Peters stol

peterJeg var på havnen i går og mødte min fars kammerat Jens. Han stod med hænderne dybt begravet i lommerne på de blå arbejdsbukser og kiggede ud over fjorden.

– Hvad så Jens, hiver I snart nogle stenbidere op af havet.

– Arh… Peter smed først den varme sten i vandet i går, så det varer lidt endnu.

Jeg lod som om jeg var helt med på jargonen og vidste hvem og hvad han talte om.

Har du nogensinde hørt det udtryk ‘at smide den varme sten i vandet’?

I følge Google og en gammel overtro kaster Sankt Peter en varm sten i havet d. 22. februar hvert år – dagen kaldes i øvrigt også Peters stol – på den måde sikrer han, at isen tør lige så meget nedefra, som fra oven og er altså et tegn på forår.

5 Comments

  • Anders

    Som gammel isbådssejler kender jeg godt udtrykket. Den 22/2 står solen ligge akkurat så højt på himlen, at den kan trænge igennem isen, og altså ikke mere reflekteres. Bortset fra det syntes jeg at sagnet er bedre :0]

  • Helle K.

    Det udtryk har jeg aldrig hørt, jeg har ellers hørt mange 🙂 Jeg vil prøve at spørge mig lidt for – bare for at høre om andre kender det, eller det er noget nordenfjords.

  • Karin

    Jeg sidder lige her og tænker over hvor lidt jeg kan huske af alle disse skønne levn/ordsprog fra en svunden tid. I dag er vi så oplyste og kalder det skrøner/myter.
    Desværre kender jeg ikke til Peters stol.

    • Mette

      Jeg kendte den heller ikke – men jeg tænker kendskabet sikkert er mere udbredt hos fiskere og søfolk da det jo er forårstegnet på havet.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *