Det koster det hele

I dag betaler jeg prisen for fredagens fotoworkshop.

Jeg er fuldstændig drænet og skal lave mindst muligt i dag. En stille tur i skoven med hundene senere er vist, hvad energien rækker til i dag, men det var absolut det værd.

Jeg har set nogle af de billeder flere af de andre deltagere har taget og jeg kan se, at mit udstyr slet slet ikke rækker til den type naturfotografering jeg gerne vil … det kribler i fingrene for at købe et objektiv, som matcher dem de havde.

En anden slags pris at betale 🙄

Indtil 30/6 er der kr. 1000 rabat på det, som jeg har kig på … så jeg har lidt tid at overveje det i. Ærgerligt at jeg ikke kan købe i UK efter Brexit – der kunne jeg ha’ sparet kr. 5000.

I aftes gik jeg med en lille lyst til at tage tilbage til mosen i dag – den lyst var væk her til morgen.

Måske i morgen.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *