hvor alle styrter fortravlede rundt, er det en kvalitet i sig selv.

    Hunden logrer bekræftende, ligegyldigt hvad du siger. Måske er det også den største fare ved at have hund. Der er risiko for voldsom selvovervurdering (:

    Irma er tretten uger i dag og er blevet min nye trofaste følgesvend. Bob går gerne sine egne veje, mens hun stadig næsten ikke viger fra mig og ofte kan jeg se hun bliver splittet mellem at følge med Bob eller vente på mig.

    Hun er skøn.

    De er skønne.

    Sammen.

  • Bob D,  Fransk Bulldog,  Irma,  Irma & Bob

    Cirkus Bech hos Dr. Dyr

    Kl. 9 havde vi en aftale hos Sulsted Dyreklinik.

    Til henholdsvis 12 ugers og 2 år eftersyn og vaccination.

    Da Bob blev kastreret i starten af december blev det konstateret, at han havde taget 500-600 gram på i forhold til hans idealvægt, som ligger på 10,5 kg.

    En tommelfingerregel er, at hvis hunden vejer 15 % over sin optimale vægt, er den overvægtig.

    Det lyder som en bagatel, men på en hund i den størrelse er det en del. Han blev sat på kur, 25 gram mindre mad om dagen og i dag, 2 måneder senere, vejede han så kun 10,1 kg.

    Der skal igen justeres lidt på foderet. Positivt denne gang. Sikkert til stor glæde for Bob.

    Ellers var der ingenting at bemærke. Fin hud og pels, pæne tænder, rene ører og helt ubesværet vejrtrækning.

    Irma vejede 4,3 kg på dyrlægens vægt. Helt sikkert et mere pålideligt tal end mine forsøg med at veje hende på køkkenvægten.

    Hun havde en lillebitte navlebrok, som han ikke mente ville give anledning til nogen som helst problemer, men selvfølgelig skulle jeg holde øje med det – og lidt ørevoks, men det er der råd for.

    Udover det blev hun også vaccineret og godkendt og er nu klar til søndagens første hundetræning, hvor hun skal ud og stå på egne ben og uden at have Bob at læne sig op ad.

  • Bob D,  Fransk Bulldog,  Irma,  Irma & Bob

    Skolestart

    Der var sol på søndagen og efter alle havde spist morgenmad pakkede jeg bilen og kørte til stranden. Den milde i øst. Irma har endnu tilgode at se Vesterhavet.

    Irma er tilmeldt hundtræning med start den 9. februar. Jeg mener det er vigtigt, at vi også kommer ud alene, så hun får nogle oplevelser på egen hånd og ikke vænner sig til kun at læne sig op af Bob.

    Jeg har fundet et sted i Sulsted, som lægger vægt på det jeg gerne vil med min hund:

    “At træne sin hund er meget andet end lydighed”

    • Det handler også om den gode relation, at styrke båndet mellem hund og ejer gennem samarbejde og fælles udfordringer.
    • At hunden kan finde ro på gåturen og omkring andre hunde.
    • At få hunden til at tænke selv – mental stimulering.
    • At aktivere hunden så den bliver glad og tilpas og nok vigtigst at alt, at have det sjovt!

    Tidspunktet er også nærmest som skabt for os: 12 uger og færdig vaccineret. Også tidspunktet på ugen og dagen er perfekt. Søndag formiddag. LANGT mere motiverende for mig end en hverdagsaften hvor jeg ved, at jeg skal tvinge mig selv af sted.

  • Bob D,  Fransk Bulldog,  Irma,  Irma & Bob

    11 uger

    Vi fejrer Irmas 11 ugers dag med krondyrgevir og en vægt på 3730 gram.

    Torsdag og fredag har de to været alene nogle timer om formiddagen, mens jeg har holdt øje med dem fra distancen.

    Bob vil helst sove formiddagen væk, men med en hvalp, der er top frisk efter 8 timers nattesøvn bliver der ikke meget ro til ham.

    Det er gået over al forventning. En masse leg og tumult og en Bob, der ihærdigt prøver at genoptage sin skønhedssøvn, men ingen gøen, hylen eller på anden måde tegn på, at hun skulle være ked af det.

    I dag havde hun haft et enkelt lille uheld – i afløbet i bryggerset – men andet kan jeg heller ikke forvente af en hvalp på den alder.

    Krondyrgevirene er et hit og helt typisk er det, den anden har langt mere spændende…

  • Bob D,  Fransk Bulldog,  Irma,  Irma & Bob

    Første lille arbejdsdag

    Jeg har været på job i dag. I to timer – med transport har jeg været ude af huset i tre.

    Der er gået rigtig fint.

    En del tummel at se på overvågningen, men ingenting, der tydede på, at det var fordi de var alene, men det er klart, at de er friske efter 8 timers nattesøvn og ikke bare lige lægger sig til at sove igen.

    Det er ret morsomt at følge med på overvågningskameraet.

    De har to senge i bryggerset; en stor ‘biabed’ og en mindre balje.

    Bob lægger sig i den lille seng og jeg fornemmer, at han gør det i håb om, at få lov at ligge alene. Det sker så IKKE for snart ser man Irma møve sig ned ved siden af ham.

    Så flytter han sig til den store seng. Gemmer sig under tæppet og straks efter følger den bette efter.

    Han favner hende mere for hver dag der går og jeg tænker, at han på et tidspunkt giver op og selv kommer til at nyde nærværet af en anden hund.

    Nævnte jeg, at der heller ingen uheld havde været, men at hun selvfølgelig trængte til at komme ud.

    D Y G T I G hund!

  • Bob D,  Fransk Bulldog,  Irma,  Irma & Bob

    It’s not a wig

    Donald kom med posten og lige som ret mange andre synes hundene, at det eneste interessante ved manden er hans hår.

    Vi er i gang med alene-hjemme-træningen. Fordi de er to og har hinanden forestillede jeg mig, at det ville blive vores absolut mindste udfordring, men det har vist sig at være sværere end som så.

    Små ture ud er i dag blevet til knap en time uden postyr.

    Men hvis jeg troede, at jeg kunne sidde ovenpå og arbejde og bilde dem ind, at jeg ikke er hjemme, så må jeg tro om!

    Bob er i entre og badeværelse når han er alene og så er børnegitret ind til stuen lukket. Det har intet problem været, men Irma finder det skide irriterende, at det gitter er lukket. Måske er det fordi hun udmærket ved, at jeg ikke ‘rigtigt’ er gået.

    Jeg overvejer om jeg torsdag og fredag skal prøve at køre ind på jobbet et par timer.

    De er overvåget med både lyd og billede – og så kan jeg køre hjem hvis der bliver for meget uro.

  • Bob D,  Fransk Bulldog,  Irma,  Irma & Bob

    Strandløver og sofakartofler

    Nordjylland var med smukt solskin på i dag, så da Nanna var dukket op og vi havde sat første vask over, tog vi en tur ud med hundene.

    En tur gennem Præstens Plantage og ned på stranden.

    Her mødte vi Torben, som har Elmelundens hundepension – det lokale hundehotel, som ligger lige uden for Hals. Bob har været passet der et par gange. Torben har en helt særlig måde at tackle hundene på og jeg er ikke det mindste ked af at aflevere mine hunde til ham, når det er nødvendigt.

    Han så frem til også at få Irma som kunde til sommer, når Poden og jeg drager mod Amsterdam.

    Det trætter en hvalp med så mange oplevelser og hjemme gik hun direkte i koma.