Udeliv
Dagen var knap nok startet da jeg trak af sted med min lille vogn for at hente dækbark i XL Byg. Det formulder det skidt og der skal suppleres hvert forår – både foran huset og i gården.
Det lille bed jeg har foran huset så jeg helst nedlagt for jeg gider ikke fjerne udkrudt derude. Det er derfor dækket med fiberdug og dækbark – og nu suppleret op med 120 liter frisk bark.

Jeg har besluttet mig for nye havemøbler og helst af en slags så jeg kan tage mig en morfar i gården. XL-Byg har nogle pæne sæt, som ikke ruinerer mig. Det sæt jeg først havde kigget på var pænt (på billeder) og billigt, men da jeg fik det set rigtigt, kunne jeg konstatere, at det også var for småt og snoldet.
Jeg måtte altså op med læderet og glæder mig nu til fredag, hvor det bliver leveret – ganske gratis i øvrigt – og så må de lange skønne sommeraftener gerne snart indfinde sig.