Nytårsdag

Lige så festlig, farvestrålende og larmende nytårsaften er, lige så kedelig, grå og stille er 1. januar.

Regnen siler ned og det ser ud til at blive ved hele dagen. Heldigvis var det tørvejr da jeg stod op, så hundene har fået en god langt tur i tørvejr.

Fyrværkeri reagerer de overhovedet ikke på, men regn … nej fyfabian, dét skal de ikke ud i!

Jeg har mad i køleskabet, kaffe, strikketøj, Lego og puslespil, så jeg klarer mig gennem selv den kedeligste dag.

One Comment

  • Catarina

    Hvor er det bare luksus, at hundene ikke reagerer på fyrværkeri – det er der jo mange, der oplever. Da jeg boede hjemme, havde vi tre hunde – altså på skift – , de reagerede heller ikke på bulder og brag. Jeg kan dog godt forstå dem med regnen, haha. Det lyder som en perfekt dag til kaffe og kreative projekter. Godt nytår til jer!

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *