Regler

Det er muligt, at kalenderen siger, at det stadig er efterår, men her er forberedelserne til julen i fuld gang. Hundene og jeg gik i skoven i dag for at finde lærkegrene, men det var et magert udbytte.

Også juletræet – som ikke er er stort – er købt. Det står i en potte ude i gården og bliver først rykket ind og pyntet til 1. søndag i advent. Sådan er reglen.

Tre ud af ni julegaver er i hus – og tre ud af 4 kalendergaver.

Det er jeg ret godt tilfreds med. Jeg satser stærkt på at være færdig inden vi når 1. december, så jeg kan nyde mine mange decemberfridage.

Jeg kæmper lidt med den grønne Mynte Genser jeg har på pindene, men den SKAL være færdig før jeg begynder på noget nyt. Det er også en regel.

Jeg mangler det sidste ærme og det er ikke fordi, at den ikke bliver lækker, at jeg kæmper… jeg har bare bakset noget med diagrammet. Hele trøjen er strikket efter diagram og jeg vil ikke påstå, at den er fejlfri til trods for, at jeg har pillet op utallige gange. Det blæser jeg på… jeg forestiller mig ikke, at der er nogen giver sig til at tjekke.

I aften samler jeg masker op til sidste ærme og inden ugen er omme er den færdig. BUM.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *